Ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser mv.).

Justitsministeriet har ved brev af 29. juni 2018 (sagsnr. 2017-731-0011) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser mv.).

Lovudkastet har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen.

Det fremgår af bemærkningerne til de foreslåede ændringer af straffeloven om freds- og ærekrænkelser, at forhøjelsen af bødestraffen også skal gælde for de overtrædelser, hvor bøden udmåles efter medieansvarslovens § 26, stk. 2. Dette fremgår imidlertid ikke af bemærkningerne til ændring af medieansvarsloven. Det er både retskildemæssigt og rent praktisk i det daglige retsliv uhensigtsmæssigt, at sådanne anvisninger om strafniveauet ikke fremgår af bemærkningerne til den lov, som der straffes efter.

Dommerforeningen bemærker i den forbindelse, at man i forvejen er i gang med at ændre medieansvarsloven og foreslår, at den tilsigtede udmålingspraksis indarbejdes.

I øvrigt giver de fremsendte udkast til lovændringer ikke anledning til bemærkninger.

Se andre høringssvar

23. august 2026
Bekendtgørelse for Færøerne om generel og udifferentieret registrering og opbevaring af oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet
Justitsministeriet
17. august 2026
Ændring af udleveringsloven, straffeloven og EU-fuldbyrdelsesloven (Ændring af reglerne for sager om udlevering til og fra medlemsstater i Den Europæiske Union mv.)
Justitsministeriet
2. august 2026
Bekendtgørelser for Grønland (arvelov, dødsboskiftelov, ægtefælleskiftelov)
Justitsministeriet
27. februar 2026
Lov om medieombudsmanden
Kulturministeriet