Om deludtalelse om forældre-ansvar afgivet af Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet
Justitsministeriet har i skrivelse af 15. september 2008 anmodet Dommerforeningen om en udtalelse vedrørende en deludtalelse om forældre-ansvar afgivet af Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet.
Dommerforeningen er repræsenteret i kommissionen, der har afgivet den omtalte deludtalelse, og Dommerforeningen kan tilslutte sig mindretallets udtalelse.
I anledning af høringen skal Dommerforeningen endvidere udtale, at det er et politisk spørgsmål, om der skal gennemføres en regel, som foreslået af flertallet i kommissionen.
Hvis der vedtages en sådan regel, må det forventes at medføre en forøgelse af sagsantallet ved domstolene. Dommerforeningen går ud fra, at der i den forbindelse vil blive tilført domstolene de fornødne ressourcer.
Der henvises til sagsnr. 2008-702-0109.
Med venlig hilsen
Jørgen Lougart