Høringssager 2004

Retsplejerådets delbetænkning 1436/2004: Reform af den civile retspleje III. Adgang til domstolene.

Som omtalt i beretningen om arbejdet i Retsplejerådet afgav Retsplejerådet i begyndelsen af 2004 som led i arbejdet med en reform af den civile retspleje en delbetænkning om "Adgang til domstolene". Betænkningen behandler reglerne om retsafgifter, sagsomkostninger, retshjælp og fri proces og retshjælpsforsikring. Justitsministeriet sendte betænkningen til høring med en forholdsvis kort høringsfrist for så vidt angår betænkningens forslag til inkassoproces.

Dommerforeningen meddelte den 29. januar 2004, at foreningen ikke havde bemærkninger til betænkningens forslag til forenklet inkassoproces. Om de resterende spørgsmål svarede foreningen den 26. april 2004, at man ikke havde bemærkninger til rådets forslag, og at man støttede deres gennemførelse. Foreningen tilsluttede sig flertallets forslag, hvor der havde været uenighed i Retsplejerådet, herunder om spørgsmålet om appelformen i den foreslåede småsagsproces. Foreningen udtalte herefter:

"Dommerforeningen er enig med rådet i, at de foreslåede regler om en småsagsproces ikke kan gennemføres med den nuværende domstolsstruktur, men må afvente en strukturreform. I forbindelse med denne bør de økonomiske konsekvenser af den foreslåede småsagsproces derfor overvejes nærmere. Rådets forslag til ændring af retsafgiftsloven er ikke på samme måde knyttet til en forudsætning om en strukturreform eller til forudsætninger om gennemførelse af andre af rådets forslag. Foreningen kan helt tilslutte sig den kritik af de gældende regler, som betænkningen rejser, og skal derfor henstille, at i al fald rådets forslag til ændring af retsafgiftsloven snarest søges gennemført.

Som det fremgår af bilag 8 til betænkningen, er der stor usikkerhed knyttet til de økonomiske og administrative konsekvenser til rådets forslag. Det må vel forventes, at nogle af de meromkostninger eller mindre indtægter, som rådets forslag vil have for statskassen, i nogen grad vil blive overvæltet på retshjælpsforsikringsselskaberne."

Retssikkerhedskommissionens betænkning

Justitsministeriet anmodede den 30. juni 2003 om foreningens bemærkninger til betænkningen (nr. 1428/2003). I betænkningen foreslås bl.a. en regel om, at oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med et tvangsindgreb eller ved anvendelse af en oplysningspligt, i tilfælde, hvor der foreligger en mistanke om en strafbar lovovertrædelse, ikke kan anvendes som bevis i en straffesag, hvis retten finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Et mindretal i kommissionen (herunder det medlem, som var udpeget efter indstilling fra Dommerforeningen) udtalte sig imod en sådan bestemmelse. Foreningen tilsluttede sig i sit svar af 14. august 2003 opfattelsen hos dette mindretal i kommissionen og meddelte, at betænkningen ikke i øvrigt gav anledning til bemærkninger.

Reform af voldgiftsloven

Advokatrådets retsudvalg afgav i april 2003 til Justitsministeriet en redegørelse om en reform af voldgiftsloven. Justitsministeriet sendte redegørelsen i en bred høring. Dommerforeningen udtalte i sit høringssvar af 12. august 2003, at redegørelsen var et udmærket og meget kvalificeret bud på, hvordan en ny voldgiftslov burde se ud, men foreningen så gerne, at en lovrevision blev iværksat på sædvanlig måde med et udvalgsarbejde med repræsentanter for de interesser, der berøres af voldgiftslovningen. Foreningen bemærkede dog, at der med voldgiftsinstituttets stigende internationalisering ville være ret snævre grænser for, hvorledes en ny dansk voldgiftslov bør affattes, og foreningen havde ikke afgørende indvendinger imod det foreliggende udkast. Hvis Justitsministeriet i lyset af det arbejde, der allerede var udført, ikke ville nedsætte et udvalg til at behandle spørgsmålet om en ny voldgiftslov, henstillede foreningen, at udkastet i hvert fald blev forelagt Retsplejerådet for at sikre overensstemmelse med den almindelige procesretlige lovgivning.

Dommerforeningen pegede endvidere på en række mere specielle forhold, som nærmere burde overvejes, herunder den kompetence, der i redegørelsen var tiltænkt Sø- og Handelsretten på voldgiftsområdet.

Ny bekendtgørelse om retslister

Justitsministeriet hørte i maj 2004 Dommerforeningen om et udkast til bekendtgørelse om retslister m.v. Udkastet fulgte det udkast, som findes i Retsplejerådets delbetænkning III om offentlighed i civile sager og straffesager, nr. 1427/2003 (omtalt andet steds), men gik videre på 2 punkter: Det foresloges at gøre offentliggørelse af retslister på internettet obligatorisk og at gøre udleveringen af retslister obligatorisk, også selv om retslisterne var offentliggjort på internettet. Ændringerne var blevet drøftet med Domstolsstyrelsen.

Foreningen svarede bl.a., at foreningen ikke havde bemærkninger til den del af udkastet, der svarer til Retsplejerådets bekendtgørelsesudkast. Foreningen udtalte sig heller ikke imod den foreslåede ordning om offentliggørelse af retslister på internettet, da formentligt et betydeligt antal retter allerede i forvejen offentliggør retslister på denne måde. Foreningen pegede dog på, at ordningen vil indebære, at der udover de egentlige retslister (udkastets § 5, stk. 1), og de foreløbige retslister (§ 5, stk. 2) også skal udarbejdes denne særlige type retslister, og at ordningen således vil medføre en yderligere belastning af domstolene.

Foreningen udtalte sig imod en bestemmelse i udkastet, hvorefter det blev overladt til retterne at afgøre, om udlevering af en retsliste er en "behandling" i persondatalovens forstand med den konsekvens, at retslisten skal renses for såkaldte § 7-oplysninger. Foreningen henstillede, at det i bekendtgørelsen afklares, om udlevering af en kopi i sig selv er ­ eller skal sidestilles med - en sådan behandling, hvad enten kopien produceres som en fotokopi eller som en udskrift af en elektronisk fil. Foreningen pegede endvidere på, at der efter udkastet vil gælde 3 forskellige anonymiseringsregler for retslister: De egentlige retslister skal ikke anonymiseres. Det samme gælder foreløbige retslister (der ikke udleveres). Internetretslister og retslister, der udleveres, skal renses for § 7-oplysninger, og internetretslister skal yderligere anonymiseres for så vidt angår navne på sigtede og tiltalte.

Revision af forbrugeraftaleloven

Betænkning nr. 1440 om revision af forbrugeraftaleloven er afgivet af et udvalg, der efter kommissoriet havde to hovedopgaver: At udarbejde forslag til gennemførelse af et direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og at gennemgå forbrugeraftaleloven med henblik på en generel revision, der navnlig tager sigte på at modernisere og forenkle loven. Udvalget har på denne baggrund udformet forslag til en helt ny forbrugeraftalelov, subsidiært stillet forslag om ændring af forsikringsaftaleloven, navnlig med henblik på gennemførelse af det nævnte direktiv. Betænkningen er afgivet i enighed bortset fra spørgsmålet om, hvorvidt der fortsat bør være adgang til at rette henvendelse til en forbruger, selv om den pågældende ikke har bedt om det, med henblik på at indgå aftale om visse nærmere afgrænsede ydelser. Et flertal af udvalget mener, at denne adgang også bør bestå i fremtiden.

Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til betænkningen.

Implementering af Den Europæiske Arrestordre

Med henblik på gennemførelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre blev der ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 foretaget en række ændringer i lov om udlevering af lovovertrædere (udleveringsloven) og lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (den nordiske udleveringslov).

Lovændringen indebærer en udvidet adgang til og forenklet procedure for udlevering til andre EU-medlemsstater af personer, der er sigtet, tiltalt eller dømt for en lovovertrædelse. Efter loven skal udlevering til andre EU-medlemsstater med virkning fra den 1. januar 2004 ske på grundlag af en europæisk arrestordre.

Justitsministeriet udarbejdede et udkast til cirkulæreskrivelse indeholdende en vejledning om behandlingen af anmodninger om udlevering på grundlag af en europæisk arrestordre.

Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til udkastet.

Færdselslov - Klippekort og skærpelse af bødestraffe.

Justitsministeriet foreslog ændring af færdselsloven, hvorved der indføres et klippekortsystem i tilknytning til kørekortet og skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser mv.

Dommerforeningen svarede, at forslagenes gennemførelse beror på trafikpolitiske overvejelser, som foreningen ikke finder at burde udtale sig om. Foreningen udtalte endvidere, at man særligt har bemærket sig, at det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at de foreslåede skærpede bødestørrelser ikke er bindende for domstolene. Afgørelsen i den enkelte bødesag må fortsat forventes truffet efter en konkret, individuel vurdering. Foreningen tiltrådte, at det i ny § 133 b afklares, at det er de på gerningstidspunktet gældende regler for hastighedsgrænser, der finder anvendelse ved afgørelse om straf, frakendelse og kørselsforbud. Endelig bemærkede Dommerforeningen, at klippekortsystemets indførelse vil medføre et øget ressourcetræk på domstolene. Foreningen havde gerne set, at der i lovudkastets bemærkninger var redegjort herfor.

Straffelov og straffuldbyrdelseslov - tidlig prøveløsladelse.

Justitsministeriet foreslog ændring af straffeloven og straffuldbyrdelsesloven, således at der i videre omfang end efter straffelovens § 38, stk. 2, skabes mulighed for prøveløsladelse efter afsoning af halvdelen af straffetiden, dog mindst 4 måneder. Sådan tidlig prøveløsladelse kræver, enten at den dømte har ydet en særlig indsats for at undgå ny kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlings-/uddannelsesforløb, eller at den dømtes forhold samlet set taler for tidlig prøveløsladelse. I begge tilfælde må hensynet til retshåndhævelsen ikke tale imod. I den første situation kan prøveløsladelsen betinges af samfundstjeneste, i den anden situation skal dette ske. Afslag på tidlig prøveløsladelse kan ikke forelægges domstolene efter straffuldbyrdelseslovens regler.

Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til lovforslaget.

Lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven - bortfald af mulighed for advarsel, skærpelse af straffe og øget kontrol med indsatte.

For at skærpe indsatsen mod narko foreslog Justitsministeriet ændringer af lov om euforiserende stoffer og af straffuldbyrdelsesloven. Efter forslaget til ændring af lov om euforiserende stoffer ophæves muligheden for at meddele advarsel såvel udenretlig som efter retsplejelovens § 937 for besiddelse af små mængder narkotika. Endvidere skal salg af euforiserende stoffer i visse "restaurant- og festmiljøer", hvor navnlig unge færdes, altid medføre fængselsstraf, og de hidtil anvendte niveauer for frihedsstraffe bør forhøjes med 1/3. I denne forbindelse omtales i lovbemærkningerne en bevisformodningsregel, hvorefter narkotika, som en person, der har solgt narkotika i nævnte miljøer, opbevarer på anden lokalitet, skal antages at være besiddet med henblik på videresalg. Endelig medfører lovforslaget øget adgang for Kriminalforsorgen til at kræve urinprøver aflagt af de indsatte. Nægtelse af at medvirke kan bl.a. medføre anvendelse af strafcelle.

Dommerforeningen udtalte, at afskaffelsen af muligheden for at meddele udenretlig advarsel vil medføre øget ressourceforbrug ved domstolene. Udtrykket "restaurant- og festmiljøer" bør nærmere præciseres i lovteksten. I anledning af den omtalte bevisformodningsregel tilkendegav foreningen, at afgørelse i den konkrete sag må antages at blive truffet under anvendelse af princippet om den frie bevisbedømmelse.

Strafferetlig forældelse.

I 2 betænkninger har henholdsvis Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget) og Straffelovrådet behandlet visse forældelsesretlige spørgsmål inden for strafferetten.

I Brydensholt-udvalgets betænkning (nr. 1438) foreslås, at forældelsesfristen på 10 år for skatte- og momssvig kun skal gælde for grove overtrædelser, og at øvrige sager bør forældes efter 5 år. Udvalget finder, at afbrydelse af forældelse tillige kan ske ved, at den pågældende gøres bekendt med sigtelsen. Udvalget foreslår indført en absolut forældelsesfrist, således at afbrydelse af forældelse kun har virkning i en periode, der svarer til det dobbelte af den for forbrydelsen gældende frist. Udvalget finder, at forældelsesfrister bør være ens for fysiske og for juridiske personer.

Straffelovrådet anbefaler i betænkning nr. 1441, at forældelsesfristen for strafansvar alene skal afhænge af strafferammen, således at den særlige regel om 2-årig forældelse ved forskyldt bødestraf ophæves. De almindelige forældelsesfrister fraviges for overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- og tilskudslovgivningen, således at der for disse lovovertrædelser gælder minimumsfrister på 5 år eller 10 år. Er en forbrydelse uforældelig i henhold til en af Danmark indgået mellemfolkelig overenskomst, er strafansvaret også uforældeligt efter straffelovens regler. Forældelsesfrister foreslås tillige afbrudt ved, at den pågældende gøres bekendt med sigtelsen. Straffelovrådet finder ikke grundlag for at indføre absolutte forældelsesfrister. For så vidt angår idømte bødestraffe foreslås forlængelse af forældelsesfrister. Forældelsesfrister bør være ens for fysiske og for juridiske personer.

Dommerforeningen tilsluttede sig Straffelovrådets synspunkt vedrørende absolutte forældelsesfrister og havde i øvrigt ikke bemærkninger til de 2 betænkninger.

Forbud mod at bære kniv - bestemmelser om visitation på bestemte steder.

Justitsministeriet foreslog en ændring af våbenloven med et generelt forbud mod at bære eller besidde kniv m.v. på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber og lignende.

Justitsministeriet foreslog samtidig bestemmelser om visitation m.v. på bestemte steder med henblik på indsættelse i et kommende forslag til lov om politiets virksomhed.

Dommerforeningen svarede for så vidt angår forslaget om ændring af våbenloven, at foreningen ikke fandt at burde udtale sig om, hvorvidt de gældende regler om forbud mod at bære kniv eller dolk skulle udvides som foreslået.

For så vidt angår udkastet til bestemmelserne om visitation, bemærkede foreningen, at det var nærliggende at lade forslaget gennemgå i Strafferetsplejeudvalget.

Forbrydelsesofres processuelle retsstilling.

Justitsministeriet har udarbejdet et notat om de danske regler vedrørende forbrydelsesofres processuelle retsstilling sammenlignet med reglerne i de øvrige nordiske lande og anmodede om en udtalelse om behovet for lovændringer eller andre initiativer på området.

Foreningen tilsluttede sig Justitsministeriets opfattelse, hvorefter der kan være grund til at overveje, om ofre kan tillægges en bedre retsstilling, men fandt det vigtigt at fastholde, at forurettede skal kunne afhøres som vidne.

Ungdomskriminalitet - hurtig sagsbehandling

Dommerforeningen blev anmodet om at fremkomme med bemærkninger til et i Folketinget fremsat beslutningsforslag (nr. B117/2003-04) om målsætning for hurtig behandling af sager om kriminalitet begået af 15-17 årige. Forslaget indeholder meget korte sagsbehandlingsfrister for politi, domstole, kriminalforsorg og sociale myndigheder. Det samlede tidsforbrug ved domstolene fastsættes til 20 dage fra sagens modtagelse, til domsforhandling indledes, eller til vilkår for tiltalefrafald godkendes.

Foreningen svarede, at sager mod unge kriminelle skal behandles uden ugrundet ophold, men at det samtidig må sikres, at sagerne ikke hastes igennem, så der opstår tvivl om sagsbehandlingens lødighed og grundighed. Den foreslåede behandlingsfrist på 20 dage forekommer uhensigtsmæssig og urealistisk. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at prioritere alle sager mod unge under 18 år forud for meget alvorlige sager mod personer over 18 år. Målsætningen kan tillige vise sig at være urealistisk som følge af vanskeligheder med forkyndelse, den ønskede forsvarers mulighed for at møde, indkaldelse med rimeligt varsel af domsmænd, tilvejebringelse af erklæringer vedrørende den unges forhold m.m. På denne baggrund tilkendegav foreningen at nære betænkelighed ved forslagets vedtagelse.

Rapport om etablering af en offentlig domsdatabase med tilhørende skitse til løsning.

Dommerforeningen modtog ovennævnte rapport til udtalelse. Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe nedsat af Domstolsstyrelsen. Det fremgår af kommissoriet, at Domstolsstyrelsens bestyrelse i maj 2000 besluttede, at der skal arbejdes videre med planerne om at etablere en domsdatabase med uredigerede domme og andre afgørelser fra de overordnede retter. Projektgruppen har derfor alene haft til opgave at afdække, hvorledes domsdatabasen kan tilrettelægges teknisk og organisatorisk.

Ifølge projektgruppens forslag skal domsdatabasen indeholde samtlige ca. 6.000 domme, der årligt afsiges af de overordnede retter. Det gøres muligt at søge på dommens fulde tekst med fritekstsøgning, og det gøres muligt at søge på strukturerede data (embede, journalnummer, domstype m.v. ) Dommene skal manuelt forsynes med rubrum og kursivlinie med ganske kort beskrivelse af sagens indhold. Det foreslås, at arbejdsgange og systemer tilrettelægges, således at domsskrivning og automatisk anonymisering kan udføres i én proces, og at kvalitetskontrollen i forbindelse hermed foretages på dommerens ansvar. Det foreslås, at der tilvejebringes et klart retsgrundlag for domsdatabasen.

Dommerforeningen udtalte:

"Dommerforeningen skal ikke udtale sig imod det skitserede forslag til en offentlig domsdatabase, idet foreningen dog bemærker, at ressourceforbruget herved må antages væsentligt at ville overstige nytteværdien af en ukritisk ophobning af domme i databasen.

Dommerforeningen finder anledning til at understrege, at der er forhold, der bør afklares forinden domsdatabasen etableres.

Dommerforeningen finder det ønskeligt, at der i forvejen er fastlagt entydige kriterier for, hvilke domme der skal anonymiseres, således at den enkelte dommer ikke skal foretage et skøn. I det omfang dommere skal foretage et skøn, må dommerens kompetence/ansvarsforhold afklares, jf. nedenfor.

Dommerforeningen tillægger det stor betydning, at anonymisering understøttes af lettilgængelige og velfungerende edb-programmer. Dommerforeningen finder, at det er for ressourcekrævende, såfremt etableringen ikke understøttes af sådanne programmer. Man skal derfor udtale sig mod overgangsløsninger, der afventer udvikling af edb-programmer.

Det fremgår af rapporten, at kvalitetskontrol skal foretages af en dommer. Det fremgår endvidere, at domsdatabasen skal etableres under Retsinformation. Endelig er det anført, at der skal etableres et klart retsgrundlag for databasen. Dommerforeningen finder, at det i forbindelse med etablering af domsdatabasen er af afgørende betydning, at ansvarsfordeling mellem den enkelte dommer, retsvæsenet som institution og Retsinformation afklares, herunder om dommerens medvirken anses for judiciel eller administrativ.

Dommerforeningen vurderer, at skønnet over tidsforbruget ved anonymisering, rubricering m.m. er for lavt. Det er herved taget i betragtning, at en ansvarsfri anonymisering kan kræve nøje og konkrete overvejelser af, hvorvidt databasens brugere ved kombination af flere i sig selv tilforladelige oplysninger vil kunne identificere de personer, firmaer m.v., hvis identitet kræves holdt skjult. Den angivne ekstra ressourcetildeling er på denne baggrund helt utilstrækkelig.

Dommerforeningen finder ikke, at etablering af en offentlig domsdatabase som skitseret i rapporten kan erstatte værktøjer i form af redigerede domssamlinger, domsoversigter og andet bearbejdet materiale, der er medvirkende til at skabe en høj kvalitet i form af ensartet praksis. Domstolene må derfor fortsat påregne udgifter til sådant materiale."