Høringssager 2006 (del 2)

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Antiterrorpakken)

Lovforslaget bygger på regeringens handlingsplan om antiterrorbekæmpelse og den bagvedliggende rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe om det danske samfunds indsats og beredskab mod terror. Forslagene tilsigter at styrke de redskaber, Politiets Efterretningstjeneste (PET) har til rådighed med henblik på at indhente relevante efterforskningsmæssige oplysninger, forebygge, afværge og efterforske overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (herunder straffelovens terrorbestemmelser).

Ved en ændring af retsplejeloven foreslås det, at PET kan videregive oplysninger til Forsvarets Efterretningstjeneste (FET), uden at der som forudsat i forvaltningsloven i hvert enkelt tilfælde skal foretages en nærmere konkret vurdering og interesseafvejning. En tilsvarende regel sættes ind i forsvarsloven, så PET kan få oplysninger fra FET. Der foreslås endvidere en regel i retsplejeloven, således at PET kan indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder uden - som forudsat i forvaltningsloven - i hvert enkelt tilfælde at skulle foretage en konkret vurdering og interesseafvejning. Det forudsættes, at oplysningerne må antages at have betydning for varetagelse af PETs opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af terrorisme.

Proceduren for indhentelse af retskendelse til at iværksætte telefonaflytning og teleoplysning foreslås forenklet, så politiet kun behøver at indhente en forudgående retskendelse, der giver mulighed for at aflytte den mistænkte, uanset hvilket telekommunikationsmiddel, den pågældende måtte vælge at benytte sig af. Ændringen gælder kun for overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (herunder straffelovens terrorbestemmelser), og de almindelige regler for, hvornår indgrebet kan foretages, videreføres uændret.

Ordningen foreslås etableret således, at der efterfølgende - på begæring af den beskikkede advokat - er adgang til kontrol fra domstolenes side med hensyn til de telefonnumre, som indgrebet har været rettet mod. Retten får udtrykkelig mulighed for efter begæring fra politiet at beslutte, at efterfølgende underretning til den aflyttede skal udsættes eller undlades i et nærmere bestemt tidsrum, hvis hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder taler imod underretning.

Forslaget indeholder endvidere forslag om teleobservationer, forstyrrelse af radio- og telekommunikation, PETs adgang til passageroplysninger og om tv-overvågning. Alle forslag relaterer sig til overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (herunder straffelovens terrorbestemmelser).

Foreningen svarede Justitsministeriet, at forslaget er begrundet i politiske overvejelser i en sådan grad, at Dommerforeningen ikke finder at burde udtale sig om forslaget.



Ændring af retsplejelovens regler om Den Særlige Klageret

Justitsministeriet anmodede om en udtalelse om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Den Særlige Klagerets behandling af klager over dommere mv.) Ifølge forslaget skal Klageretten også i sager om klager over dommeres adfærd mv. bestå af samtlige fem medlemmer. Det blev endvidere foreslået at give Klageretten mulighed for i særlige tilfælde at se bort fra en fristoverskridelse. Endelig indeholdt forslaget bestemmelse om adgang til at klage over sagkyndige retsmedlemmer på samme måde som over dommere.

Foreningen svarede, at den ikke havde bemærkninger til forslaget.



Reform af den civile retspleje IV (Gruppesøgsmål mv.)

Justitsministeriet anmodede om en udtalelse om betænkning nr. 1468/2005 om reform af den civile retspleje IV (Gruppesøgsmål mv.). Retsplejerådet anbefalede, at der indføres en procesform, der kan give en yderligere mulighed for på en effektiv måde at håndtere tvister om et større antal ensartede krav.

Kredsen af deltagere i gruppesøgsmål blev foreslået afgrænset på to måder. Som hovedregel vil et gruppesøgsmål omfatte de gruppemedlemmer ­ dvs. de personer, som har krav, der falder inden for gruppesøgsmålets ramme ­ der tilmelder sig gruppesøgsmålet. Under visse særlige betingelser kan retten dog bestemme, at gruppesøgsmålet skal omfatte de gruppemedlemmer, der ikke framelder sig gruppesøgsmålet.

Foreningen svarede, at den ikke havde bemærkninger til betænkningen.



Ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning mv.)

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration anmodede om eventuelle bemærkninger til udkast til ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud m.v.). Ifølge forslaget indføres en adgang til betinget udvisning, hvor en udlænding i forbindelse med dom for strafbart forhold må antages at være tæt på at blive udvist. Formålet er således at give en klar advarsel til den kriminelle og samtidig tjene som en alvorlig påmindelse til familien om konsekvensen af fortsat kriminalitet.

Forslaget indeholdt tillige en række skærpelser af udvisningsreglerne og om ændring af reglerne om indrejseforbud i skærpende retning. Forslaget byggede på anbefalinger fra en arbejdsgruppe, hvori foreningen var repræsenteret.

Foreningen svarede, at forslaget var begrundet i politiske overvejelser i en sådan grad, at foreningen ikke fandt at burde udtale sig om det.



Varetagelse af tinglysningsopgaven

Justitsministeriet anmodede om en udtalelse om betænkning nr. 1461/2005 om varetagelse af tinglysningsopgaven.

Foreningen, der havde været repræsenteret i udvalget, svarede, at den ikke havde bemærkninger til forslaget om den fremtidige varetagelse af tinglysningsopgaven. Foreningen tilføjede, at den af hensyn til sikkerheden for omsætningen og belåningen af fast ejendom og af personalemæssige hensyn anmodede om, at der blev fastsat en forsvarlig og ikke for kortvarig implementeringsfase, og at foreningen gerne deltog i drøftelser om udformningen af denne.