Høringssager 2006 (del 1)

Straffuldbyrdelsesloven

Justitsministeriet anmodede om en udtalelse til forslag om udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen, en udvidelse af den såkaldte fodlænkeordning. Formålet med forslaget er at udvide anvendelsesområdet for ordningen vedrørende den såkaldte fodlænkeordning. Efter denne ordning kan personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven, efter ansøgning udstå fængselsstraffen på bopælen med "elektronisk fodlænke", hvis den pågældende opfylder en række nærmere angivne betingelser.


Det foreslås at udvide ordningen således, at den omfatter personer, der ud over færdselslovovertrædelsen også er idømt straf for overtrædelse af anden lovgivning, hvis færdselslovovertrædelsen har haft den væsentligste betydning for længden af den samlede idømte straf. Samtidig foreslås en mere generel udvidelse af ordningen således, at den omfatter alle personer under 25 år, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder. Forslaget skal endvidere skærpe reglerne om udgang fra fængslet med henblik på at gribe ind over for fængselsdømte, der udebliver efter at være tilsagt til afsoning.

Foreningen havde ikke bemærkninger til udkastet.



Spillekasinoer. Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (det 3. hvidvaskningsdirektiv) for så vidt angår spillekasinoer. Flere dele af direktivet er allerede gennemført i dansk ret, og formålet med lovforslaget er, at spillekasinoerne og disses ansatte skal være særlig opmærksomme på transaktioner, der er eller har haft tilknytning til terrorisme, og straks underrette den offentlige kontrollant eller politiet herom.

Udkastet gav ikke foreningen anledning til bemærkninger.



Militærdisciplinærnævn

Forsvarsministeriet havde anmodet Dommerforeningen om en udtalelse vedrørende et udkast til bekendtgørelse om disciplinærnævn.

Efter udkastet træffer disciplinærnævnets 3 medlemmer, hvoraf formanden er byretsdommer, afgørelse efter stemmeflertal, men den meddelte afgørelse skal ikke angive stemmefordelinger. Dommerforeningen bemærkede, at disciplinærnævnet bør følge de regler, der er fastsat i retsplejeloven for tilfælde, hvor der ved afstemning konstateres uenighed om afgørelsen. Foreningen udtalte, at uenigheden ikke kun bør fremgå af nævnets stemmeafgivningsprotokol, men af den meddelte afgørelse, som bør indeholde oplysning om den numeriske stemmefordeling, men ikke nødvendigvis om den dissentierendes identitet. Det udtaltes videre, at for det tilfælde, at domfældelse finder sted mod formandens stemme, følger det af retsplejelovens § 214, stk. 1, sidste pkt., at anonym dissens ikke kan finde sted, men at det skal oplyses, at mindretallet udgøres af den juridiske dommer.

Foreningen havde i øvrigt ikke bemærkninger til forslaget.



Barnets perspektiv ­ Udvalget om forældremyndighed og samvær

Betænkning nr. 1475 om barnets perspektiv er afgivet af et udvalg, der efter kommissoriet havde til opgave at overveje forskellige forslag til ændringer af lov om forældremyndighed og samvær. Udvalget skulle vurdere, om der bør indføres adgang for domstolene til at bestemme, at forældre fortsat skal have fælles forældremyndighed over deres barn, selv om en af dem ønsker at få den fælles forældremyndighed bragt til ophør. Flertallet i udvalget tilsluttede sig, at der bør være en sådan mulighed.

Udvalget skulle endvidere overveje, om udtrykket "forældremyndighed" er tidssvarende og dækkende i forhold til sit indhold. Flertallet fandt, at der ikke er behov for ændring.

Endvidere skulle udvalget overveje, hvordan børneperspektivet kan styrkes i forældremyndigheds- og samværssager. Der var enighed om, at barnet skal inddrages mere, og der er i betænkningen forskellige forslag til, hvordan det kan ske. Der var endvidere enighed om, at der bør indføres regler om barnets ret til samvær med andre end dets forældre.

Endelig skulle udvalget overveje, om der er behov for at ændre reglerne om tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed og samvær. Udvalget var enige om at foreslå, at bestemmelser om fremgangsmåden ved tvangsfuldbyrdelse, der involverer børn, bør have sin egen selvstændige placering i retsplejeloven. Herudover er der i betænkningen forslag til mindre justeringer.

Foreningen havde ikke bemærkninger til betænkningen.



Retssikkerhed i anbringelsessager

Socialministeriet havde anmodet Dommerforeningen om en udtalelse vedrørende betænkning om retssikkerhed i anbringelsessager. Betænkningen er afgivet af et udvalg om anbragte børns og forældres retssikkerhed og indeholder forslag til, hvordan kontinuiteten i barndommen sikres for anbragte børn og unge.

Det foreslås blandt andet, at der etableres mulighed for længevarende anbringelser, også når anbringelsesgrundlaget ikke længere er til stede. Udvalget foreslår øget adgang til tvangsadoption efter adoptionslovens § 9 og 10, ligesom der foreslås adgang til ²åbne tvangsadoptioner², hvor båndene mellem de biologiske forældre og barnet ikke afbrydes fuldstændigt. Ved åbne adoptioner vil der være mulighed for at bevare adgangen til at få oplysning om barnet og et vist begrænset samvær eller kontakt. Betænkningen indeholder desuden overvejelser om sammensætning af børn og unge-udvalgene og forslag om børns og unges ret til en bisidder.

Foreningen svarede Socialministeriet, at man ikke havde bemærkninger til de foreslåede regler om kontinuitet for anbragte børn og tvangsadoption samt om bisidder. Med hensyn til spørgsmålet om dommeres deltagelse i børn og unge-udvalg henholdt foreningen sig til tidligere tilkendegivelser og bemærkede, at det fortsat er foreningens opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt, at dommere skal deltage som medlemmer i børn og unge-udvalgene.

Der blev særligt peget på, at 2. instansbehandlingen i Ankestyrelsen foregår rent administrativt uden dommermedvirken, samt at det efter lovforslaget om ændring af retsplejeloven (politi- og domstolsreformen) er den samme stedlige byret, hvor dommeren i børn og unge-udvalget er ansat, der som 3. instans i givet fald skal tage stilling til Ankestyrelsens afgørelse. Såfremt der bør medvirke en dommer ved behandlingen i 1. instans, pegede foreningen på, at dette mere hensigtsmæssigt kan ske ved, at anbringelsessager afgøres af byretten, der i disse sager så bør beklædes af en juridisk dommer og to særligt sagkyndige.



Rådets rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme afsagt i andre medlemsstater

Justitsministeriet anmodede om en udtalelse om forslag til Rådets rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme afsagt i medlemsstaterne i den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag. Formålet med rammeafgørelsen er, at domme afsagt i en anden medlemsstat skal tillægges samme værdi og have samme virkninger som tidligere afsagte nationale domme, det vil sige indføre det såkaldte ²ligestillingsprincip². Der lægges derimod ikke op til at harmonisere virkningerne af tidligere domme, idet virkningerne fortsat skal være reguleret af national lovgivning.

Justitsministeriet vurderede i et grundnotat, at vedtagelse af rammeafgørelsen på det foreliggende grundlag ville have lovgivningsmæssige konsekvenser her i landet, at den foreløbige holdning til forslaget fra dansk side overordnet er positiv, men at den endelige danske holdning vil blive fastlagt, når høringen er tilendebragt.

Foreningen svarede Justitsministeriet, at man ikke havde bemærkninger til forslaget på nuværende tidspunkt.