Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love
Til Justitsministeriet – Insolvensretskontoret
Ved mail af 14. december 2023 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse. Dommerforeningen har gennem deltagelse i Rørdam-udvalget og Retsplejerådet været involveret i udarbejdelsen af størstedelen af de fremlagte forslag, og udkastet giver på den baggrund ikke foreningen anledning til bemærkninger ud over det, der allerede fremgår af Rørdam-udvalgets rapport fra juni 2023 og af Retsplejerådets katalog af 17. april 2023. Dommerforeningen har endvidere afgivet høringssvar i forbindelse med præhøringen over udkastet.
Dommerforeningen finder dog anledning til at komme med følgende bemærkninger vedrørende udkastets § 1, nr. 6 (nyt stk. 9 i retsplejelovens § 12):
Efter den foreslåede bestemmelse vil det blive muligt for en byret i visse særligt omfangsrige domsmandssager at sætte retten med to dommere og tre domsmænd. En betingelse for dette er, at der under sagen bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det vil bero på retsformandens og retspræsidentens skøn, om der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover, såfremt den tiltalte findes skyldig efter anklageskriftet. Det fremgår endvidere, at retten undtagelsesvist kan spørge anklagemyndigheden om forhold i sagen, som retten vurderer kan have væsentlig betydning for dette skøn, men der lægges ikke op til, at anklagemyndigheden skal overveje, om anklagemyndigheden under hovedforhandlingen vil påstå straf af fængsel i 4 år eller derover.
Dommerforeningen finder det principielt meget uheldigt, hvis det er retten, der forud for hovedforhandlingen skal tage initiativ til at vurdere det forventede strafniveau i en sag. Selv om skønnet ikke omfatter en stillingtagen til beviserne for tiltaltes skyld, kan retsformandens vurdering af, at der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover – ikke mindst set fra tiltaltes side – give anledning til habilitetsmæssige overvejelser. Dertil kommer, at det er anklagemyndigheden, som efter anklagerprincippet er nærmest til at vurdere og kende det forventede strafniveau, hvis tiltalte findes skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af strafniveauet må anses for en naturlig del af tiltalerejsningsprocessen, og at den under alle omstændigheder skal foretages i forhold til, om der under sagen skal medvirke domsmænd eller nævninger.
Det er på den baggrund Dommerforeningens opfattelse, at den foreslåede ordning bør tilrettelægges således, at anklagemyndigheden i domsmandssager, hvor anklagemyndigheden vurderer, at der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover, i forbindelse med tiltalerejsningen skal tilkendegive over for retten og sagens parter, at dette er tilfældet. Dette kan ske i anklageskriftet eller på anden vis. Retten vil herefter uden videre kunne lægge denne tilkendegivelse til grund i forbindelse med sin vurdering af, om de øvrige betingelser for 2-dommerbehandling er opfyldt.
Dommerforeningen kan i øvrigt tilslutte sig høringssvaret fra Københavns Byret (byretspræsidenterne) om brug af domsmænd i færdselssager med spørgsmål om udvisning.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-10017.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening