Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser)

Ved mail af 16. april 2021 har Udlændinge- og Integrationsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser)

Dommerforeningen skal indledningsvis beklage, at man har overskredet fristen for svar, som var fredag den 23. april 2021 kl. 12. Dommerforeningen tillader sig dog en vis undren over den korte høringsfrist (1 uge!) dels henset, at forslaget ikke er nyt, idet det er en del af et socialdemokratisk udlændingepolitisk udspil fra februar 2018, dels henset til lovforslagets vidtrækkende og indgribende karakter.

Det foreslås, at alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks interesser kan føre til frakendelse af dansk statsborgerskab ved dom, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Efter gældende ret er der alene mulighed at blive frakendt dansk statsborgerskab ved dom, hvis man dømmes for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed), medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at regeringen ønsker, at mulighederne for at frakende statsborgerskabet fra bandemedlemmer, der deltager i bandekonflikter, udnyttes i videst muligt omfang inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Indholdet af lovudkastet er af ren politisk karakter og giver derfor som sådan ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger.

Lovudkastet udtaler sig ikke om de økonomiske konsekvenser blandt andet for domstolene, idet det det fremgår af bemærkningerne, at de økonomiske konsekvenser, herunder hvilke merudgifter forslaget medfører, er under udarbejdelse.

Dommerforeningen skal allerede nu understrege, at lovudkastet ikke kan undgå at få mærkbare konsekvenser for domstolenes ressourcer. Med bemærkningen om, at ”mulighederne for at frakende statsborgerskabet fra bandemedlemmer, der deltager i bandekonflikter udnyttes i videst muligt omfang”  må det forventes, at anklagemyndigheden – i hvert fald til en begyndelse - vil nedlægge en sådan påstand i alle de sager, hvor den pågældende ikke vil blive statsløs.

Afgørelsen af frakendelse af dansk statsborgerskab vil skulle inddrage en lang række hensyn, som udover kriminalitetens grovhed også omfatter Danmarks internationale forpligtelser og konkret muligvis også hensynet til EU-retten for blot at nævne nogle hensyn. Det er derfor åbenbart, at sager, hvor frakendelse kan komme på tale, vil antage en helt anden karakter og omfang end i dag. Det vil blandt andet have konsekvenser for tid, der skal afsættes til bevisførelse, til procedure – både af skyld og straf – og til rettens efterfølgende votering.

 

Det har på den korte tid ikke været muligt for Dommerforeningen at fremkomme med et bare nogenlunde bud på de mulige økonomiske konsekvenser af lovforslaget, men en længere berammelse, en længere retstid i den enkelte sag og ikke at forglemme betydelige meromkostninger til blandt andet forsvarersalærer må og skal indgå, når man beregner de økonomiske konsekvenser af forslaget.

 

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg