Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
Til Justitsministeriet – Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Ved mail af 9. februar 2024 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Det fremgår af udkastet, at der er tale om en samlet lovpakke, hvis formål er at gøre det ”endnu sværere at være bandemedlem i Danmark”, hvilket overordnet set søges opnået gennem stramninger, der er målrettet den organiserede kriminalitet. Dette omfatter således strafskærpelser (fx vedrørende våbenlagre og kriminalitet af ydmygende karakter), udvidelser af allerede indgribende bestemmelser (fx vedrørende opholdsforbud, tredjemandskonfiskation og varetægtsfængsling), øgede efterforskningsmuligheder for politiet (fx vedrørende brug af agenter, ransagning og telefonaflytning) og helt nye indgrebsmuligheder (fx udrejseforbud og straf for rekrutteringsfremmende handlinger). Det fremgår desuden, at en række af de fremsatte forslag også vil finde anvendelse på andet end bandekriminalitet.
Behovet for og ønsket om sådanne tiltag er retspolitiske spørgsmål, der som sådan ikke giver Dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Dommerforeningen finder dog anledning til at knytte bemærkninger til forslaget om at udvide straffelovens § 79 a med en mulighed for at idømme bandemedlemmer kontaktforbud, svarende til den ordning, som for terrordømte findes i straffelovens § 79 b, stk. 3. I forbindelse med høringsprocessen vedrørende denne bestemmelse udtalte Dommerforeningen i 2020:
”For så vidt angår forslaget om politiets tilsyn forekommer dette ligesom tilsynet efter reglerne om seksualforbrydere at være meget indgribende i privatlivets fred, herunder i brevhemmeligheden og i boligens ukrænkelighed. Der er efter lovudkastet tale om, at den terrordømte, der sammen med dommen får et opholdsforbud, skal tåle, at politiet som et led i sit tilsyn i op til 10 år herefter kan undersøge dennes bolig, læse mails, ransage computer mv. uden konkret retskendelse. I bemærkningerne til lovudkastet anvendes den samme argumentation for, at tilsynet ikke er i strid med grundlovens § 72 eller menneskerettighederne som i forslaget om tiltag over for seksualforbrydere. Ikke desto mindre gælder fortsat de samme betænkeligheder ved indførelse af et så indgribende tilsyn, som gjaldt og stadig gælder for tilsynet over for seksualforbrydere.
Den foreslåede kontrol er for at sikre, at den dømte ikke overtræder et kontaktforbud. Såfremt man ikke har nogen mistanke herom, synes der ikke grund til at kontrollere. Overgangen mellem politiets løbende kontrol til efterforskning på grundlag af egentlig mistanke, hvor politiet efter retsplejeloven skal indhente en retskendelse, synes i praksis meget glidende. Dommerforeningen ser derfor med stor betænkelighed på, at de retssikkerhedsmæssige hensyn, der ligger bag indgreb i bl.a. i privatlivets fred, og som efter lovgivningen sikres ved en retskendelse, på denne måde langsomt, men sikkert udhules.”
Det er Dommerforeningens opfattelse, at de samme betænkeligheder gør sig gældende ved det aktuelle forslag om et kontaktforbud for bandemedlemmer. Dertil kommer, at den foreslåede ordning efter sit indhold vil have et væsentligt større anvendelsesområde end ordningen vedrørende terrordømte, idet den omfatter en betydeligt bredere vifte af kriminalitetstyper og derfor også må forventes at ville berøre en betydeligt større og mere varieret persongruppe.
Dommerforeningen finder desuden anledning til at knytte bemærkninger til lovpakkens økonomiske konsekvenser.
Det fremgår således af udkastet, at de foreslåede tiltag vil være forbundet med betydelige merudgifter for alle led i straffesagskæden, dvs. politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen. Dette tilskrives navnlig en øget sagstilgang, men det er Dommerforeningens opfattelse, at også de enkelte sager i mange tilfælde vil blive mere tids- og ressourcekrævende som følge af øget bevisførelse, når der er flere spørgsmål, der skal tages stilling til, og mere på spil for de involverede.
Det er velkendt, at domstolene gennem en længere årrække har haft svært ved at følge ressourcemæssigt med i udviklingen af stadig større og mere komplekse retssager, hvilket har ført til lange ventetider for både straffesager og civile sager. Dette har man fra politisk side forsøgt at imødegå bl.a. ved i domstolenes flerårsaftale for 2024-2027 at tilføre retterne betydelige ressourcer, som navnlig skal bidrage til at nedbringe sagsbunker og ventetider.
Selv om Dommerforeningen som anført ikke skal kommentere på behovet for de foreslåede tiltag, og selv om tiltagene oplyses at være finansieret på finansloven – i hvert fald for 2024 – skal foreningen dog fremhæve vigtigheden i, at man ikke modvirker og udhuler effekten af flerårsaftalen. Dette skal navnlig ses i lyset af, at mange af de foreslåede tiltag har en karakter, som gør, at de i retssystemet nødvendigvis vil skulle prioriteres på bekostning af andre sager.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-05184.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening