Ændring af markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og forbrugerklageloven
Til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Ved mail af 20. november 2024 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Østre Landsret og Vestre Landsret har i deres høringssvar af henholdsvis 2. december og 28. november 2024 anført bl.a.:
”Med lovudkastet foreslås et nyt § 21, stk. 4, i forbrugerklageloven, hvorefter Forbrugerklagenævnet kan bemyndige sekretariatet til at træffe afgørelse i klager, hvor det må anses for åbenbart, at der kan gives forbrugeren medhold i klagen (lovudkastets § 3, nr. 10).
Det anføres i bemærkningerne til bestemmelsen, at en sådan afgørelse truffet af sekretariatet i givet fald – på samme måde som afgørelser, der træffes af Forbrugerklagenævnet selv, hvor en forbruger får hel eller delvis medhold i sit krav – vil være bindende og kunne tvangsfuldbyrdes over for sagens parter, medmindre den erhvervsdrivende inden 30 dage fra afgørelsens forkyndelse skriftligt har meddelt Forbrugerklagenævnet, at den erhvervsdrivende ikke ønsker at være bundet af afgørelsen.
Der har tidligere været en sekretariatskompetence med adgang til efterfølgende tvangsfuldbyrdelse i forbrugerklageloven, som blev ophævet ved lov nr. 517 af 12. juni 2009 om tvangsfuldbyrdelse af klagenævnsafgørelser mv. Der anføres herom i forarbejderne (lovforslag nr. L 175 af 26. marts 2009, de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.5):
”Da der ved sekretariatsafgørelser ikke er tale om afgørelser, der træffes på et egentligt nævnsmøde med deltagelse af både forbruger og erhvervsrepræsentanter under ledelse af en formand, der er dommer, bør sådanne afgørelser ikke kunne tvangsfuldbyrdes. For at undgå at en forbruger stilles forskelligt afhængigt af, om en sag er afgjort af nævnet eller af sekretariatet, foreslås det, at bemyndigelsen til at træffe sådanne sekretariatsafgørelser ophæves, således at disse sager fremover skal forelægges for nævnet til afgørelse.”
De nævnte hensyn synes fortsat at gøre sig gældende, og det bør overvejes nøje, om der bør indføres en sådan mulighed for tvangsfuldbyrdelse af sekretariatets afgørelser. Hvis der ønskes indført en sekretariatskompetence, kan der eksempelvis overvejes en model, hvorefter sekretariatets afgørelser ikke umiddelbart kan tvangsfuldbyrdes, men af forbrugeren kan indbringes for nævnet til afgørelse, hvis sekretariatsafgørelsen ikke efterleves (eventuelt som en fast track-ordning).”
Dommerforeningen kan i det hele tilslutte sig det anførte og har ikke i øvrigt bemærkninger til udkastet.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening