Høringssager 2005 (del 1)
Fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i EU
Justitsministeriet forelagde udkast til lov om fuldbyrdelse af
visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.
Lovudkastets formål er at opfylde 3 rammeafgørelser om henholdsvis
indefrysning af formuegoder eller bevismateriale, anerkendelse af
bødestraffe og anerkendelse af afgørelser om konfiskation.
Foreningen udtalte, at det fremgår af rammeafgørelsernes
præambler, at der ikke er et forbud mod at afslå fuldbyrdelse, hvis
der er grund til at formode, at udstedelsesstatens afgørelse er
truffet med det formål at retsforfølge eller straffe en person på
grund af vedkommendes køn, race, religion, etniske baggrund,
nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle
orientering. Lovudkastet indeholder ikke en udtrykkelig bestemmelse
svarende til det i præamblerne nævnte. Det anføres i lovudkastets
bemærkninger, at forpligtelsen til at nægte fuldbyrdelse gælder
fuldt ud også uden en sådan udtrykkelig bestemmelse, hvis
fuldbyrdelse vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser. Den adgang til at nægte fuldbyrdelse, der herved er
hjemlet i rammeafgørelserne, vil i et vist omfang kunne indebære en
realitetsprøvelse af udstedelsesstatens afgørelse. Dette kan f.eks.
være tilfældet, hvor der er tale om handlinger omfattet af
lovudkastets positivlister nr. 17 om racisme og fremmedhad, og hvor
den, imod hvem fuldbyrdelse er rettet, gør gældende, at
udstedelsesstatens afgørelse er udtryk for forfølgning på grund af
vedkommendes politiske overbevisning. En sådan prøvelsesadgang kan
ikke udledes af lovudkastets tekst, og Dommerforeningen henstiller,
at den prøvelsesadgang, der er angivet i præamblerne, finder udtryk
i lovteksten.
Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at fuldbyrdelse af
beslaglæggelseskendelser skal ske udelukkende på grundlag af den
medfølgende attest, og at fuldbyrdelsen ikke kan udsættes med
henblik på, at den udenlandske beslaglæggelseskendelse oversættes
til dansk. Dommerforeningen har noteret sig, at rammeafgørelsen om
beslaglæggelse (indefrysning) på dette punkt afviger fra de 2 andre
rammeafgørelser, og Dommerforeningen har forståelse for, at
rådighedsberøvelse ved beslaglæggelse kræver hurtig afgørelse.
Foreningen må imidlertid ud fra et generelt synspunkt tilkendegive,
at det er utilfredsstillende, at domstolene skal fuldbyrde
udenlandske afgørelser, hvis indhold dommerne - for visse sprogs
vedkommende - ikke har mulighed for at gøre sig bekendt med.
Dommerforeningen skal derfor anmode Justitsministeriet om at
overveje, hvorvidt der kan sikres danske domstole mulighed for, i
tilfælde hvor dette synes særligt indiceret, at foranstalte
oversættelse af den udenlandske afgørelse, forudsat at
oversættelsen ikke forsinker den tilstræbte hurtige
rådighedsberøvelse. En foreløbig rådighedsberøvelse kan således
tænkes i tilfælde, hvor politiet efter retsplejelovens § 806,
stk.3, jf. lovudkastets § 50, stk. 2, har foretaget foreløbig
beslaglæggelse, og hvor retten har imødekommet begæringen om
beslaglæggelse, men med frist til efterfølgende kontrol af
udstedelseslandets afgørelse.
Sanktioner for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden
Udvalget om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og
promillekørsel m.v. afgav delbetænkning I (nr.1448/2004). I
betænkningen er blandt andet foreslået forenkling af
sanktionssystemet, og foreslået skærpelse af sanktionerne, herunder
anvendelse af absolut kumulation.
Foreningen tilsluttede sig de i betænkningen foreslåede
forenklinger vedrørende sanktionsfastsættelse m.m. For så vidt
angår de foreslåede skærpede sanktionsfastsættelser må en eventuel
gennemførelse heraf bero på trafikpolitiske overvejelser, som
foreningen ikke finder at burde udtale sig om.
Vedrørende forslaget om absolut kumulation af frihedsstraffe
udtalte foreningen, at straffastsættelse er et kerneområde for
domstolenes virksomhed. Regler om absolut kumulation, der strider
imod de i straffelovens § 88 anvendte principper, må forventes at
modarbejde bestræbelserne på at bevare og udbygge et retfærdigt,
forståeligt og sammenhængende straffesystem. Dommerforeningen må
derfor udtale sig imod anvendelse af absolut kumulation af
frihedsstraffe. De særlige forhold vedrørende færdselsstrafferetten
kan retfærdiggøre betænkningens forslag, men foreningen må kraftigt
advare imod yderligere tilsvarende tiltag, der begrænser
domstolenes muligheder for at afpasse de strafferetlige sanktioner
i forhold til sagernes individuelle beskaffenhed.
Strafskærpelse ved overtrædelse af straffelovens § 241 og § 249 i
forbindelse med særligt hensynsløs kørsel
Justitsministeriets udkast til ændring af straffeloven tilsigter
at opnå samme strafniveauer for henholdsvis uagtsomt manddrab og
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse med
særligt hensynsløs kørsel, som strafniveauerne for den tilsvarende
kriminalitet begået under spirituskørsel.
Dommerforeningen konstaterede, at lovudkastets bemærkninger
indeholder nøje angivelse af fremtidige strafniveauer. Foreningen
lagde i denne forbindelse vægt på, at det i lovudkastet er
understreget, at fastsættelse af straf i det enkelte tilfælde
fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering af sagens
samtlige omstændigheder, og at de i lovudkastet angivne
strafniveauer kan fraviges i op- eller nedadgående retning.
Sagsbehandlingstiden i voldtægtssager.
Dommerforeningen blev anmodet om at fremkomme med bemærkninger til
et i Folketinget fremsat beslutningsforslag om forbedring af
voldtægtsofres retsstilling, hvoraf fremgår, at
sagsbehandlingstiden skal nedbringes og i lighed med voldssager
være omfattet af en konkret målsætning for
sagsbehandlingstiden.
Dommerforeningen svarede, at foreningen tidligere har givet udtryk
for generelle betænkeligheder ved fastsættelse af målsætning for
sagsbehandlingstider i særlige kriminalitetstyper, idet en
oppriotering af visse sagstyper under forudsætning af uændret
ressourceanvendelse efter foreningens opfattelse nødvendigvis
indebærer, at andre sagstyper nedprioteres. Desuden er det
foreningens opfattelse, at sagstilrettelæggelsen af voldtægtssager
allerede har en høj prioritet, dels fordi der ofte vil være tale om
varetægtsfængslinger i disse sager, og dels fordi hensynet til
forurettede i sager om grov kriminalitet i sig selv tilsiger en
hurtig behandling. Samtidig må det sikres, at sagerne ikke hastes
igennem på en sådan måde, at der kan opstå tvivl om
sagsbehandlingens grundighed. Desuden vil en række praktiske
vanskeligheder foresaget af forsvarervalg og tekniske undersøgelser
mv. ofte stille sig hindrende i vejen for at overholde en på
forhånd fastsat sagsbehandlingstid. En frist på 30/37 dage vil
således i et betydeligt antal sager ikke kunne forventes
overholdt.