Om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, samleje med et barn under 15 årved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed og for falsk anklage)
Justitsministeriet har ved mail af 23. oktober 2015 (sagsnr. 2015-731-0057) anmodet Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed og for falsk anklage).
Folketinget har flere lejligheder haft lejlighed til at tage stilling til strafniveauet i sager om bl.a. voldtægt, senest i forbindelse med vedtagelse af L 633 i 2013.
Det fremgår af lovforslaget, at regeringen lægger op til en generel forhøjelse af straffen med 1 år i forhold til det nuværende strafniveau, men at strafudmålingen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. hermed de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Lovforslaget giver på denne baggrund ikke dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Dommerforeningen skal dog for så vidt angår den foreslåede ændring af straffelovens § 222 bemærke følgende:
I § 222, stk. 2, foreslås indsat ”udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed ved brug af”, således at bestemmelsen i sin helhed bliver sålydende: ”Har gerningsmanden skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed ved brug af tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel i 12 år.”
Nyformuleringen synes at forudsætte, at brug af tvang eller trusler i alle tilfælde kan anses for et udslag af udnyttelse af en fysisk eller psykisk overlegenhed. Dette vil næppe altid være tilfældet i praksis. Den foreslåede formulering synes at opstille en yderligere betingelse for at kunne anvende skærpelsesbestemmelsen i stk. 2. , end der gælder i dag. Dette indebærer, at brug af tvang og trusler, som ikke beror på gerningsmandens fysiske eller psykiske overlegenhed, ikke længere vil være omfattet af den skærpede strafferamme i bestemmelsen, men alene af normalstrafferammen i stk. 1. En sådan nedkriminalisering har næppe været tanken.
For så vidt angår affattelsen af forslaget til nyt stk. 3 bemærkes, at der ikke er overensstemmelse mellem ordlyden af selve lovudkastet og ordlyden af bestemmelsen i parallelteksten i bilag 1. I selve lovudkastet hedder det således: ”Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det indgå …”, mens det i paralleltekstens gengivelse hedder: ” Ved fastsættelse af straffen skal det …”. Stk. 3 i lovudkastet angår således kun strafudmåling efter stk. 1, mens stk. 3 i parallelteksten angår strafudmåling både efter stk. 1 og stk. 2. Det er formentlig affattelsen i parallelteksten, der er den rigtige.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg