Forhold for indsatte i kriminalforsorgens institutioner m.m

Justitsministeriet har ved brev af 13. august 2019 anmodet blandt andet Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven, straffeloven og lov om folkeskolen (Forhold for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, varetægtssurrogat m .v.)
 
Lovudkastet  har været behandlet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen.
 
Med forslaget stilles der ikke mere krav til, at kriminalforsorgen indhenter en retskendelse for at undersøge indholdet af elektroniske effekter. Forslaget åbner hermed op for, at der kan foretages indgreb, som i andre sammenhænge kræver retskendelse. Der ses ikke fremført eksempler på, at en forud indhentet - eller efter omstændighederne en efterfølgende indhentet - tilladelse til at foretage et sådan indgreb har besværliggjort kriminalforsorgens retshåndhævelser i fængslerne, og Dommerforeningen skal derfor henstille, at netop denne del af lovforslaget overvejes på ny.
 
I øvrigt giver lovudkastet ikke anledning til bemærkninger.
 
Med venlig hilsen
 
Mikael Sjöberg

Udskriv denne side