Ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed mv.
Til Justitsministeriet – Strafferetskontoret
Ved mail af 4. oktober 2024 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Der lægges med udkastet op til etablering af en ny type strafzone, hvor politiet for en nærmere bestemt tidsperiode i forbindelse med en forestående begivenhed kan udpege et afgrænset område som en skærpet strafzone, hvor straffen for hadforbrydelser kan forhøjes med indtil det halve.
Formålet med og behovet for en sådan ordning, som på mange punkter svarer til ordningerne i straffelovens § 81 c og § 81 e, er spørgsmål af retspolitisk karakter, som Dommerforeningen af den grund ikke ønsker at udtale sig om.
Der lægges med udkastet desuden op til etablering af en ordning, hvor Rigspolitiet nationalt vil kunne fastsætte en skærpet strafperiode, hvis en hændelse efterfølges af en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser. Som eksempel på en sådan hændelse og efterfølgende periode nævnes terrorangrebet i Israel den 7. oktober 2023. Hadforbrydelser begået i en sådan strafperiode vil – som i en skærpet strafzone – kunne forhøjes med indtil det halve.
Som det er tilfældet for de foreslåede skærpede strafzoner, er formålet med og behovet for en sådan ordning spørgsmål af retspolitisk karakter, som Dommerforeningen ikke ønsker at udtale sig om.
Dommerforeningen finder dog anledning til at knytte bemærkninger til det forhold, at kompetencen til fastsættelse af skærpede strafperioder foreslås at skulle ligge hos Rigspolitiet.
Det er i udkastet beskrevet, at ordningen vil omfatte enhver overtrædelse af straffeloven eller særlovgivningen, som helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende. Den foreslåede ordning indebærer således, at Rigspolitiet vil få mulighed for på nationalt plan og ud fra en ren politifaglig vurdering at fastlægge strafferammerne for en meget bred kreds af lovovertrædelser, som i deres natur berører centrale og følsomme samfundsmæssige forhold. Det er Dommerforeningens opfattelse, at det er meget vidtgående at lade Rigspolitiet foretage en sådan regulering, som almindeligvis foretages af lovgiver eller af en minister i bekendtgørelsesform. Dette skærpes af, at Rigspolitiet vil kunne udstrække en strafperiode uden øvre grænse, hvis kriminalitetsbilledet er uændret, og hvis Rigspolitiet vurderer, at en skærpet strafperiode fortsat er et egnet redskab til at genskabe trygheden for den berørte gruppe af personer.
Dommerforeningen hæfter sig desuden generelt ved, at det i udkastet ikke forventes, at forslagene om skærpede strafzone og strafperioder vil medføre merudgifter for domstolene. Uanset at det næppe på forhånd kan forudses, i hvilket omfang de foreslåede ordninger vil blive anvendt, finder Dommerforeningen dog anledning til at påpege vigtigheden i, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som kan medføre merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den indgåede flerårsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 løbende blive udhulet.
Udkastet giver i øvrigt ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-04387.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening