Høringssager 2004
Retsplejerådets delbetænkning 1436/2004: Reform af den
civile retspleje III. Adgang til domstolene.
Som omtalt i beretningen om arbejdet i Retsplejerådet afgav
Retsplejerådet i begyndelsen af 2004 som led i arbejdet med en
reform af den civile retspleje en delbetænkning om "Adgang til
domstolene". Betænkningen behandler reglerne om retsafgifter,
sagsomkostninger, retshjælp og fri proces og retshjælpsforsikring.
Justitsministeriet sendte betænkningen til høring med en
forholdsvis kort høringsfrist for så vidt angår betænkningens
forslag til inkassoproces.
Dommerforeningen meddelte den 29. januar 2004, at foreningen ikke
havde bemærkninger til betænkningens forslag til forenklet
inkassoproces. Om de resterende spørgsmål svarede foreningen den
26. april 2004, at man ikke havde bemærkninger til rådets forslag,
og at man støttede deres gennemførelse. Foreningen tilsluttede sig
flertallets forslag, hvor der havde været uenighed i
Retsplejerådet, herunder om spørgsmålet om appelformen i den
foreslåede småsagsproces. Foreningen udtalte herefter:
"Dommerforeningen er enig med rådet i, at de foreslåede regler om
en småsagsproces ikke kan gennemføres med den nuværende
domstolsstruktur, men må afvente en strukturreform. I forbindelse
med denne bør de økonomiske konsekvenser af den foreslåede
småsagsproces derfor overvejes nærmere. Rådets forslag til ændring
af retsafgiftsloven er ikke på samme måde knyttet til en
forudsætning om en strukturreform eller til forudsætninger om
gennemførelse af andre af rådets forslag. Foreningen kan helt
tilslutte sig den kritik af de gældende regler, som betænkningen
rejser, og skal derfor henstille, at i al fald rådets forslag til
ændring af retsafgiftsloven snarest søges gennemført.
Som det fremgår af bilag 8 til betænkningen, er der stor usikkerhed
knyttet til de økonomiske og administrative konsekvenser til rådets
forslag. Det må vel forventes, at nogle af de meromkostninger eller
mindre indtægter, som rådets forslag vil have for statskassen, i
nogen grad vil blive overvæltet på
retshjælpsforsikringsselskaberne."
Retssikkerhedskommissionens betænkning
Justitsministeriet anmodede den 30. juni 2003 om foreningens
bemærkninger til betænkningen (nr. 1428/2003). I betænkningen
foreslås bl.a. en regel om, at oplysninger, der er tilvejebragt i
forbindelse med et tvangsindgreb eller ved anvendelse af en
oplysningspligt, i tilfælde, hvor der foreligger en mistanke om en
strafbar lovovertrædelse, ikke kan anvendes som bevis i en
straffesag, hvis retten finder det retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt. Et mindretal i kommissionen (herunder det medlem, som
var udpeget efter indstilling fra Dommerforeningen) udtalte sig
imod en sådan bestemmelse. Foreningen tilsluttede sig i sit svar af
14. august 2003 opfattelsen hos dette mindretal i kommissionen og
meddelte, at betænkningen ikke i øvrigt gav anledning til
bemærkninger.
Reform af voldgiftsloven
Advokatrådets retsudvalg afgav i april 2003 til Justitsministeriet
en redegørelse om en reform af voldgiftsloven. Justitsministeriet
sendte redegørelsen i en bred høring. Dommerforeningen udtalte i
sit høringssvar af 12. august 2003, at redegørelsen var et udmærket
og meget kvalificeret bud på, hvordan en ny voldgiftslov burde se
ud, men foreningen så gerne, at en lovrevision blev iværksat på
sædvanlig måde med et udvalgsarbejde med repræsentanter for de
interesser, der berøres af voldgiftslovningen. Foreningen bemærkede
dog, at der med voldgiftsinstituttets stigende internationalisering
ville være ret snævre grænser for, hvorledes en ny dansk
voldgiftslov bør affattes, og foreningen havde ikke afgørende
indvendinger imod det foreliggende udkast. Hvis Justitsministeriet
i lyset af det arbejde, der allerede var udført, ikke ville
nedsætte et udvalg til at behandle spørgsmålet om en ny
voldgiftslov, henstillede foreningen, at udkastet i hvert fald blev
forelagt Retsplejerådet for at sikre overensstemmelse med den
almindelige procesretlige lovgivning.
Dommerforeningen pegede endvidere på en række mere specielle
forhold, som nærmere burde overvejes, herunder den kompetence, der
i redegørelsen var tiltænkt Sø- og Handelsretten på
voldgiftsområdet.
