Arbejde i udvalg (side 1)

Strukturreformen




I december 2005 anmodede Justitsministeriet om en udtalelse om udkast til lovforslag om en politi- og domstolsreform (udkast til lov om forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love).

Foreningen afgav følgende høringssvar:

"Lovforslaget bygger for så vidt angår domstolsreformen i væsentligt omfang på betænkning 1398 fra Domstolenes Strukturkommission og en række betænkninger fra Retsplejerådet.

Efter lovforslaget skal byretterne være den almindelige førsteinstans også i for eksempel forvaltningssager, blandt andet for at sikre Højesterets stilling i domstolssystemet som behandlende sager af principiel karakter og for at undgå uacceptable ventetider. Samtidig gives byretterne mulighed for flerdommerbehandling. Forslaget åbner også mulighed for i videre omfang end hidtil at inddrage sagkyndige dommere og indeholder regler om en indførelse af en småsagsproces, der nødvendiggør en styrkelse af retssekretariaterne. Efter forslaget skal der tillige ske en reform af nævningesystemet, og der skal etableres en landsdækkende Tinglysningsret.

Foreningen finder argumentationen for disse forslag overbevisende og kan tilslutte sig den. Indførelsen af et system, der muliggør toinstansbehandlingen af skyldspørgsmålet i nævningesager og giver mulighed for at begrunde afgørelserne i de alvorligste straffesager, må således hilses velkommen. Også behovet for indretning af mere brugervenlige og sikre lokaler til parter og vidner tilsiger en reform.

Foreningen kan endvidere tilslutte sig forslagets konklusioner om, at ændringer i den i øvrigt hidtil velfungerende byretsstruktur blandt andet som følge heraf er påkrævet, og at der indføres en mindstenormering på 6-8 dommere ved de fremtidige embeder bortset fra retten på Bornholm. I vurderingen af forsvarligheden af forslaget til en ændret struktur er det tillige indgået, at der efter et lokalt skøn åbnes mulighed for anvendelse af retslokaler decentralt til behandling af navnlig foged- og skiftesager. Foreningen finder ikke at burde udtale sig om det i høj grad politiske spørgsmål om det eksakte antal kredse, den eksakte grænsedragning og placeringen af hovedtingstederne.

Dog finder foreningen anledning til at fremhæve, at sikkerheden for omsætning og belåning af fast ejendom i Danmark tilsiger, at Tinglysningsretten placeres geografisk således, at de fremtidige opgaver i størst muligt omfang kan varetages af dele af det nuværende højt specialiserede personale. Foreningens ovenfor angivne positive holdning til den omfattende reform forudsætter en nødvendig og realistisk ressourcetildeling, så de nye embeder kan etableres hurtigt og i tidssvarende lokaler og normeres med tilstrækkeligt personale.

Forslagets skøn over det fremtidige antal sager og disses kompleksitet og hermed personalebehovet også for så vidt angår dommerantallet er forbundet med ganske betydelig usikkerhed. Foreningen kan være bekymret for, om den stipulerede normering er tilstrækkelig med risiko for forøgede sagsbehandlingstider ved byretterne. Udviklingen bør derfor følges nøje med henblik på eventuelle justeringer også udover de i forslagets § 9, stk. 11, angivne muligheder.

Efter foreningens opfattelse skal antallet af udnævnte dommere ved den enkelte domstol som hidtil som det helt klare udgangspunkt fastsættes ved lov og ikke administrativt. En administrativ reguleringsmulighed vedrørende et beskedent antal dommere kan dog efter omstændighederne accepteres. Grænsen herfor findes at være nået ved den foreslåede formulering af § 9, stk. 11, men foreningen skal dog ikke udtale sig herimod.

Dommerforeningen, der har været repræsenteret både i Strukturkommissionen og Retsplejerådet, har med nedennævnte undtagelser ikke i øvrigt bemærkninger til lovforslaget. Foreningen kan tiltræde, at der ikke i videre omgang end nu åbnes mulighed for umiddelbar tvangsfuldbyrdelse af nævnsafgørelser m.v.

Foreningen finder, at anlæggelse af sager om prøvelse af afgørelser truffet af en central statslig myndighed af spredningshensyn som hovedregel bør anlægges ved sagsøgerens hjemting. Ordet "kan" bør derfor udgå i forslagets affattelse af retsplejelovens § 240, stk. 2."

Forud for fremsættelsen af udkastet var det blevet afklaret, at åremålsansættelse af embedschefer ikke kom på tale, og at der var mulighed for at yde rådighedsløn til såvel administrerende dommere som til enedommere.

Regeringens udkast blev præsenteret af Justitsministeren på en række møder rundt i landet. I disse møder deltog formanden for Politimesterforeningen og Dommerforeningens formand. Under Folketingets efterfølgende behandling justeredes retskredsantallet til 24, og blandt andet som følge af ihærdig indsats fra personaleorganisationerne på juristområdet blev byretsdommernormeringen hævet med 25. Sidstnævnte ændring reducerer væsentligt antallet af uansøgte placeringer af dommere efter reformen.

Det således ændrede lovforslag blev primo juni 2006 vedtaget af en overvældende majoritet af Folketingets medlemmer.



Retsplejerådet

Rådet afgav i december 2005 betænkning nr. 1468 om gruppesøgsmål med videre. Betænkningen stiller forslag om indførelse af adgang til at anlægge disse søgsmål efter den såkaldte opt-in model, der kræver tilmelding af deltagerne. Som en stærkt afgrænset undtagelse fra denne hovedregel åbnes efter forslaget også mulighed for anvendelse af en frameldings- eller opt-out model.

Retsplejerådet har endvidere drøftet en permanentgørelse af forsøgsordningen med retsmægling, og betænkning herom forventes afgivet i august/september 2006.

Rådets næste arbejdsopgave bliver formentlig en gennemgang af reglerne om tvangsfuldbyrdelse.



Arvelovsudvalget

Udvalget har i foråret 2006 afgivet delbetænkning nr. 1473 om revision af arvelovgivning mv., som afslutter udvalgets arbejde med revision af arveloven og reglerne om begunstigelsesindsættelser i forsikringsaftaleloven og pensionsopsparingsloven.



Advokatudvalget

Ifølge udvalgets oprindelige kommissorium var udvalgets hovedopgaver blandt andet en gennemgang af reglerne om advokaters pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet og om advokaters møderetsmonopol. Efter at udvalget havde fuldført store dele af opgaven, fik det den 25. januar 2006 et tillægskommissorium, idet regeringen efter Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols dom af 11. januar 2006 i sagen mod Danmark om eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet var indstillet på at afskaffe de eksklusivlignende ordninger også inden for de liberale erhverv.

Udvalget blev derfor anmodet om at beskrive mulige løsningsmodeller i forbindelse med de spørgsmål, der opstår ved en afskaffelse af det pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet. Justitsministeriet anmodede om en betænkning inden udgangen af juni måned 2006. Tidsfristen har ikke kunnet overholdes, men betænkning forventes afgivet i august 2006. Udvalgsarbejdet har i øvrigt været genstand for drøftelser på såvel det jyske dommermøde som på dommermødet i Østre Landsrets kreds.



Arbejdsgruppen om målsætninger

For 2006 har fokusområderne for domstolene efter arbejdsgruppens forslag naturligt været at forberede reformen og sikre en velfungerende drift under dette arbejde. Gruppen har endvidere udarbejdet forslag til drejebogen vedrørende forberedelse af de nye byretsembeders handlingsplaner for 2007.



Arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring

Blandt årets emner i arbejdsgruppen kan nævnes nyt layout og større detaljering af statistikker samt tilpasning af sagsvægtningsmodeller.



Biindtægter

Udvalget om dommeres bibeskæftigelse afgav betænkning i efteråret 2005. Et lovforslag udarbejdet på grundlag af betænkningen blev vedtaget af Folketinget i foråret 2006. Der er herefter indført et loft for en dommers indtægt ved bibeskæftigelse. Loftet er som udgangspunkt fastsat til 50% af lønnen i hovedstillingen. Dommere skal i øvrigt fortsat kunne varetage de typer bibeskæftigelse, som i dag varetages af dommere.

Det er bestyrelsens håb, at denne restriktive og for området unikke lovgivning vil eliminere den skadelige men også efter udvalgets opfattelse ubegrundede kritik af dommernes ageren på området.



Kompetenceudvalget

Uddannelsesudvalgene for hhv. jurister og kontorpersonalet er i 2006 slået sammen til Kompetenceudvalget.

Udvalget skal løbende følge behovet for justeringer i de konkrete uddannelsesaktiviteter og komme med indstillinger om prioriteringer af uddannelsesaktiviteter.

Til brug for kompetenceudvikling af medarbejderne ved Danmarks Domstole havde styrelsen i marts 2006 ca. 950.000 kr. til støtte for individuelle kompetenceudviklingsforløb. Der er stadig midler tilbage, og interesserede opfordres til at rette henvendelse til Domstolsstyrelsens Personale- og uddannelsescenter om eventuelle ønsker. Kompetenceudvalget afgiver indstillinger vedrørende ansøgninger til Kompetencefonden.

Efter vedtagelsen af strukturreformen er det besluttet at nedsætte et Visionsudvalg bl.a. med repræsentanter fra domstolene og Domstolsstyrelsen, men også med eksterne repræsentanter fra Rigsadvokaten, advokaterne, universiteterne og det private erhvervsliv. Udvalget skal bredt set overveje det samlede uddannelses- og kompetenceforløb for domstolsjurister. Efter planen skal visioner for karriere- og kompetenceforløb præsenteres på en konference i 2007.