Om ændring af retsplejeloven (Sikkerhed i retssale).
Justitsministeriet har den 30. september 2013 sendt et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Sikkerhed i retssale) til blandt andre Dommerforeningen med anmodning om at modtage eventuelle bemærkninger senest den 28. oktober 2013.
Med lovforslaget gives der mulighed for, at retten, når særlige sikkerhedshensyn tilsiger det, kan sættes i en særlig retssal, der skal bygges i umiddelbar nærhed af Vestre fængsel.
Dommerforeningen skal indledningsvis beklage, at domstolene ikke har været inddraget i Justitsministeriets overvejelser vedrørende et lovforslag om et så centralt emne som sikkerheden omkring retssale. Lovforslaget er baseret på et hensyn til politiets og Kriminalforsorgens ressourcer i forbindelse med afviklingen af særlige højrisikosager, hvorimod de synspunkter, domstolene kunne have bidraget med, desværre kun i ringe omfang har fundet udtryk i forslaget.
Begæringen om, at retten sættes i en særligt sikret retssal, forventes ifølge lovforslaget typisk fremsat af anklagemyndigheden. Beskrivelsen under punkt 3.1.5. af, hvilke sager der omfattes af forslaget, er imidlertid meget bred, og da forslaget ikke indeholder noget skøn fra anklagemyndighedens side over det forventede antal sager, og udgangspunktet samtidig er, at alle sager, der er omfattet af forslaget, forventes behandlet i den særligt sikrede retssal, kan det i praksis dreje sig om temmelig mange sager.
Det er Dommerforeningens opfattelse, at alle retssager – også arrestantsager – som det klare udgangspunkt skal afvikles i de ordinære retsbygninger med en forsvarlig sikkerhedsmæssig indretning.
Domstolene nyder stor tillid i befolkningen. Det er af afgørende betydning for denne tillid, at retsbygningerne, herunder placeringen af disse signalerer neutralitet, værdighed og uafhængighed. Etablering af en retssal i direkte tilknytning til et fængsel vil sende et forkert signal om, at domstolene er en del af politiet og Kriminalforsorgen. Det vil i øvrigt også stride imod den politik, der er blevet ført de seneste år i forbindelse med etableringen af nye retter efter domstolsreformen. De mange nye retsbygninger er alle etableret som selvstændige bygninger og ikke i umiddelbar nærhed af Kriminalforsorgens eller politiets bygninger – netop for at markere domstolenes uafhængighed.
Dommerforeningen er imidlertid opmærksom på, at der kan være særlige sikkerhedsmæssige aspekter forbundet med afvikling af visse sager med et stort politiopbud i og uden for rettens lokaler og i forbindelse med transport af arrestanter til og fra retten til fristforlængelser og hovedforhandlinger. Afviklingen af disse sager medfører også betydelig gene for andre med ærinde i den ordinære retsbygning.
Der kan derfor være behov for, at sådanne sager afvikles i en særlig retssal med en placering, der ikke giver disse gener og medfører samme risici. En sådan særlig retssal/retsbygning bør efter Dommerforeningens opfattelse imidlertid ikke placeres i direkte tilknytning til muren omkring Vestre Fængsel.
Lovforslaget rejser ud over placeringen af retssalen/bygningen en række ubesvarede spørgsmål om udformningen, indretningen, administrationen af denne. Også antallet af retssale henstår ubesvaret. Alle disse spørgsmål bør efter Dommerforeningens opfattelse løses efter nærmere drøftelser mellem Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og de berørte retter.
Efter lovforslaget skal alle grundlovsforhør ved Københavns Byret og Retten på Frederiksberg foregå i den særligt sikrede retssal. De færreste grundlovsforhør kan imidlertid relateres til højrisikosager, og lovforslaget påviser ikke andet grundlag end en økonomisk besparelse for Kriminalforsorgen og politiet til, at alle grundlovsforhør ved de to retter skal afvikles i den særligt sikrede retssal. Rent bortset fra at det vel er tvivlsomt, om der er hjemmel til at afvikle alle grundlovsforhør henhørende under København Byret og Retten på Frederiksberg i en særligt sikret retssal, vil afviklingen af disse sager i en retssal langt fra de to retter medføre et ikke ubetydeligt ressourcespild ved de to retter. De besparelser, politiet og Kriminalforsorgen vil opnå ved ikke at skulle transportere arrestanter gennem København, skal holdes op mod det øgede forbrug af ressourcer, man påfører retterne, når retten skal sættes flere steder i byen med dommere og øvrigt personale. Dommerforeningen har forståelse for, at særlige sikkerhedshensyn kan være til stede også under visse grundlovsforhør, men grundlovsforhør i alle andre sager end højrisikosager bør fremover afvikles som hidtil.