Ny bekendtgørelse om retslister
Justitsministeriet hørte i maj 2004 Dommerforeningen om et udkast
til bekendtgørelse om retslister m.v. Udkastet fulgte det udkast,
som findes i Retsplejerådets delbetænkning III om offentlighed i
civile sager og straffesager, nr. 1427/2003 (omtalt andet steds),
men gik videre på 2 punkter: Det foresloges at gøre
offentliggørelse af retslister på internettet obligatorisk og at
gøre udleveringen af retslister obligatorisk, også selv om
retslisterne var offentliggjort på internettet. Ændringerne var
blevet drøftet med Domstolsstyrelsen.
Foreningen svarede bl.a., at foreningen ikke havde bemærkninger til
den del af udkastet, der svarer til Retsplejerådets
bekendtgørelsesudkast. Foreningen udtalte sig heller ikke imod den
foreslåede ordning om offentliggørelse af retslister på
internettet, da formentligt et betydeligt antal retter allerede i
forvejen offentliggør retslister på denne måde. Foreningen pegede
dog på, at ordningen vil indebære, at der udover de egentlige
retslister (udkastets § 5, stk. 1), og de foreløbige retslister (§
5, stk. 2) også skal udarbejdes denne særlige type retslister, og
at ordningen således vil medføre en yderligere belastning af
domstolene.
Foreningen udtalte sig imod en bestemmelse i udkastet, hvorefter
det blev overladt til retterne at afgøre, om udlevering af en
retsliste er en "behandling" i persondatalovens forstand med den
konsekvens, at retslisten skal renses for såkaldte § 7-oplysninger.
Foreningen henstillede, at det i bekendtgørelsen afklares, om
udlevering af en kopi i sig selv er eller skal sidestilles med -
en sådan behandling, hvad enten kopien produceres som en fotokopi
eller som en udskrift af en elektronisk fil. Foreningen pegede
endvidere på, at der efter udkastet vil gælde 3 forskellige
anonymiseringsregler for retslister: De egentlige retslister skal
ikke anonymiseres. Det samme gælder foreløbige retslister (der ikke
udleveres). Internetretslister og retslister, der udleveres, skal
renses for § 7-oplysninger, og internetretslister skal yderligere
anonymiseres for så vidt angår navne på sigtede og tiltalte.
Revision af forbrugeraftaleloven
Betænkning nr. 1440 om revision af forbrugeraftaleloven er afgivet
af et udvalg, der efter kommissoriet havde to hovedopgaver: At
udarbejde forslag til gennemførelse af et direktiv om fjernsalg af
finansielle tjenesteydelser og at gennemgå forbrugeraftaleloven med
henblik på en generel revision, der navnlig tager sigte på at
modernisere og forenkle loven. Udvalget har på denne baggrund
udformet forslag til en helt ny forbrugeraftalelov, subsidiært
stillet forslag om ændring af forsikringsaftaleloven, navnlig med
henblik på gennemførelse af det nævnte direktiv. Betænkningen er
afgivet i enighed bortset fra spørgsmålet om, hvorvidt der fortsat
bør være adgang til at rette henvendelse til en forbruger, selv om
den pågældende ikke har bedt om det, med henblik på at indgå aftale
om visse nærmere afgrænsede ydelser. Et flertal af udvalget mener,
at denne adgang også bør bestå i fremtiden.
Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til betænkningen.
Implementering af Den Europæiske
Arrestordre
Med henblik på gennemførelse af rammeafgørelsen om den europæiske
arrestordre blev der ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 foretaget en
række ændringer i lov om udlevering af lovovertrædere
(udleveringsloven) og lov om udlevering af lovovertrædere til
Finland, Island, Norge og Sverige (den nordiske
udleveringslov).
Lovændringen indebærer en udvidet adgang til og forenklet procedure
for udlevering til andre EU-medlemsstater af personer, der er
sigtet, tiltalt eller dømt for en lovovertrædelse. Efter loven skal
udlevering til andre EU-medlemsstater med virkning fra den 1.
januar 2004 ske på grundlag af en europæisk arrestordre.
Justitsministeriet udarbejdede et udkast til cirkulæreskrivelse
indeholdende en vejledning om behandlingen af anmodninger om
udlevering på grundlag af en europæisk arrestordre.
Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til udkastet.
Færdselslov - Klippekort og skærpelse af
bødestraffe.
Justitsministeriet foreslog ændring af færdselsloven, hvorved der
indføres et klippekortsystem i tilknytning til kørekortet og
skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser mv.
Dommerforeningen svarede, at forslagenes gennemførelse beror på
trafikpolitiske overvejelser, som foreningen ikke finder at burde
udtale sig om. Foreningen udtalte endvidere, at man særligt har
bemærket sig, at det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at de
foreslåede skærpede bødestørrelser ikke er bindende for domstolene.
Afgørelsen i den enkelte bødesag må fortsat forventes truffet efter
en konkret, individuel vurdering. Foreningen tiltrådte, at det i ny
§ 133 b afklares, at det er de på gerningstidspunktet gældende
regler for hastighedsgrænser, der finder anvendelse ved afgørelse
om straf, frakendelse og kørselsforbud. Endelig bemærkede
Dommerforeningen, at klippekortsystemets indførelse vil medføre et
øget ressourcetræk på domstolene. Foreningen havde gerne set, at
der i lovudkastets bemærkninger var redegjort herfor.
Straffelov og straffuldbyrdelseslov - tidlig
prøveløsladelse.
Justitsministeriet foreslog ændring af straffeloven og
straffuldbyrdelsesloven, således at der i videre omfang end efter
straffelovens § 38, stk. 2, skabes mulighed for prøveløsladelse
efter afsoning af halvdelen af straffetiden, dog mindst 4 måneder.
Sådan tidlig prøveløsladelse kræver, enten at den dømte har ydet en
særlig indsats for at undgå ny kriminalitet, herunder ved at
deltage i behandlings-/uddannelsesforløb, eller at den dømtes
forhold samlet set taler for tidlig prøveløsladelse. I begge
tilfælde må hensynet til retshåndhævelsen ikke tale imod. I den
første situation kan prøveløsladelsen betinges af samfundstjeneste,
i den anden situation skal dette ske. Afslag på tidlig
prøveløsladelse kan ikke forelægges domstolene efter
straffuldbyrdelseslovens regler.
Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til lovforslaget.
Lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven
- bortfald af mulighed for advarsel, skærpelse af straffe og øget
kontrol med indsatte.
For at skærpe indsatsen mod narko foreslog Justitsministeriet
ændringer af lov om euforiserende stoffer og af
straffuldbyrdelsesloven. Efter forslaget til ændring af lov om
euforiserende stoffer ophæves muligheden for at meddele advarsel
såvel udenretlig som efter retsplejelovens § 937 for besiddelse af
små mængder narkotika. Endvidere skal salg af euforiserende stoffer
i visse "restaurant- og festmiljøer", hvor navnlig unge færdes,
altid medføre fængselsstraf, og de hidtil anvendte niveauer for
frihedsstraffe bør forhøjes med 1/3. I denne forbindelse omtales i
lovbemærkningerne en bevisformodningsregel, hvorefter narkotika,
som en person, der har solgt narkotika i nævnte miljøer, opbevarer
på anden lokalitet, skal antages at være besiddet med henblik på
videresalg. Endelig medfører lovforslaget øget adgang for
Kriminalforsorgen til at kræve urinprøver aflagt af de indsatte.
Nægtelse af at medvirke kan bl.a. medføre anvendelse af
strafcelle.
Dommerforeningen udtalte, at afskaffelsen af muligheden for at
meddele udenretlig advarsel vil medføre øget ressourceforbrug ved
domstolene. Udtrykket "restaurant- og festmiljøer" bør nærmere
præciseres i lovteksten. I anledning af den omtalte
bevisformodningsregel tilkendegav foreningen, at afgørelse i den
konkrete sag må antages at blive truffet under anvendelse af
princippet om den frie bevisbedømmelse.
Strafferetlig forældelse.
I 2 betænkninger har henholdsvis Justitsministeriets udvalg om
økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget)
og Straffelovrådet behandlet visse forældelsesretlige spørgsmål
inden for strafferetten.
I Brydensholt-udvalgets betænkning (nr. 1438) foreslås, at
forældelsesfristen på 10 år for skatte- og momssvig kun skal gælde
for grove overtrædelser, og at øvrige sager bør forældes efter 5
år. Udvalget finder, at afbrydelse af forældelse tillige kan ske
ved, at den pågældende gøres bekendt med sigtelsen. Udvalget
foreslår indført en absolut forældelsesfrist, således at afbrydelse
af forældelse kun har virkning i en periode, der svarer til det
dobbelte af den for forbrydelsen gældende frist. Udvalget finder,
at forældelsesfrister bør være ens for fysiske og for juridiske
personer.
