Arbejde i udvalg (side 1)

Strukturreformen

I efteråret 2004 foretoges en konsulentundersøgelse af domstolene af firmaet Deloitte, hvis rapport offentliggjordes efter folketingsvalget i 2005. Rapporten mundede blandt andet ud i en anbefaling af en drastisk reduktion af antallet af retskredse og stillede en betydelig økonomisk besparelse herved i udsigt navnlig som følge af potentielle personalereduktioner. Domstolsstyrelsens og domstolenes repræsentanter i den styregruppe, der fulgte konsulentarbejdet - direktør Bent Carlsen, Domstolsstyrelsen, retspræsident Bjarne Christensen, Vestre Landsret, og foreningens formand - fandt i forbindelse med arbejdets afslutning anledning til en henvendelse af følgende indhold til Justitsministeren:

"Den analyse, som konsulentfirmaet Deloitte har foretaget af Danmarks Domstole, er blevet fulgt af en såkaldt styregruppe med deltagelse af repræsentanter for bl.a. Justitsministeriet, Finansministeriet, Domstolsstyrelsen og domstolene.

I tilknytning til den samlede rapport, der forventes at foreligge i løbet af få dage, finder undertegnede - Domstolsstyrelsens og domstolenes repræsentanter i styregruppen - det rigtigst også ved denne henvendelse til ministeren at understrege, at der - som i øvrigt fremhævet af Deloitte selv - er knyttet betydelige både datamæssige og beregningsmæssige usikkerheder til analysen. Dette indebærer bl.a., at nogle af konsulentfirmaets også mere væsentlige vurderinger har måttet foretages ikke med baggrund i sikre fakta og beregninger, men mere på grundlag af konsulentfirmaets antagelser og erfaringer fra undersøgelser på helt andre områder. Dette gælder efter vores opfattelse også vurderingen af, at det mulige økonomiske potentiale ved en gennemførelse af en domstolsreform m.v. snarere er undervurderet end overvurderet. Den samlede usikkerhed må naturligvis ses også på baggrund af de snævre tidsmæssige rammer, der har været til Deloittes rådighed.

Det er vores opfattelse, at Deloittes undersøgelse af konsekvenserne af en retskredsreform mv. og af en omlægning af tinglysningen i fornødent omfang dokumenterer, at en gennemførelse af de nævnte reformer alt andet lige er også økonomisk indiceret. Der kan imidlertid ikke herfra sluttes, at konsulentfirmaets beregninger og forslag umiddelbart kan lægges til grund eller lader sig omsætte i praksis, jf. blot til illustration afsnittet om digitalisering af tinglysningen, afsnittet om opgørelsen af det fremtidige lokalebehov samt afsnittet om konsekvenserne for Højesteret af en instansomlægning, hvorefter en beregnet reduktion af Højesterets resurser er anført at kunne gennemføres bl.a. ved, at Højesterets dommere i meget betydeligt omfang skal overtage arbejde, som i de senere år fuldt forsvarligt er udført af rettens dommerfuldmægtige.

Den foreliggende rapport kan således vel tjene det formål at udgøre en del af det overordnede beslutningsgrundlag for, om der skal iværksættes en retskredsreform, instansomlægning, tinglysningsreform mv., men den endelige fastlæggelse af virkningerne af en gennemførelse af disse reformer må ske på grundlag af en fortsat og mere sikker analyse. Denne opfattelse stemmer i øvrigt med konsulentfirmaets egen opfattelse af, at beregningerne ikke kan bruges som et konkret bud på de økonomiske konsekvenser af en domstolsreform mv., og at der i nogle tilfælde udelukkende er tale om regneeksempler.

Vi skal endelig understrege, at det er vores opfattelse, at det ved fastlæggelsen af de endelige konsekvenser må være et afgørende udgangspunkt, at hovedsigtet med de forskellige reformforslag ikke i første række er tilvejebringelse af størst mulige udgiftsreduktioner. Hovedsigtet må derimod være at skabe grundlaget for et fremtidigt domstolssystem, der på en måde, som både er retssikkerhedsmæssig forsvarlig og effektiv, og i rammer, der er tidssvarende, funktionelle og brugervenlige, kan løfte de opgaver, som domstolene skal kunne varetage i et moderne samfund.

Det tilføjes for god ordens skyld, at vi på et styregruppemøde i dag har oplyst, at vi vil orientere ministeren om de synspunkter, der er anført ovenfor."

I regeringsgrundlaget for februar 2005 bebudedes fremsættelse i efteråret 2005 af forslag til såvel en retskreds- som en politikredsreform, og i maj 2005 afgav det såkaldte Visionsudvalg en rapport om fremtidens politi. Både af Justitsministeriet og af Domstolsstyrelsen er der siden nedsat og bebudet nedsat en række styre-, følge- og arbejdsgrupper til forberedelse af reformen og implementeringen af denne. Foreningen er tilsikret repræsentation i alle relevante sammenhænge.

Det fremtidige retskredsantal og disses geografiske placering kendes selvsagt ikke, før loven er vedtaget af Folketinget forventeligt i foråret 2006, men en reduktion til omkring 25 kredse som foreslået i strukturbetænkningen vedrørende domstolene er vel næppe urealistisk. Betydelige retsplejemæssige ændringer agtes foreslået samtidig. Her kan nævnes forslag om ændret instansfølge, mulighed for flerdommerbehandling ved byretterne, udvidet anvendelse af sagkyndige dommere, nævningebehandling ved byretterne og indførelse af en småsagsproces. Hertil kommer omfattende ændringer på tinglysningsområdet, der er omtalt andetsteds.

Foreningen bekendt stiler regeringen - måske med en undtagelse vedrørende tinglysningen - mod en ikrafttræden samtidig med kommunalreformen altså pr. 1. januar 2007.

Det forestående arbejde med den særdeles ambitiøse reform prioriteres naturligt højt af bestyrelsen. Blandt andet lægges vægt på at sikre de bedst mulige vilkår for såvel fortsættende som fratrædende ansatte.



Retsplejerådet

Retsplejerådet har drøftet, hvorvidt der skal indføres adgang til gruppesøgsmål i Danmark og i bekræftende fald, om det skal ske efter den såkaldte opt-in eller opt-out model. Betænkning herom forventes afgivet inden årsskiftet.

Endvidere har rådet påbegyndt drøftelserne om permanentgørelse af forsøgsordningen om retsmægling, der står omtalt andetsteds.



Tinglysningsudvalget

Udvalget afgav i juni 2005 delbetænkning (nr. 1461) om varetagelse af tinglysningsopgaven. Heri anbefales, at tinglysningen forbliver en myndighedsopgave ved domstolene, men med størst mulig inddragelse af private aktører i den tekniske opgaveløsning. Store dele af sagsbehandlingen forudsættes på sigt automatiseret og organisationsmæssigt samlet i en central enhed under ledelse af en dommer. Udvalget forudsætter, at den eksisterende tinglysning skal være velfungerende i hele perioden frem til det nye systems ibrugtagning, ligesom den fornødne indkøring og tilpasning af det nye system skal være foretaget, før systemets fulde potentiale kan realiseres.

Betænkningen er nu sendt i høring med frist til 15. september 2005. Sideløbende er mellem Justitsministeriet, Finansministeriet og Domstolsstyrelsen indledt drøftelser om den nærmere implementering. Disse drøftelser, der har betydelige konsekvenser for domstolenes personale, følges nøje af bestyrelsen.

Tinglysningsudvalget har efter afgivelsen af nævnte delbetænkning indledt drøftelser vedrørende de påkrævede ændringer af tinglysningsloven som forudsætning for overgang til papirløs tinglysning. Udvalgets 3. fase vil bestå af en mere generel modernisering af lovgivningen på området.



Justitsministeriets udvalg om realkreditinstitutters adgang til at anvende rammepantebreve

Udvalget blev nedsat i efteråret 2004 efter en henvendelse til regeringen fra Realkreditrådet, hvori man udtrykte ønske om, at realkreditinstitutterne i lighed med pengeinstitutterne får mulighed for at anvende ejerpantebreve eller lignende pantebreve til sikkerhed for lån. Ved udvalgets første møde blev nedsat underudvalg, der blandt andet skulle se på de juridiske og økonomiske, herunder de statsfinansielle problemstillinger.

Under udvalgets arbejde er skitseret et nyt pantebrev (rammepantebrev), der vil kunne anvendes ved låntagning i et realkreditinstitut. Det foreløbige arbejde i udvalget afdækkede imidlertid en række vanskelige juridiske og afgiftsmæssige problemstillinger. Blandt andet fremgik det af arbejdet, at indførelse af et rammepantebrev ville kunne medføre et tab op mod 1 mia. kr. for det offentlige i mistede tinglysningsafgifter, hvis der ikke i stedet blev opkrævet en afgift svarende til tinglysningsafgiften.

Realkreditrådet tilkendegav, at man var imod opkrævning af en sådan afgift. Da store dele af udvalget samtidig var af den opfattelse, at papirløs tinglysning vil give boligejerne en væsentlig del af de fordele, der er tilsigtet med de nye rammepantebreve, besluttede regeringen i juli 2005, at udvalgets arbejde skulle afsluttes uden afgivelse af betænkning.



Advokatudvalget

Udvalget har på en række møder drøftet navnlig advokaters møderetsmonopol i civile sager og det pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet. Betænkning eller delbetænkning forventes afgivet inden årsskiftet.



Biindtægtsudvalget

Udvalget har som bekendt indhentet oplysninger om tidsforbrug ved erhvervelse af biindtægter. En intensiv mødeaktivitet er planlagt i august og september 2005, og betænkning forventes afgivet i løbet af efteråret.



Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

I dette udvalg gives løbende orientering om arbejdet i EU vedrørende det politimæssige og retlige samarbejde. Arbejdet med at udbygge gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme og at tilnærme landenes lovgivninger fortsætter.

Baggrunden for dette arbejde er vedtagelser fra 1998 og 1999, hvor Det Europæiske Råd besluttede at iværksætte en intensiveret indsats for at forebygge og bekæmpe blandt andet organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel, overgreb mod børn og ulovlig våbenhandel. Målet skulle blandt andet opnås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes politimyndigheder og de retlige myndigheder, og Rådet besluttede, at der skulle arbejdes mod øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme samt tilnærmelse af landenes lovgivninger.

Bestyrelsen er opmærksom på vigtigheden af, at beslutningerne påvirkes så tidligt som muligt. Bestyrelsen udtaler sig derfor om de tilsendte forslag i det omfang, det er relevant og tidsmæssigt muligt.