Tilfældighedsfund som bevis i sager om opløsning af en forening m.v

Justitsministeriet har ved brev af 17. august (sagsnr. 2018-731-0033) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven (Tilfældighedsfund som bevis i sager om opløsning af en forening m.v.).
 
Udkastet har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen.
 
Udkastet indeholder en meget afgrænset, men generel fravigelse af princippet om, at tilfældighedsfund ikke må anvendes som bevis til andet end den eller de lovovertrædelser, der har begrundet indgrebet.  På denne baggrund og efter lovudkastets retspolitiske karakter, giver udkastet ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger. 
 
Med venlig hilsen   
Mikael Sjöberg

Udskriv denne side