Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven (Initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer)

Til Justitsministeriet

 

Ved mail af 29. september 2023 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven (Initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Formålet med udkastet, herunder behovet for etablering af en ny type strafzone og for skærpelse af straffen for overtrædelse af politiets zoneforbud efter ordensbekendtgørelsen, er spørgsmål af retspolitisk karakter, som Dommerforeningen allerede af den grund ikke har bemærkninger til.

Af udkastet fremgår, at de foreslåede ændringer forventes at medføre årlige merudgifter i straffesagskæden på i alt 21,3 mio. kr., og at dette – i hvert fald delvist – vil blive finansieret inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske rammer. Dommerforeningen har ikke grundlag for at vurdere størrelsen af det skønnede beløb, men foreningen finder anledning til at bemærke, at domstolene aktuelt befinder sig i en situation, hvor de eksisterende økonomiske rammer generelt set ikke er tilstrækkelige til at sikre en rettidig behandling af alle sager. Når den foreslåede ordning lægger op til øget brug af såvel frihedsstraf som varetægtsfængsling, vil dette alt andet lige medføre, at andre sager må nedprioriteres. I lyset af udkastets baggrund må det endvidere forventes, at ressourcebelastningen vil blive koncentreret ved Københavns Byret.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-05521.

 

På vegne af

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Se andre høringssvar

23. august 2026
Bekendtgørelse for Færøerne om generel og udifferentieret registrering og opbevaring af oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet
Justitsministeriet
17. august 2026
Ændring af udleveringsloven, straffeloven og EU-fuldbyrdelsesloven (Ændring af reglerne for sager om udlevering til og fra medlemsstater i Den Europæiske Union mv.)
Justitsministeriet
2. august 2026
Bekendtgørelser for Grønland (arvelov, dødsboskiftelov, ægtefælleskiftelov)
Justitsministeriet
27. februar 2026
Lov om medieombudsmanden
Kulturministeriet