Ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt til syn med bevismidler, udvidelse af politiklageordningen og justering af ordningen med fartbøder til politiets personale i forbindelse med udrykningskørsel som led i tjenesten)

Ved mail af 10. marts 2021 har Justitsministeriet anmodet om Dommerforeningens eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt til syn med bevismidler, udvidelse af politiklageordningen og justering af ordningen med fartbøder til politiets personale i forbindelse med udrykningskørsel som led i tjenesten)

Lovudkastet er – med enkelte ændringer herunder justering af ordningen med fartbøder – så vidt ses en genfremsættelse af et tidligere enslydende udkast til lov. Dommerforeningen kan derfor henholde sig til sit høringssvar fra 18. marts 2020:

”Ved mail af 21. februar 2020 har Justitsministeriet anmodet Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler og udvidelse af politiklageordningen) – j.nr.  2019-731-0060.

Forslaget til ændring af retsplejeloven indeholder ændringer af retsplejelovens kapitel 11 a om Den Uafhængige Politiklagemyndighed og har to hovedpunkter, dels etablering af Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler, dels udvidelse af Den Uafhængige Politiklagemyndigheds kompetence til at omfatte civilt personale i politiet og ansatte ved den centrale anklagemyndighed (statsadvokaterne og Rigsadvokaten), som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse.

Dommerforeningen har drøftet lovudkastet på et telefonmøde i bestyrelsen.

Dommerforeningen finder det væsentligt at bemærke, at forslaget ikke berører domstolenes kompetence i vurderingen og behandlingen af tekniske beviser.

Der må ikke kunne stilles spørgsmål ved bevismateriale, der er grundlaget for domme og kendelser, og Dommerforeningen finder det derfor anerkendelsesværdigt, at der etableres et effektivt tilsyn med anvendelsen af tekniske beviser i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning i straffesager.

Lovudkastet giver i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.”

Der henvises til 2019-731-0060

 

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Se andre høringssvar

27. februar 2026
Lov om medieombudsmanden
Kulturministeriet
25. februar 2026
Lov om kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede
Justitsministeriet
25. februar 2026
Ændring af færdselsloven m.m. (Skærpelse af sanktionerne for farlig kørsel og vanvidskørsel, lempelse af klippekortordningen for førere af udrykningskøretøjer mv.)
Transportministeriet
23. februar 2026
Ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven m.fl. (Skærpelse af regler om udvisning, indførelse af elektronisk kontrol (GPS-fodlænke) mv.)
Udlændinge- og Integrationsministeriet