Lovforslagets anden del vedrører de generelle sikkerhedsforanstaltninger ved retterne.
Dommerforeningen har gennem flere år peget på, at den uhindrede adgang til retssale og andre lokaler, hvor der holdes retsmøder, indebærer en væsentlig sikkerhedsrisiko for dommerne, det øvrige personale ved domstolene og andre aktører, der færdes i retten. Som forholdene er i dag, kan enhver uhindret gå ind i en retssal og begå en forbrydelse. De nye retsbygninger er bygget med zoneopdelinger, således at rettens publikum kan holdes afsondret fra personalet og med særlige faciliteter for vidner og domsmænd, således at disse ikke konfronteres med de tiltalte, men der er ingen særlige kontrolforanstaltninger ved indgangen til bygningerne eller til retssalene. Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, HK Landsklubben Danmarks Domstole og Domstolenes Tjenestemandsforening har alle peget på, at domstolenes personale i stigende grad føler sig utrygge i deres daglige arbejde, ligesom flere har oplevet situationer i retssalen, hvor de konkret har følt deres sikkerhed truet.
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at forslaget om en særlig sikker retssal ikke generelt øger sikkerheden ved domstolene i forbindelse med afviklingen af ”almindelige” sager. Københavns Byret, retterne i Glostrup og på Frederiksberg og Østre Landsret afvikler allerede i dag sager under meget stort politiopbud, men dette politiopbud er kun rettet mod disse særlige sager og har således ingen betydning for den almindelige sikkerhed. Hertil kommer, at man må formode, at flere af disse sager fremover skal afvikles i den særligt sikrede retssal, således at dette ekstraordinære politiopbud forsvinder.
Det bør som udgangspunkt være en politiopgave at sikre, at rettens personale kan færdes trygt og sikkert i retsbygningerne. Da dette i hverdagen næppe er praktisk muligt, har de fire personaleorganisationer peget på muligheden for, at der tilvejebringes udtrykkelig hjemmel til, at der kan etableres sikkerhedskontrol i retterne i form af undersøgelse af publikum ved anvendelse af metaldetektorer, mulighed for visitation og ansættelse af yderligere vagtpersonale.
Dommerforeningen er derfor tilfreds med, at der nu tilvejebringes hjemmel til, at den enkelte retspræsident kan bestemme, at publikum om fornødent kan visiteres. Det åbner mulighed for en række sikkerhedstiltag, som domstolene hidtil ikke har kunnet benytte sig af.
Dommerforeningen bemærker imidlertid, at der ikke følger midler med - hverken til udstyr eller personale til betjening af de pågældende scannere eller midler til yderligere vagtpersonale. Domstolene har i forvejen et meget beskedent budget, der årligt beskæres, og det er efter Dommerforeningens opfattelse aldeles urealistisk at forestille sig, at domstolene af egne midler skulle kunne løfte denne betydelige sikkerhedsopgave. Dommerforeningen bliver derfor nødt til at påpege, at følger der ikke tilstrækkelige midler med lovforslaget, fremmes sikkerheden ved domstolene ikke.
Med uændrede ressourcer sætter lovforslaget tværtimod de enkelte retspræsidenter i en meget ubehagelig situation, idet de overlades ansvaret for rettens sikkerhed uden, at der tilføres de nødvendige midler til at tilvejebringe og vedligeholde denne sikkerhed. Lovforslaget vil således ikke øge sikkerheden ved domstolene.
Dommerforeningen prioriterer hensynet til de domstolsansattes og andre brugeres sikkerhed meget højt og medvirker gerne til en nærmere drøftelse af lovforslagets enkeltdele, herunder hvorledes domstolens generelle sikkerhedsproblemer kan løses.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg