Højere bøder i narkosager og skærpet nul-tolerance i fængsler over for blandt andet narko
Justitsministeriet har ved brev af 12. februar 2007 anmodet Dommerforeningen om en udtalelse om udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf og lov om rettens pleje (Højere bøder i narkosager og skærpet nul-tolerance i fængsler over for blandt andet narko).
I den anledning meddeles, at Dommerforeningen ikke finder anledning til at udtale sig om udkastet, bortset fra at man har noteret sig, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at straffastsættelsen i de sager, som er omfattet af det detaljerede bødekatalog, som er medtaget i bemærkningerne, i sidste ende beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde.
Der henvises til sagsnr. 2006-730-0436.
Med venlig hilsen
Jørgen Lougart