Høringssvar om øget brug af sagkyndige
Justitsministeriet har ved brev af 10. Januar 2020, j.nr. 2019-0090-0814, anmodet Dommerforeningen om bemærkninger til spørgsmål om medvirken af sagkyndige dommere.
I brevhovedet hedder det:
"Analyse af mulighederne for at styrke sagkundskaben ved domstolsbehandlingen af visse nærmere angivne sager."
Spørgsmålet er stillet i anledning af en politisk aftale om en styrket indsats mod finansiel stabilitet. Særligt for så vidt angår domstolene drejer det sig om en eventuel styrkelse af af sagkundskaben ved søgsmål for overtrædelse af den finsielle lovgivning, herunder hvidvaskloven.
De stillede spørgsmål har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen.
Civile sager
Anvendelse af sagkyndige dommere ved domstolenes behandling af civile sager sker i vidt omfang i Sø-og Handelsretten. Anvendelsen af sagkyndige dommere ved behandling af civile sager ved landets øvrige domstole er derimod begrænset. De erfaringer, der er med anvendelsen af sagkyndige dommere i de civile sager, er set fra dommerside positive.
Anvendelse af sagkyndige dommere er et tema, der efter retsplejeloven skal bringes op i forbindelse med forberedelsen af enhver civil sag.
Når en civil sag anlægges eller svarskrift afgives digitalt på portalen "minretssag.dk", skal parterne svare på, om de ønsker medvirken af sagkyndige dommere. Spørgsmålet om sagkyndige dommeres medvirken er også anført på den meddelelse, der sendes ud til parterne forud for det forberedende retsmøde, der afholdes mellem retten og parterne og er et af de mange spørgsmål, der drøftes på dette møde, jf. retsplejelovens § 353.
Det er Dommerforeningens opfattelse, at mange advokater er tilbageholdende med at foreslå, at der skal medvirke sagkyndige dommere i sagerne. I stedet foretrækker parterne syn og skøn og eller indhentelse af sagkyndige erklæringer mv..
Det er Dommerforeningens opfattelse, at der også blandt advokater er et udbredt ønske om, at dommerne er generalister, og at fornøden viden kan tilvejebringes eksempelvis ved hjælp af syn og skøn.
Domstolene har i de senere år selv overvejet mulighederne for at udbrede anvendelsen af sagkyndige dommere og Domstolenes Ledelsesforum besluttede i 2015 at nedsætte en arbejdsgruppe, der bl.a. skulle undersøge, hvordan brugen af sagkyndige kunne udbredes.
Arbejdsgruppen aflagde rapport af 2. maj 2016 med bilag. Dommerforeningen kan henholde sig til rapporten, som vedlægges.
Spørgsmålet er efterfølgende behandlet af en produktgruppe under Domstolenes Ledelsesforum, der har overvejet muligheden for at øge kvaliteten blandt andet ved øget brug af sagkyndige dommere i civile sager.
Straffesager
Medvirken af lægdommere i strafferetsplejen er et krav ifølge Grundlovens § 65, stk. 2. En udvidelse af muligheden for anvendelse af sagkyndige dommere, udover den hjemmel der allerede findes i retsplejelovens § 20 b i sager om søforhold, bør derfor efter dommerforeningens opfattelse overvejes nøje i lyset heraf.
Spørgsmålet om sagkyndiges medvirken i straffesager er i det hele taget ganske komplekst, og bør efter Dommerforeningens opfattelse helt naturligt vurderes af f.eks. Strafferetsplejeudvalget, således at alle aspekter af et sådant forslag kan belyses.
Dommerforeningen skal ikke undlade at bemærke, at de danske domstolene nyder en endog meget høj grad af tillid i befolkningen, og i et internationalt perspektiv indtager de danske domstole førstepladsen tæt forfulgt af Norge.
Årsagerne hertil kan være mange, men det er Dommerforeningens opfattelse, at en af årsagerne er, at domstolenes afgørelser i mange straffesager i høj grad er forankret i befolkningen gennem medvirken af lægdommere, og at dette er med til at legitimere domstolenes virke i befolkningens øjne.
Dommerforeningen skal heller ikke undlade at bemærke, at den kritik af domstolenes arbejde, som ligger bag forslaget om sagkyndige dommeres medvirken i straffesager, er baseret på ganske få sager. Dommerforeningen er naturligvis lydhør over for saglig kritik og er ikke bestemt afvisende over for mulige ændringer i sammensætningen af domstolene, men det skal ske på et oplyst og gennemarbejdet grundlag. Igen skal Dommerforeningen derfor opfordre til, at et sådant forslag vurderes af Strafferetsplejeudvalget.
Bilag til notat fra arbejdsgruppen om brugen af sagkyndige.pdf Bilag 3 - Afrapportering fra møderne i produktgruppen.docx Notat - arbejdsgruppen om brugen af sagkyndige.pdf