Indlæg til debatredaktionen i Børsen

Dato: 13. januar 2021
opinion@borsen.dk

Til debatredaktionen.

Vedlagte indlæg vil jeg gerne have optaget i Børsen. Det er et svar på kronikken i mandags.

 

Mvh

Mikael Sjöberg,

Formand for Dommerforenmingen

 

 

Forleden havde advokat Niels Chr. Ellegaard, partner hos Plesner og underdirektør Kim Haggren en ganske tankevækkende kronik her i avisen under overskriften ”behandlingsgaranti kan redde domstolene”.

Kronikørerne foreslår,  at voldgift kan erstatte den civile sagsbehandling ved domstolene. Begrundelsen er klar nok: ventetiderne er alt, alt for lange ved domstolene.

Jeg er helt enig i diagnosen, men jeg er absolut uenig i løsningen. Lad os tage diagnosen først. Domstolene lider under et meget stort sagspres og har gjort det gennem snart en længere årrække. Antallet af sager – og særligt komplicerede og længevarende straffesager er steget betydeligt, medens antallet af dommere har været det samme, og de ressourcer, man i øvrigt har tildelt domstolene, har været konstant faldende. Tilbage står et domstolssystem, som ikke kan levere den ydelse, borgerne må kunne forlange i en retsstat. Der er brand ærgerligt, at det er gået sådan. De Danske domstole er kendt i EU for deres effektivitet og deres høje kvalitet, og netop derfor nyder domstolene (endnu da) den allerhøjeste tillid i befolkningen.

De danske domstole er samtidig blandt de absolut billigste i EU, og her har vi hovedårsagen til, at vi er endt dér, hvor civile sager berammes til engang i 2022. Som dommer og formand for Dommerforeningen er jeg den første til at beklage den udvikling. Jeg lægger lige som mine kolleger stor vægt på behandlingen af civile sager. Jeg er faktisk citeret her i avisen for at udtale, at de civile sager for den enkelte kan være lige så vigtige og indgribende som straffesagerne for ofrene og de tiltalte. Jeg er derfor ærgerlig og bekymret over, at vi ikke kan levere vores ydelse i bedre tid.

Løsningen på de åbenbare problemer er ikke voldgift som foreslået af de to kronikører anfører. Tanken ligger ellers lige for: når det offentlige ikke kan levere, så forsøg med det private. Man kan imidlertid ikke drage en parallel til sundhedssystemet, hvor det vel mere er et spørgsmål om politisk opfattelse, om en hofteoperation skal foretages i det offentlige system eller på et privathospital. Det er absolut ikke ligegyldigt, om en civil sag gennemføres ved voldgift eller som en civil sag i det almindelige domstolssystem. Jeg er selv lejlighedsvis voldgiftsdommer og kan  forsikre, at alt foregår retssikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men der er dag og nat til forskel mellem behandlingen i de to systemer. Voldgift er et alternativ til civil behandling ved domstolene og kan ikke erstatte domstolsbehandling. Det er helt ikke tænkt sådan. Parterne kan vælge voldgiftsbehandling og ved, at de derved opnår visse fordele – f.eks. lukkethed for offentligheden og manglende anke, men samtidig ved de også, at de fraskriver sig netop muligheden for bl.a. at få prøvet afgørelsen i to instanser. Det er kernen i en retsstat, at man har uafhængige domstole, der er sat til at løse offentlige og private tvister. Ressourcemangler hos domstolene må ikke føre til, at vi bare går over til privat voldgiftsbehandling. Retsplejeloven indeholder et væld af garantier for civile sagers behandling – mange af disse overføres konkret også til voldgiftsbehandling, men kan og bliver fraveget. Voldgiftssager er også ret omkostningstunge, og bare tanken som foreslået, at det skal ske mod betaling af det offentlige, burde give enhver finansminister kuldegysninger.

Nej Niels Chr. Ellegaard og Kim Haggren – løsningen er ikke voldgift, men flere ressourcer til domstolene. Det er ikke sædvanlig fagforeningssnak fra min side, når jeg hævder, at der mangler ressourcer ved domstolene. Det er dokumenteret af Dommerforeningen i en rapport fra juni sidste år -  sendt til regering og Folketing - hvor vi i tal og prosa dokumenterer, hvor galt det er gået. Vores argumenter understøttes vel også af kronikken. Det store problem er imidlertid, at Christiansborg – og det gælder både regering og Folketing -  hidtil ikke har villet se problemet i øjnene. Der er desværre ingen interesse og forståelse for de civile sager på Christiansborg. Der er ingen forståelse og erkendelse af, at en af grundstenene i den danske forfatning helt tydeligt lider under et årelangt fokus på straf og strafskærpelser, men ingen tilsvarende forståelse for, at det koster ressourcer og går ud over bl.a. de civile sager. Jeg håber, at kronikken og mit svar kan hjælpe på den erkendelse.  

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening