Arbejde i udvalg (side 1)
Strukturreformen
I december 2005 anmodede Justitsministeriet om en udtalelse om
udkast til lovforslag om en politi- og domstolsreform (udkast til
lov om forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige
andre love).
Foreningen afgav følgende høringssvar:
"Lovforslaget bygger for så vidt angår domstolsreformen i
væsentligt omfang på betænkning 1398 fra Domstolenes
Strukturkommission og en række betænkninger fra
Retsplejerådet.
Efter lovforslaget skal byretterne være den almindelige
førsteinstans også i for eksempel forvaltningssager, blandt andet
for at sikre Højesterets stilling i domstolssystemet som
behandlende sager af principiel karakter og for at undgå
uacceptable ventetider. Samtidig gives byretterne mulighed for
flerdommerbehandling. Forslaget åbner også mulighed for i videre
omfang end hidtil at inddrage sagkyndige dommere og indeholder
regler om en indførelse af en småsagsproces, der nødvendiggør en
styrkelse af retssekretariaterne. Efter forslaget skal der tillige
ske en reform af nævningesystemet, og der skal etableres en
landsdækkende Tinglysningsret.
Foreningen finder argumentationen for disse forslag overbevisende
og kan tilslutte sig den. Indførelsen af et system, der muliggør
toinstansbehandlingen af skyldspørgsmålet i nævningesager og giver
mulighed for at begrunde afgørelserne i de alvorligste
straffesager, må således hilses velkommen. Også behovet for
indretning af mere brugervenlige og sikre lokaler til parter og
vidner tilsiger en reform.
Foreningen kan endvidere tilslutte sig forslagets konklusioner om,
at ændringer i den i øvrigt hidtil velfungerende byretsstruktur
blandt andet som følge heraf er påkrævet, og at der indføres en
mindstenormering på 6-8 dommere ved de fremtidige embeder bortset
fra retten på Bornholm. I vurderingen af forsvarligheden af
forslaget til en ændret struktur er det tillige indgået, at der
efter et lokalt skøn åbnes mulighed for anvendelse af retslokaler
decentralt til behandling af navnlig foged- og skiftesager.
Foreningen finder ikke at burde udtale sig om det i høj grad
politiske spørgsmål om det eksakte antal kredse, den eksakte
grænsedragning og placeringen af hovedtingstederne.
Dog finder foreningen anledning til at fremhæve, at sikkerheden for
omsætning og belåning af fast ejendom i Danmark tilsiger, at
Tinglysningsretten placeres geografisk således, at de fremtidige
opgaver i størst muligt omfang kan varetages af dele af det
nuværende højt specialiserede personale. Foreningens ovenfor
angivne positive holdning til den omfattende reform forudsætter en
nødvendig og realistisk ressourcetildeling, så de nye embeder kan
etableres hurtigt og i tidssvarende lokaler og normeres med
tilstrækkeligt personale.
Forslagets skøn over det fremtidige antal sager og disses
kompleksitet og hermed personalebehovet også for så vidt angår
dommerantallet er forbundet med ganske betydelig usikkerhed.
Foreningen kan være bekymret for, om den stipulerede normering er
tilstrækkelig med risiko for forøgede sagsbehandlingstider ved
byretterne. Udviklingen bør derfor følges nøje med henblik på
eventuelle justeringer også udover de i forslagets § 9, stk. 11,
angivne muligheder.
Efter foreningens opfattelse skal antallet af udnævnte dommere ved
den enkelte domstol som hidtil som det helt klare udgangspunkt
fastsættes ved lov og ikke administrativt. En administrativ
reguleringsmulighed vedrørende et beskedent antal dommere kan dog
efter omstændighederne accepteres. Grænsen herfor findes at være
nået ved den foreslåede formulering af § 9, stk. 11, men foreningen
skal dog ikke udtale sig herimod.
Dommerforeningen, der har været repræsenteret både i
Strukturkommissionen og Retsplejerådet, har med nedennævnte
undtagelser ikke i øvrigt bemærkninger til lovforslaget. Foreningen
kan tiltræde, at der ikke i videre omgang end nu åbnes mulighed for
umiddelbar tvangsfuldbyrdelse af nævnsafgørelser m.v.
Foreningen finder, at anlæggelse af sager om prøvelse af afgørelser
truffet af en central statslig myndighed af spredningshensyn som
hovedregel bør anlægges ved sagsøgerens hjemting. Ordet "kan" bør
derfor udgå i forslagets affattelse af retsplejelovens § 240, stk.
2."
Forud for fremsættelsen af udkastet var det blevet afklaret, at
åremålsansættelse af embedschefer ikke kom på tale, og at der var
mulighed for at yde rådighedsløn til såvel administrerende dommere
som til enedommere.
Regeringens udkast blev præsenteret af Justitsministeren på en
række møder rundt i landet. I disse møder deltog formanden for
Politimesterforeningen og Dommerforeningens formand. Under
Folketingets efterfølgende behandling justeredes retskredsantallet
til 24, og blandt andet som følge af ihærdig indsats fra
personaleorganisationerne på juristområdet blev
byretsdommernormeringen hævet med 25. Sidstnævnte ændring reducerer
væsentligt antallet af uansøgte placeringer af dommere efter
reformen.
Det således ændrede lovforslag blev primo juni 2006 vedtaget af en
overvældende majoritet af Folketingets medlemmer.
Retsplejerådet
Rådet afgav i december 2005 betænkning nr. 1468 om gruppesøgsmål
med videre. Betænkningen stiller forslag om indførelse af adgang
til at anlægge disse søgsmål efter den såkaldte opt-in model, der
kræver tilmelding af deltagerne. Som en stærkt afgrænset undtagelse
fra denne hovedregel åbnes efter forslaget også mulighed for
anvendelse af en frameldings- eller opt-out model.
Retsplejerådet har endvidere drøftet en permanentgørelse af
forsøgsordningen med retsmægling, og betænkning herom forventes
afgivet i august/september 2006.
Rådets næste arbejdsopgave bliver formentlig en gennemgang af
reglerne om tvangsfuldbyrdelse.
Arvelovsudvalget
Udvalget har i foråret 2006 afgivet delbetænkning nr. 1473 om
revision af arvelovgivning mv., som afslutter udvalgets arbejde med
revision af arveloven og reglerne om begunstigelsesindsættelser i
forsikringsaftaleloven og pensionsopsparingsloven.
Advokatudvalget
Ifølge udvalgets oprindelige kommissorium var udvalgets
hovedopgaver blandt andet en gennemgang af reglerne om advokaters
pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet og om advokaters
møderetsmonopol. Efter at udvalget havde fuldført store dele af
opgaven, fik det den 25. januar 2006 et tillægskommissorium, idet
regeringen efter Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols dom af
11. januar 2006 i sagen mod Danmark om eksklusivaftaler på
arbejdsmarkedet var indstillet på at afskaffe de eksklusivlignende
ordninger også inden for de liberale erhverv.
Udvalget blev derfor anmodet om at beskrive mulige løsningsmodeller
i forbindelse med de spørgsmål, der opstår ved en afskaffelse af
det pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet. Justitsministeriet
anmodede om en betænkning inden udgangen af juni måned 2006.
Tidsfristen har ikke kunnet overholdes, men betænkning forventes
afgivet i august 2006. Udvalgsarbejdet har i øvrigt været genstand
for drøftelser på såvel det jyske dommermøde som på dommermødet i
Østre Landsrets kreds.
Arbejdsgruppen om målsætninger
For 2006 har fokusområderne for domstolene efter arbejdsgruppens
forslag naturligt været at forberede reformen og sikre en
velfungerende drift under dette arbejde. Gruppen har endvidere
udarbejdet forslag til drejebogen vedrørende forberedelse af de nye
byretsembeders handlingsplaner for 2007.
Arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring
Blandt årets emner i arbejdsgruppen kan nævnes nyt layout og større
detaljering af statistikker samt tilpasning af
sagsvægtningsmodeller.
Biindtægter
Udvalget om dommeres bibeskæftigelse afgav betænkning i efteråret
2005. Et lovforslag udarbejdet på grundlag af betænkningen blev
vedtaget af Folketinget i foråret 2006. Der er herefter indført et
loft for en dommers indtægt ved bibeskæftigelse. Loftet er som
udgangspunkt fastsat til 50% af lønnen i hovedstillingen. Dommere
skal i øvrigt fortsat kunne varetage de typer bibeskæftigelse, som
i dag varetages af dommere.
Det er bestyrelsens håb, at denne restriktive og for området unikke
lovgivning vil eliminere den skadelige men også efter udvalgets
opfattelse ubegrundede kritik af dommernes ageren på området.
Kompetenceudvalget
Uddannelsesudvalgene for hhv. jurister og kontorpersonalet er i
2006 slået sammen til Kompetenceudvalget.
Udvalget skal løbende følge behovet for justeringer i de konkrete
uddannelsesaktiviteter og komme med indstillinger om prioriteringer
af uddannelsesaktiviteter.
Til brug for kompetenceudvikling af medarbejderne ved Danmarks
Domstole havde styrelsen i marts 2006 ca. 950.000 kr. til støtte
for individuelle kompetenceudviklingsforløb. Der er stadig midler
tilbage, og interesserede opfordres til at rette henvendelse til
Domstolsstyrelsens Personale- og uddannelsescenter om eventuelle
ønsker. Kompetenceudvalget afgiver indstillinger vedrørende
ansøgninger til Kompetencefonden.
Efter vedtagelsen af strukturreformen er det besluttet at nedsætte
et Visionsudvalg bl.a. med repræsentanter fra domstolene og
Domstolsstyrelsen, men også med eksterne repræsentanter fra
Rigsadvokaten, advokaterne, universiteterne og det private
erhvervsliv. Udvalget skal bredt set overveje det samlede
uddannelses- og kompetenceforløb for domstolsjurister. Efter planen
skal visioner for karriere- og kompetenceforløb præsenteres på en
konference i 2007.