Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter
Justitsministeriet har den 14. august 2018 bedt om Dommerforeningens bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Sagsnr. 2018-4000-0099) (Udvidelse af offentlige myndigheders adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til at klage over advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fritagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.)
Lovforslaget har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen.
Dommerforeningen er bekendt Østre Landsrets høringssvar af 11. september 2018, som foreningen kan tilslutte sig både for så vidt angår de generelle betænkeligheder ved en indskrænkelse af advokaters møderetsmonopol og for så vidt angår de særlige betænkeligheder ved, at offentlige myndigheder skulle kunne give møde i alle landsretssager ved en ansat, der blot skal have en dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen.
Dommerforeningen kan ligeledes tilslutte sig de bemærkninger, der er fremsat af Retsplejerådet.
Særligt for så vidt angår byretterne bemærkes det, at visse offentlige myndigheder allerede i dag giver møde ved egne ansatte i særlige civile retssager i stedet for ved en ekstern advokat. Det er opfattelsen, at dette ikke har ført til et kvalitetsløft, og at der har været eksempler på, at sådanne sager indholdsmæssigt, fagligt og processuelt ikke er blevet forberedt og hovedforhandlet på tilfredsstillende vis. Der må i den forbindelse særligt peges på, at det er væsentligt at den, der møder i retten med en sag, har forholdt sig kritisk til sagens oplysninger og omfang inden hovedforhandlingen og er i stand til at forholde sig til uventede processuelle problemer, der måtte opstå under hovedforhandlingen. Navnlig for så vidt angår tilskæring af sager er det erfaringen, at Skatteministeriet, der fortsat er repræsenteret af en ekstern advokat, ikke helt sjældent har taget bekræftende til genmæle, når sagen har været vurderet hos den eksterne advokat.
Dommerforeningen bemærker, at det forhold, at man er specialist indenfor sit juridiske område ikke er ensbetydende med, at man besidder de nødvendige kompetencer til at oplyse faktum i en konkret retssag og formidle dette sammen med den relevante jura til en domstol under en hovedforhandling.
Det må være et krav til enhver procederende i retten, at vedkommende kan skære sagen til, kan forelægge sagen, kan afhøre og sluttelig procedere sagen. Disse krav er i dag opfyldt ved, at der møder procedurevante advokater i sager, hvor det offentlige er involveret.
Samlet skal Dommerforeningen derfor udtale sig imod den foreslåede lempelse af møderetsmonopolet, der vil medføre en udvidet adgang for offentlige myndigheder til at møde ved egne ansatte.
Måtte der være et politisk flertal for at lempe møderetsmonopolet, må der efter Dommerforeningens opfattelse stilles samme krav til de offentlige myndigheders egne jurister, der skal give møde i by- og landsret, som der stilles til advokatfuldmægtige, der skal bestå en retssagsprøve i byretten, og til advokater, der skal bestå prøvesager i landsretten. Kun hvis de pågældende har en deponeret advokatbestalling eller tidligere har opnået møderet for landsret, bør der efter foreningens opfattelse være grund til at dispensere fra sådanne krav.
Dommerforeningen bemærker endelig, at de hensyn, der har ført til, at højesteretssagerne er undtaget i forslaget, også taler for, at såvel landsretssagerne som de sager, der i byretterne behandles af 3 dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, skal være undtaget.
De øvrige dele af lovudkastet giver ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg