Høringssager 2006 (del 2)
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Antiterrorpakken)
Lovforslaget bygger på regeringens handlingsplan om
antiterrorbekæmpelse og den bagvedliggende rapport fra en
tværministeriel arbejdsgruppe om det danske samfunds indsats og
beredskab mod terror. Forslagene tilsigter at styrke de redskaber,
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har til rådighed med henblik
på at indhente relevante efterforskningsmæssige oplysninger,
forebygge, afværge og efterforske overtrædelser af straffelovens
kapitel 12 og 13 (herunder straffelovens terrorbestemmelser).
Ved en ændring af retsplejeloven foreslås det, at PET kan
videregive oplysninger til Forsvarets Efterretningstjeneste (FET),
uden at der som forudsat i forvaltningsloven i hvert enkelt
tilfælde skal foretages en nærmere konkret vurdering og
interesseafvejning. En tilsvarende regel sættes ind i
forsvarsloven, så PET kan få oplysninger fra FET. Der foreslås
endvidere en regel i retsplejeloven, således at PET kan indhente
oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder uden - som forudsat i
forvaltningsloven - i hvert enkelt tilfælde at skulle foretage en
konkret vurdering og interesseafvejning. Det forudsættes, at
oplysningerne må antages at have betydning for varetagelse af PETs
opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af
terrorisme.
Proceduren for indhentelse af retskendelse til at iværksætte
telefonaflytning og teleoplysning foreslås forenklet, så politiet
kun behøver at indhente en forudgående retskendelse, der giver
mulighed for at aflytte den mistænkte, uanset hvilket
telekommunikationsmiddel, den pågældende måtte vælge at benytte sig
af. Ændringen gælder kun for overtrædelser af straffelovens kapitel
12 og 13 (herunder straffelovens terrorbestemmelser), og de
almindelige regler for, hvornår indgrebet kan foretages,
videreføres uændret.
Ordningen foreslås etableret således, at der efterfølgende - på
begæring af den beskikkede advokat - er adgang til kontrol fra
domstolenes side med hensyn til de telefonnumre, som indgrebet har
været rettet mod. Retten får udtrykkelig mulighed for efter
begæring fra politiet at beslutte, at efterfølgende underretning
til den aflyttede skal udsættes eller undlades i et nærmere bestemt
tidsrum, hvis hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om
politiets efterforskningsmetoder taler imod underretning.
Forslaget indeholder endvidere forslag om teleobservationer,
forstyrrelse af radio- og telekommunikation, PETs adgang til
passageroplysninger og om tv-overvågning. Alle forslag relaterer
sig til overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (herunder
straffelovens terrorbestemmelser).
Foreningen svarede Justitsministeriet, at forslaget er begrundet i
politiske overvejelser i en sådan grad, at Dommerforeningen ikke
finder at burde udtale sig om forslaget.
Ændring af retsplejelovens regler om Den Særlige Klageret
Justitsministeriet anmodede om en udtalelse om udkast til forslag
til lov om ændring af retsplejeloven (Den Særlige Klagerets
behandling af klager over dommere mv.) Ifølge forslaget skal
Klageretten også i sager om klager over dommeres adfærd mv. bestå
af samtlige fem medlemmer. Det blev endvidere foreslået at give
Klageretten mulighed for i særlige tilfælde at se bort fra en
fristoverskridelse. Endelig indeholdt forslaget bestemmelse om
adgang til at klage over sagkyndige retsmedlemmer på samme måde som
over dommere.
Foreningen svarede, at den ikke havde bemærkninger til
forslaget.
Reform af den civile retspleje IV (Gruppesøgsmål mv.)
Justitsministeriet anmodede om en udtalelse om betænkning nr.
1468/2005 om reform af den civile retspleje IV (Gruppesøgsmål mv.).
Retsplejerådet anbefalede, at der indføres en procesform, der kan
give en yderligere mulighed for på en effektiv måde at håndtere
tvister om et større antal ensartede krav.
Kredsen af deltagere i gruppesøgsmål blev foreslået afgrænset på to
måder. Som hovedregel vil et gruppesøgsmål omfatte de
gruppemedlemmer dvs. de personer, som har krav, der falder inden
for gruppesøgsmålets ramme der tilmelder sig gruppesøgsmålet.
Under visse særlige betingelser kan retten dog bestemme, at
gruppesøgsmålet skal omfatte de gruppemedlemmer, der ikke framelder
sig gruppesøgsmålet.
Foreningen svarede, at den ikke havde bemærkninger til
betænkningen.
Ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning mv.)
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration anmodede om
eventuelle bemærkninger til udkast til ændring af udlændingeloven
(Betinget udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om
indrejseforbud m.v.). Ifølge forslaget indføres en adgang til
betinget udvisning, hvor en udlænding i forbindelse med dom for
strafbart forhold må antages at være tæt på at blive udvist.
Formålet er således at give en klar advarsel til den kriminelle og
samtidig tjene som en alvorlig påmindelse til familien om
konsekvensen af fortsat kriminalitet.
Forslaget indeholdt tillige en række skærpelser af
udvisningsreglerne og om ændring af reglerne om indrejseforbud i
skærpende retning. Forslaget byggede på anbefalinger fra en
arbejdsgruppe, hvori foreningen var repræsenteret.
Foreningen svarede, at forslaget var begrundet i politiske
overvejelser i en sådan grad, at foreningen ikke fandt at burde
udtale sig om det.
Varetagelse af tinglysningsopgaven
Justitsministeriet anmodede om en udtalelse om betænkning nr.
1461/2005 om varetagelse af tinglysningsopgaven.
Foreningen, der havde været repræsenteret i udvalget, svarede, at
den ikke havde bemærkninger til forslaget om den fremtidige
varetagelse af tinglysningsopgaven. Foreningen tilføjede, at den af
hensyn til sikkerheden for omsætningen og belåningen af fast
ejendom og af personalemæssige hensyn anmodede om, at der blev
fastsat en forsvarlig og ikke for kortvarig implementeringsfase, og
at foreningen gerne deltog i drøftelser om udformningen af
denne.