Opfølgende brev til Kristian Hegaard om nyt politiforlig

Dato: 1. september 2020

Kære Kristian

Forleden skrev jeg til dig om de igangværende forhandlinger om et nyt politiforlig og om mine bekymringer, hvis anklagemyndigheden som forventet får tilført øgede ressourcer og domstolene ingen.

Tak for dit meget hurtige og positive svar i den anledning.

Regeringen er i dag gået ud med en udmelding om, at den vil tilføre domstolene 13 millioner kr. over de næste 3 år. Beløbet er, så vidt jeg forstår, primært til dækning af covidf-19 bunkerne fra foråret.

Dommerforeningen er glad for enhver tilførsel, men jeg vil gerne understrege, at beløbet intet har at gøre med det gab, der kommer til at opstå, hvis kun anklagemyndigheden tilføres ekstra ressourcer under de nuværende forhandlinger.

Til illustration har jeg opstillet et lidt forsimplet regnestykke over hvad der alt andet lige kan ske, hvis anklagemyndigheden tilføres de forventede ressourcer:

Anklagemyndigheden har efter mine oplysninger ca. 40.000 uekspederede sager liggende. Ifølge regeringens udspil forventes bunken reduceret med 8000 – 9000 om året de næste år, og bunken skulle være reduceret med op til 45 % i 2024. Domstolene behandler 15.000 domsmandssager om året. Med mindre anklagemyndigheden slutter sagerne, hvilket jeg kun kan forestille mig for en mindre dels vedkommende, kan de kun ende et sted. Der skal ikke megen hovedregning til at se, hvordan det kommer til at gå!

Mvh

Mikael


Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
 

Udskriv denne side