Lov om ægtefællers økonomiske forhold

Børne- og Socialministeriet har ved mail af 1. december 2016 (sagsnr.20 16-4195) anmodet Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Lovudkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Dommerforeningen er bekendt med høringssvarene fra de to landsretter, som man kan henholde sig.

Lovforslaget bygger i vist omfang på Retsvirkningsudvalgets betænkning nr.1552/2015.

Dommerforeningen bemærkede i sit høringssvar af 16. marts 2016 til betænkningen vigtigheden af, at regler om ægtefællers formueforhold ved separation, skilsmisse og død er enkle, gennemskuelige og let forståelige. Reglerne har betydning for langt størstedelen af den vokse befolkning og for ægtepar med vidt forskellige vilkår og baggrund. Det er derfor vigtigt, at sådanne regler i almindelighed opfattes som rimelige og naturlige, og at de er praktisk gennemførlige.

Med lovforslaget, hvor flere bestemmelser fra andre love indgår i en og samme lov, og hvor der i øvrigt er sket en vis sproglig tilpasning, er en del af ovenstående betragtninger imødekommet. Dommerforeningen mener dog fortsat, at ikke mindst særejereglerne er for vanskeligt tilgængelige og for uoverskuelige for “ikke jurister”.

I øvrigt har Dommerforeningen ikke bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Se andre høringssvar

23. august 2026
Bekendtgørelse for Færøerne om generel og udifferentieret registrering og opbevaring af oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet
Justitsministeriet
17. august 2026
Ændring af udleveringsloven, straffeloven og EU-fuldbyrdelsesloven (Ændring af reglerne for sager om udlevering til og fra medlemsstater i Den Europæiske Union mv.)
Justitsministeriet
2. august 2026
Bekendtgørelser for Grønland (arvelov, dødsboskiftelov, ægtefælleskiftelov)
Justitsministeriet
27. februar 2026
Lov om medieombudsmanden
Kulturministeriet

Hvad søger du efter?