Arbejde i udvalg (side 2)

Arbejdsgruppen til dokumentation og måling af kvalitet

Arbejdsgruppen fik i foråret 2004 til opgave at udarbejde en metode til dokumentation af kvaliteten af retternes arbejde. Det fremgik af arbejdsgruppens kommissorium, at der skulle etableres et pilotprojekt med opstilling og afprøvning af kvalitetsindikatorer ved et af de større byretsembeder. Københavns Byret blev valgt som pilotembede for dette projekt.

Arbejdsgruppen besluttede at fokusere på retsarbejdet ved behandlingen af civile sager og straffesager. I forhold til retsarbejdet er det arbejdsgruppens vurdering, at følgende faktorer har særlig betydning for en vurdering af kvaliteten: Afgørelser af høj kvalitet, respektfuld behandling, upartiske dommere og dommerintegritet, hurtig og effektiv sagsbehandling, samt mundtlig og skriftlig fremstilling.

Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde med en rapport i juni 2005. I rapporten har arbejdsgruppen opstillet forslag til en række kvalitetsindikatorer, der efter arbejdsgruppens opfattelse er velegnede og relevante til at indgå i måling af kvalitet i retssagsbehandling.

Det fremgår blandt andet af rapporten, at en meget positiv effekt ved arbejdet med kvalitetsmåling er den refleksion og læring, der er knyttet til arbejdet med kvalitetsmåling. Arbejdet med kvalitetsmåling giver den enkelte dommer lejlighed til ­ i samarbejde med sine kolleger ­ at overveje, hvad der er udtryk for henholdsvis god og mindre god kvalitet ved domstolsarbejdet, og kan samtidig tilvejebringe en værdifuld feedback på aktuel adfærd og resultater.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at forslagene til, hvorledes embederne kan arbejde med kvalitetsmåling, ikke antaster dommernes uafhængighed.


Arbejdsgruppens rapport munder ud i følgende anbefalinger:

Arbejdsgruppen anbefaler som trin 1, at embederne iværksætter arbejde med kvalitetsmåling i lighed med pilotprojektet i Københavns Byret, hvor dommerne gennemgik egne afgørelser og overværede retsmøder. Arbejdsgruppen anbefaler også, at der etableres procedurer for vidensdeling mv. Arbejdsgruppens anbefalinger tager udgangspunkt i retsarbejdet, men kan med ganske få ændringer udbredes til andre dele af domstolenes arbejdsområder.

Arbejdsgruppen anbefaler som trin 2, at der bliver etableret yderligere pilotprojekter, hvor arbejdsgruppens forslag til kvalitetsindikatorer og et pointsystem bliver afprøvet med henblik på videreudvikling.

I samme trin anbefaler arbejdsgruppen, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra embederne. Arbejdsgruppen skal sikre, at der bliver ydet bistand og vejledning til embederne, og at der bliver udvekslet erfaringer embederne imellem. Arbejdsgruppen skal desuden medvirke til udvikling af en holdbar model for kvalitetsmåling.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der i tilknytning til trin 2 udvikles et it-system til at understøtte kvalitetsmålingerne.

Arbejdsgruppen anbefaler, at arbejdet med kvalitetsmåling medtages i embedsregnskaberne. Derved synliggøres embedernes resultater i arbejdet med kvalitetsmåling, men også embedets indsats og ressourceforbrug i forbindelse med arbejdet bliver synliggjort.

Arbejdsgruppen anbefaler, at Domstolsstyrelsen sikrer, at der i forbindelse med en domstolsreform bliver taget stilling til, i hvilket regi arbejdet med kvalitetsmåling skal videreføres.

Arbejdsgruppen anbefaler, at det på længere sigt overvejes at etablere et centralt indberetningssystem. Det vil kunne medvirke til at skabe et samlet overblik over det samlede kvalitetsarbejde, der udføres ved embederne. Endvidere vil embederne kunne få inspiration fra andre embeder til videreudvikling af deres arbejde med kvalitetsmåling.



Arbejdsgruppe vedrørende lokalebehov ved fremtidens byret

Arbejdsgruppen blev nedsat under Domstolsstyrelsen i november 2004 med henblik på forberedelse af den kommende retskredsreform. Ifølge kommissoriet skulle arbejdsgruppen med udgangspunkt i Domstolsstyrelsens Strukturkommissions betænkning nr. 1398/2001 og Retsplejerådets betænkninger nr. 1401/2001 om reform af den civile retspleje I, nr. 1352/1998 om behandling af nævningesager og nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III, overveje lokalebehovet ved en fremtidig byret med 6-8 dommere efter gennemførelse af en retskredsreform.

Der har været afholdt 6 møder i arbejdsgruppen. I april 2005 blev arbejdsgruppens rapport udsendt. I rapporten er en beskrivelse af indretningen af en ny retsbygning med angivelse af blandt andet antal kontorer, mødelokaler og retssale.



Arbejdsgruppe vedrørende protokollering i straffesager.

Justitsministeriet har ved et kommissorium af 30. april 2004 anmodet Strafferetsplejeudvalget om at overveje behov for en revision af reglerne for optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager. Strafferetsplejeudvalget har dernæst anmodet Domstolsstyrelsen om - gerne i form af en arbejdsgruppe - at tilvejebringe en beskrivelse af retternes praksis med protokollering af forklaring i straffesager, herunder fremgangsmåder der er forskellige fra den traditionelle ordning samt udforme oplæg til en ny ordning indeholdende hensigtsmæssige alternativer med oplysning om deres forudsætninger og konsekvenser.

Domstolsstyrelsen har herefter, den 21. oktober 2004, nedsat en arbejdsgruppe med to repræsentanter fra HK og to fra DTF, en landsdommer fra henholdsvis Østre- og Vestre Landsret, en dommerfuldmægtig, to repræsentanter fra Domstolsstyrelsen samt to byretsdommere.

Arbejdsgruppen afholdt sit første møde den 4. januar og har i foråret 2005 afholdt i alt fire møder. Med henblik på belysning af praksis har arbejdsgruppen udsendt spørgeskemaer til et repræsentativt antal byretter. Endvidere har arbejdsgruppen i samarbejde med Aalborg Universitet foretaget undersøgelse af, hvilke teknologiske muligheder, der bør inddrages i et oplæg til eventuelle nyordninger.

Arbejdsgruppen forventer at afslutte sit arbejde i efteråret 2005.



Tekstudvalget

Tekstudvalget er nedsat under Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg. Den 8. december 2004 vedtog Hovedsamarbejdsudvalget et nyt kommissorium. Det har bl.a. den virkning, at de overordnede retter og Domstolsstyrelsens kommunikationsmedarbejder fremover er repræsenteret i udvalget. Tekstudvalget er flyttet til Domstolsstyrelsens administrationskontor, hvorunder kommunikations- og sprogpolitikken også hører. Endvidere er teksterne "Sådan gør du" på domstol.dk nu også omfattet af kommissoriet.

Udvalget har afholdt en række møder og behandlet en række tekster, hovedsageligt efter forslag fra domstolsbrugerne.



Kommunikationsudvalget

Kommunikationsudvalget afholdt i november 2004 et møde med repræsentanter for pressen. Det blev i den forbindelse bl.a. anført, at retslisterne gerne måtte være så informative som muligt, ligesom pressens repræsentanter lagde vægt på, at der ved embederne var en fast pressekontaktperson. Domstolsstyrelsen arbejder på at etablere et egentligt netværk af pressekontaktpersoner. Pressens repræsentanter gav endvidere udtryk for, at de gerne så, at de fik lov til at filme mere i retten. Domstolsstyrelsen henviste til forarbejderne til ændringen af retsplejelovens § 32 i 1999. Det fremgår heraf, at begæringer om at optage "genrebilleder" normalt skal imødekommes, hvis ingen af personerne/aktørerne på billederne har indvendinger. Det fremgår endvidere af betænkning II, nr. 1427 om offentlighed i retsplejen, at de gældende regler giver mulighed for transmission af bl.a. forelæggelse og procedure i principielle civile sager, hvor det offentlige er part. Arbejdet i udvalget er udsat til efter, at retskredsreformens omfang er kendt.



Uddannelsesudvalget for jurister

Budgettet for uddannelsesudvalget for jurister og kontorfunktionærer androg i år 12 millioner kr., hvilket er en reduktion i forhold til sidste års bevilling.

Der har i år været afholdt det sidste kursusforløb inden for ledelseskurset "Den synlige Leder". I forbindelse med strukturreformens gennemførelse vil der blive taget stilling til, hvorledes kurser for ledere skal tilrettelægges.

Uddannelsesudvalget har i år afsluttet arbejdet med at udarbejde en "stamuddannelse" for Danmarks Domstole.

Midlerne fra Kompetencefonden er i det forløbne år bl.a. tildelt embeder, hvor juristerne har deltaget i pc-kørekort uddannelsen, men også ansøgninger om tilskud til lederuddannelser er blevet imødekommet.



Personalepolitisk udvalg

Personalepolitisk udvalg er et underudvalg under Hovedsamarbejdsudvalget og beskæftiger sig med den overordnede personalepolitik for alle ansatte på domstolsområdet. I beretningsåret har udvalget især beskæftiget sig med udkast til rygepolitik, udkast til mobningspolitik, udkast til ramme-arbejdstidsaftale (flexordning) og opfyldelse af regeringens måltal for ansættelse af etniske minoriteter.

Efter trivselsundersøgelsen blandt alle ansatte på domstolsområdet besluttede Domstolsstyrelsen efter indstilling fra Hovedsamarbejdsudvalget, at indflydelse skulle være et af fem indsatsområder. På denne baggrund igangsatte Personalepolitisk udvalg en drøftelse og en vurdering af de enkelte embeders resultater ved trivselsundersøgelsen vedrørende indflydelse.



Arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring

Blandt årets emner kan nævnes udarbejdelse af mere detaljerede sagsvægte og tillægsvægte for blandt andet civile sager med henblik på mere retvisende embedsregnskaber.



Arbejdsgrupper om brugerundersøgelse og "Kravgruppe2"

Foreningen har været repræsenteret i arbejdsgruppen vedrørende brugerundersøgelse og i arbejdsgruppen benævnt ²Kravgruppe2².

Brugerundersøgelsen blev gennemført i marts og april. Resultatet er sammenfattet i en rapport, der udkom i maj 2005, og som findes på Domstolsstyrelsens hjemmeside. Der var overordnet ros til domstolenes sagsbehandling og ris til domstolenes lokaler.

Kravgruppe2 har afsluttet sit arbejde efter 5 heldagsmøder i første halvdel af 2005. Gruppen har givet råd og idéer vedrørende udarbejdelsen af en fælles model for behandling af civile sager og straffesager samt principper for indarbejdelse af digital kommunikation. Gruppens anbefalinger er indgået i den kravspecifikaion, som en projektledelse i Domstolsstyrelsen har udarbejdet med henblik på udbud.



Dommerforeningens informationsudvalg

Dommerforeningens informationsudvalg står for udgivelse af Dommerforeningens Domsoversigter, samlet i bind 1-8 (de grå bind).

I beretningsåret er ikke udsendt nye oversigter.



Domstolenes kontaktudvalg

Foreningen har som vanligt afholdt møder med repræsentanter fra de øvrige personaleorganisationer. I centrum for drøftelserne har været den fremtidige struktur og planerne for tinglysningsområdet.



Kontaktudvalget med Politimesterforeningen

Kontakten mellem foreningerne har i det forløbne år især drejet sig om struktur- og lønspørgsmål.



Kontaktudvalget med Advokatrådet

Under de løbende drøftelser har emnerne blandt andet været retsmægling, salærspørgsmål, arbejdet i advokatudvalget og andre retsplejemæssige spørgsmål.