Forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

Til Skatteministeriet

 

Ved mail af 28. juni 2024 har Skatteministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om proces i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse og giver ikke foreningen anledning til bemærkninger i forhold til de foreslåede regler, som i vidt omfang viderefører det allerede gældende og derudover tilføjer yderligere retsgarantier.

Dommerforeningen finder dog anledning til at bemærke, at den foreslåede udvidelse af retten til forsvarerbeskikkelse må forventes også at medføre meromkostninger hos domstolene i form af et øget antal sager om beskikkelse. Dette ses ikke omtalt i forslaget, og forslagets bemærkninger giver ikke grundlag for at vurdere omfanget nærmere.

Der henvises til ministeriets j.nr. 2023-5799.

 

På vegne af

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Se andre høringssvar

23. august 2026
Bekendtgørelse for Færøerne om generel og udifferentieret registrering og opbevaring af oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet
Justitsministeriet
17. august 2026
Ændring af udleveringsloven, straffeloven og EU-fuldbyrdelsesloven (Ændring af reglerne for sager om udlevering til og fra medlemsstater i Den Europæiske Union mv.)
Justitsministeriet
2. august 2026
Bekendtgørelser for Grønland (arvelov, dødsboskiftelov, ægtefælleskiftelov)
Justitsministeriet
27. februar 2026
Lov om medieombudsmanden
Kulturministeriet