Ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden
Til Justitsministeriet – Strafferetskontoret
Ved mail af 10. februar 2025 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Der er tale om primært forslag af retspolitisk karakter, som Dommerforeningen ikke ønsker at udtale sig om.
Dommerforeningen finder derimod anledning til at knytte bemærkninger til udkastets ressourcemæssige konsekvenser for både domstolene og resten af straffesagskæden.
Det fremgår således af udkastet, at de foreslåede tiltag forventes at medføre merudgifter på Justitsministeriets område, herunder navnlig for politi og anklagemyndighed, der kan henføres til forventningen om et øget antal sager, som imidlertid ikke kan opgøres nærmere. Udgifterne skal som konsekvens heraf afholdes inden for de relevante myndigheders eksisterende økonomiske rammer.
Det er Dommerforeningens opfattelse, at forventningen om et øget antal sager hos politi og anklagemyndighed vil medføre et tilsvarende øget sagsantal hos domstolene med deraf følgende merudgifter, hvilket bør fremgå af lovforslagets bemærkninger. Henset til det anførte om, at det øgede sagsantal ikke kan opgøres nærmere, finder Dommerforeningen endvidere anledning til at påpege, at det må anses for uvist, hvorvidt merudgifterne som følge heraf kan afholdes inden for de relevante myndigheders eksisterende økonomiske rammer, herunder domstolenes.
Det er endvidere Dommerforeningens opfattelse, at udkastet ikke i fornødent omfang tager højde for, at forslagene – udover et øget sagsantal – må forventes at medføre mere tidskrævende sager for domstolene, særligt for så vidt angår forslaget om forbud mod computergenereret seksuelt materiale med personer under 18 år.
Det fremgår således af de foreslåede bemærkninger, at spørgsmålet om, hvorvidt sådant materiale vil være omfattet af straffelovens § 226 og § 235, vil bero på en konkret vurdering af, hvor realistisk materialet i sin helhed fremstår, og at der ved vurderingen bl.a. vil kunne lægges vægt på, om detaljegraden på karakteristika som f.eks. hud, hår, øjne eller fingre er så høj, at materialet i sin helhed fremstår realistisk, selv om det kan ses, at materialet er computergenereret.
Der vil således i sager vedrørende computergenereret seksuelt materiale med personer under 18 år som udgangspunkt skulle ske bevisførelse vedrørende graden af realisme i materialets visuelle udtryk, hvilket vil kræve, at retten konkret nærstuderer og vurderer materialets udtryk. En række sager ved domstolene om overtrædelse af straffelovens § 226 og § 235 må på denne baggrund forventes at blive mere tidskrævende, idet det bemærkes, at sådanne sager i dag ofte gennemføres uden en detaljeret gennemgang og dokumentation af det konkrete materiale, idet der typisk er enighed mellem forsvarer og anklager om, at retten kan lægge politiets angivelse af mængde og kategorisering af materialet til grund.
Det er velkendt, at domstolene gennem en længere årrække har haft svært ved at følge ressourcemæssigt med i udviklingen af stadig større og mere komplekse retssager, hvilket har ført til lange ventetider for både straffesager og civile sager. Dette har man fra politisk side forsøgt at imødegå bl.a. ved i domstolenes flerårsaftale for 2024-2027 at tilføre retterne betydelige ressourcer, som navnlig skal bidrage til at nedbringe sagsbunker og ventetider.
Selv om Dommerforeningen som anført ikke skal kommentere på behovet for de foreslåede tiltag, skal foreningen derfor fremhæve vigtigheden i, at man ikke udhuler effekten af flerårsaftalen.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-13409.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening