Ændring af lov om euforiserende stoffer
Til Justitsministeriet – Strafferetskontoret
Ved mail af 10. februar 2025 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Der lægges med udkastet op til skærpelse af straffene for en række overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer. Der lægges desuden op til etablering af nye ordninger for konfiskation af motordrevne køretøjer og for rettighedsfrakendelse og opholdsforbud i forbindelse med salg af narkotika fra detailbutikker. Behovet for og ønsket om sådanne tiltag er retspolitiske spørgsmål, der som sådan ikke giver Dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Dommerforeningen finder derimod anledning til at knytte bemærkninger til udkastets ressourcemæssige konsekvenser for både domstolene og resten af straffesagskæden, dvs. politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen.
Det fremgår således af udkastet, at de foreslåede tiltag forventes at medføre merudgifter for alle led i straffesagskæden, hvilket navnlig knyttes til en forventning om flere og længere fængselsstraffe for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og straffelovens § 191. For domstolenes vedkommende anføres det konkret, at den udvidede adgang til konfiskation af køretøjer vil medføre merudgifter i de tilfælde, hvor der skal ske domstolsprøvelse af en forudgående beslaglæggelse. Det anføres desuden, at udgifterne for domstolenes vedkommende skal håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Det er Dommerforeningens opfattelse, at det anførte ikke i fornødent omfang tager højde for, at forslagene derudover må forventes at medføre både flere og mere tidskrævende sager.
Således vil forslagene om rettighedsfrakendelse, opholdsforbud og konfiskation medføre øget bevisførelse, når der er flere spørgsmål, der skal tages stilling til, og mere på spil for de involverede. Dette vil i sager, hvor der er spørgsmål om tredjemandskonfiskation, desuden omfatte yderligere parter og forsvarere. Ligeledes vil udkastets forudsætning om anvendelse af midlertidige afgørelser om rettighedsfrakendelse og opholdsforbud give anledning til flere sager ved domstolene, og det må i den forbindelse forventes, at en sag om midlertidig frakendelse af retten til at drive en detailbutik i sig selv vil kunne blive ganske omfattende som følge af spørgsmålets indgribende karakter. At sager om narkotikakriminalitet på denne måde bliver mere tidskrævende skal desuden ses i lyset af, at de mange, mindre sager ofte er relativt simple. En udvidelse med yderligere spørgsmål og/eller parter vil derfor få forholdsmæssigt større betydning, hvilket kan være afgørende for, hvor mange sager der kan afvikles.
Det er velkendt, at domstolene gennem en længere årrække har haft svært ved at følge ressourcemæssigt med i udviklingen af stadig større og mere komplekse retssager, hvilket har ført til lange ventetider for både straffesager og civile sager. Dette har man fra politisk side forsøgt at imødegå bl.a. ved i domstolenes flerårsaftale for 2024-2027 at tilføre retterne betydelige ressourcer, som navnlig skal bidrage til at nedbringe sagsbunker og ventetider.
Selv om Dommerforeningen som anført ikke skal kommentere på behovet for de foreslåede tiltag, skal foreningen derfor fremhæve vigtigheden i, at man ikke udhuler effekten af flerårsaftalen. Dette skal navnlig ses i lyset af, at flere af de foreslåede tiltag – herunder ikke mindst forudsætningen om brug af midlertidige afgørelser – har en karakter, som gør, at de i retssystemet nødvendigvis vil skulle prioriteres på bekostning af andre sager.
Dommerforeningen er bekendt med høringssvarene fra Østre og Vestre Landsret, som foreningen i det hele kan tilslutte sig.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-04082.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening