Høringssvar - Erstatningsansvarsloven
Justitsministeriet har anmodet Dommerforeningen om en udtalelse til udkast til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse).
Lov udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Spørgsmålet om, hvilke krænkelser, der efter loven skal kunne give et offer ret til økonomisk godtgørelse fra en gerningsmands side, er af udpræget politisk karakter, og det samme gælder størrelsen af sådanne godtgørelser. Disse spørgsmål giver derfor som sådan ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Dommerforeningen finder dog anledning til at knytte nogle bemærkninger til to dele af udkastet:
Dels til formålet med udvidelsen af tortområdet for digitale seksuelle krænkelser og dels til det indbyrdes forhold mellem godtgørelsesniveauerne på forskellige områder.
Det fremgår således af bemærkningerne til udkastets forslag om selvstændig vurdering af uafhængige digitale seksuelle krænkelser, at dette tilsigter at undgå den situation, at nogle gerningsmænd kan ”slippe for at udrede tortgodtgørelse, alene fordi [straffesagen] ikke er behandlet, før et eventuelt loft for tortgodtgørelsen er nået”. Dommerforeningen går ud fra, at det ikke er tilsigtet, at der herved skal indføres et pønalt element i godtgørelsesfastsættelsen, idet dette ville være en helt grundlæggende ændring af det nuværende systems formål, som er at kompensere offeret for den begåede krænkelse og ikke at straffe gerningsmanden yderligere.
Det må endvidere forventes, at der vil komme nye sagskomplekser svarende til Umbrella-sagerne, som på baggrund af de foreslåede regelændringer vil medføre endog meget høje samlede godtgørelsesbeløb – også sammenlignet med de godtgørelsesbeløb, der udmåles for selv meget grove, længerevarende og gentagne seksuelle overgreb. Det forekommer således vidtgående, at der med de foreslåede regler ikke tages højde for, at det omhandlede område består af en meget lang række ensartede krænkelser, hvor det – sammenlignet med andre områder – må anses for kunstigt at vurdere krænkelsens intensitet (og således behovet for kompensation) i de sidste led på samme måde som i de første. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at overveje de foreslåede reglers forhold til andre sagsområder nærmere med henblik på at forebygge, at der samlet set opstår misforhold mellem godtgørelsesniveauerne. Dette vil således også kunne omfatte en overvejelse om, hvorvidt der eventuelt er andre områder, hvor godtgørelsesniveauet i dag vurderes at være for lavt – ikke mindst i lyset af de nu foreslåede regler.
Det er på denne baggrund Dommerforeningens opfattelse, at de foreslåede ændringer, som udspringer af to konkrete sagskomplekser, med fordel vil kunne indgå i en bredere favnende behandling af det samlede godtgørelsessystem i erstatningsansvarslovens § 26. En sådan behandling vil f.eks. kunne foretages under inddragelse af relevante interessenter fra fx domstolene, advokatmyndighederne, anklagemyndigheden, Erstatningsnævnet og offerorganisationer, svarende til det forarbejde, der gik forud for ændringerne af erstatningsansvarslovens regler om tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser i 2001 og 2018.
Der vil i den forbindelse tillige være mulighed for at overveje godtgørelsesordningernes samspil med f.eks. straffelovens § 243, som i sine forarbejder ikke omtaler dette spørgsmål, og hvor der ikke på nuværende tidspunkt synes at foreligge en entydig praksis. Ligeledes vil der kunne være anledning til at overveje de forventede merudgifter til bistandsadvokater, som synes at kunne blive betragtelige.
Dommerforeningen skal beklage det sene svar, men håber til trods at vores synspunkter når de rette adressater.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening