Høringssager 2005 (del 1)

Fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i EU

Justitsministeriet forelagde udkast til lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. Lovudkastets formål er at opfylde 3 rammeafgørelser om henholdsvis indefrysning af formuegoder eller bevismateriale, anerkendelse af bødestraffe og anerkendelse af afgørelser om konfiskation.

Foreningen udtalte, at det fremgår af rammeafgørelsernes præambler, at der ikke er et forbud mod at afslå fuldbyrdelse, hvis der er grund til at formode, at udstedelsesstatens afgørelse er truffet med det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af vedkommendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering. Lovudkastet indeholder ikke en udtrykkelig bestemmelse svarende til det i præamblerne nævnte. Det anføres i lovudkastets bemærkninger, at forpligtelsen til at nægte fuldbyrdelse gælder fuldt ud også uden en sådan udtrykkelig bestemmelse, hvis fuldbyrdelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Den adgang til at nægte fuldbyrdelse, der herved er hjemlet i rammeafgørelserne, vil i et vist omfang kunne indebære en realitetsprøvelse af udstedelsesstatens afgørelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor der er tale om handlinger omfattet af lovudkastets positivlister nr. 17 om racisme og fremmedhad, og hvor den, imod hvem fuldbyrdelse er rettet, gør gældende, at udstedelsesstatens afgørelse er udtryk for forfølgning på grund af vedkommendes politiske overbevisning. En sådan prøvelsesadgang kan ikke udledes af lovudkastets tekst, og Dommerforeningen henstiller, at den prøvelsesadgang, der er angivet i præamblerne, finder udtryk i lovteksten.

Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelser skal ske udelukkende på grundlag af den medfølgende attest, og at fuldbyrdelsen ikke kan udsættes med henblik på, at den udenlandske beslaglæggelseskendelse oversættes til dansk. Dommerforeningen har noteret sig, at rammeafgørelsen om beslaglæggelse (indefrysning) på dette punkt afviger fra de 2 andre rammeafgørelser, og Dommerforeningen har forståelse for, at rådighedsberøvelse ved beslaglæggelse kræver hurtig afgørelse. Foreningen må imidlertid ud fra et generelt synspunkt tilkendegive, at det er utilfredsstillende, at domstolene skal fuldbyrde udenlandske afgørelser, hvis indhold dommerne - for visse sprogs vedkommende - ikke har mulighed for at gøre sig bekendt med. Dommerforeningen skal derfor anmode Justitsministeriet om at overveje, hvorvidt der kan sikres danske domstole mulighed for, i tilfælde hvor dette synes særligt indiceret, at foranstalte oversættelse af den udenlandske afgørelse, forudsat at oversættelsen ikke forsinker den tilstræbte hurtige rådighedsberøvelse. En foreløbig rådighedsberøvelse kan således tænkes i tilfælde, hvor politiet efter retsplejelovens § 806, stk.3, jf. lovudkastets § 50, stk. 2, har foretaget foreløbig beslaglæggelse, og hvor retten har imødekommet begæringen om beslaglæggelse, men med frist til efterfølgende kontrol af udstedelseslandets afgørelse.



Sanktioner for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden

Udvalget om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel m.v. afgav delbetænkning I (nr.1448/2004). I betænkningen er blandt andet foreslået forenkling af sanktionssystemet, og foreslået skærpelse af sanktionerne, herunder anvendelse af absolut kumulation.

Foreningen tilsluttede sig de i betænkningen foreslåede forenklinger vedrørende sanktionsfastsættelse m.m. For så vidt angår de foreslåede skærpede sanktionsfastsættelser må en eventuel gennemførelse heraf bero på trafikpolitiske overvejelser, som foreningen ikke finder at burde udtale sig om.

Vedrørende forslaget om absolut kumulation af frihedsstraffe udtalte foreningen, at straffastsættelse er et kerneområde for domstolenes virksomhed. Regler om absolut kumulation, der strider imod de i straffelovens § 88 anvendte principper, må forventes at modarbejde bestræbelserne på at bevare og udbygge et retfærdigt, forståeligt og sammenhængende straffesystem. Dommerforeningen må derfor udtale sig imod anvendelse af absolut kumulation af frihedsstraffe. De særlige forhold vedrørende færdselsstrafferetten kan retfærdiggøre betænkningens forslag, men foreningen må kraftigt advare imod yderligere tilsvarende tiltag, der begrænser domstolenes muligheder for at afpasse de strafferetlige sanktioner i forhold til sagernes individuelle beskaffenhed.



Strafskærpelse ved overtrædelse af straffelovens § 241 og § 249 i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel

Justitsministeriets udkast til ændring af straffeloven tilsigter at opnå samme strafniveauer for henholdsvis uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, som strafniveauerne for den tilsvarende kriminalitet begået under spirituskørsel.

Dommerforeningen konstaterede, at lovudkastets bemærkninger indeholder nøje angivelse af fremtidige strafniveauer. Foreningen lagde i denne forbindelse vægt på, at det i lovudkastet er understreget, at fastsættelse af straf i det enkelte tilfælde fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering af sagens samtlige omstændigheder, og at de i lovudkastet angivne strafniveauer kan fraviges i op- eller nedadgående retning.



Sagsbehandlingstiden i voldtægtssager.

Dommerforeningen blev anmodet om at fremkomme med bemærkninger til et i Folketinget fremsat beslutningsforslag om forbedring af voldtægtsofres retsstilling, hvoraf fremgår, at sagsbehandlingstiden skal nedbringes og i lighed med voldssager være omfattet af en konkret målsætning for sagsbehandlingstiden.

Dommerforeningen svarede, at foreningen tidligere har givet udtryk for generelle betænkeligheder ved fastsættelse af målsætning for sagsbehandlingstider i særlige kriminalitetstyper, idet en oppriotering af visse sagstyper under forudsætning af uændret ressourceanvendelse efter foreningens opfattelse nødvendigvis indebærer, at andre sagstyper nedprioteres. Desuden er det foreningens opfattelse, at sagstilrettelæggelsen af voldtægtssager allerede har en høj prioritet, dels fordi der ofte vil være tale om varetægtsfængslinger i disse sager, og dels fordi hensynet til forurettede i sager om grov kriminalitet i sig selv tilsiger en hurtig behandling. Samtidig må det sikres, at sagerne ikke hastes igennem på en sådan måde, at der kan opstå tvivl om sagsbehandlingens grundighed. Desuden vil en række praktiske vanskeligheder foresaget af forsvarervalg og tekniske undersøgelser mv. ofte stille sig hindrende i vejen for at overholde en på forhånd fastsat sagsbehandlingstid. En frist på 30/37 dage vil således i et betydeligt antal sager ikke kunne forventes overholdt.