Straffelovrådet anbefaler i betænkning nr. 1441, at
forældelsesfristen for strafansvar alene skal afhænge af
strafferammen, således at den særlige regel om 2-årig forældelse
ved forskyldt bødestraf ophæves. De almindelige forældelsesfrister
fraviges for overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- og
tilskudslovgivningen, således at der for disse lovovertrædelser
gælder minimumsfrister på 5 år eller 10 år. Er en forbrydelse
uforældelig i henhold til en af Danmark indgået mellemfolkelig
overenskomst, er strafansvaret også uforældeligt efter
straffelovens regler. Forældelsesfrister foreslås tillige afbrudt
ved, at den pågældende gøres bekendt med sigtelsen. Straffelovrådet
finder ikke grundlag for at indføre absolutte forældelsesfrister.
For så vidt angår idømte bødestraffe foreslås forlængelse af
forældelsesfrister. Forældelsesfrister bør være ens for fysiske og
for juridiske personer.
Dommerforeningen tilsluttede sig Straffelovrådets synspunkt
vedrørende absolutte forældelsesfrister og havde i øvrigt ikke
bemærkninger til de 2 betænkninger.
Forbud mod at bære kniv - bestemmelser om visitation på
bestemte steder.
Justitsministeriet foreslog en ændring af våbenloven med et
generelt forbud mod at bære eller besidde kniv m.v. på offentligt
tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber og
lignende.
Justitsministeriet foreslog samtidig bestemmelser om visitation
m.v. på bestemte steder med henblik på indsættelse i et kommende
forslag til lov om politiets virksomhed.
Dommerforeningen svarede for så vidt angår forslaget om ændring af
våbenloven, at foreningen ikke fandt at burde udtale sig om,
hvorvidt de gældende regler om forbud mod at bære kniv eller dolk
skulle udvides som foreslået.
For så vidt angår udkastet til bestemmelserne om visitation,
bemærkede foreningen, at det var nærliggende at lade forslaget
gennemgå i Strafferetsplejeudvalget.
Forbrydelsesofres processuelle
retsstilling.
Justitsministeriet har udarbejdet et notat om de danske regler
vedrørende forbrydelsesofres processuelle retsstilling sammenlignet
med reglerne i de øvrige nordiske lande og anmodede om en udtalelse
om behovet for lovændringer eller andre initiativer på
området.
Foreningen tilsluttede sig Justitsministeriets opfattelse,
hvorefter der kan være grund til at overveje, om ofre kan tillægges
en bedre retsstilling, men fandt det vigtigt at fastholde, at
forurettede skal kunne afhøres som vidne.
Ungdomskriminalitet - hurtig
sagsbehandling
Dommerforeningen blev anmodet om at fremkomme med bemærkninger til
et i Folketinget fremsat beslutningsforslag (nr. B117/2003-04) om
målsætning for hurtig behandling af sager om kriminalitet begået af
15-17 årige. Forslaget indeholder meget korte
sagsbehandlingsfrister for politi, domstole, kriminalforsorg og
sociale myndigheder. Det samlede tidsforbrug ved domstolene
fastsættes til 20 dage fra sagens modtagelse, til domsforhandling
indledes, eller til vilkår for tiltalefrafald godkendes.
Foreningen svarede, at sager mod unge kriminelle skal behandles
uden ugrundet ophold, men at det samtidig må sikres, at sagerne
ikke hastes igennem, så der opstår tvivl om sagsbehandlingens
lødighed og grundighed. Den foreslåede behandlingsfrist på 20 dage
forekommer uhensigtsmæssig og urealistisk. Det vil ikke være
hensigtsmæssigt, at prioritere alle sager mod unge under 18 år
forud for meget alvorlige sager mod personer over 18 år.
Målsætningen kan tillige vise sig at være urealistisk som følge af
vanskeligheder med forkyndelse, den ønskede forsvarers mulighed for
at møde, indkaldelse med rimeligt varsel af domsmænd,
tilvejebringelse af erklæringer vedrørende den unges forhold m.m.
På denne baggrund tilkendegav foreningen at nære betænkelighed ved
forslagets vedtagelse.
Rapport om etablering af en offentlig domsdatabase med
tilhørende skitse til løsning.
Dommerforeningen modtog ovennævnte rapport til udtalelse. Rapporten
er udarbejdet af en projektgruppe nedsat af Domstolsstyrelsen. Det
fremgår af kommissoriet, at Domstolsstyrelsens bestyrelse i maj
2000 besluttede, at der skal arbejdes videre med planerne om at
etablere en domsdatabase med uredigerede domme og andre afgørelser
fra de overordnede retter. Projektgruppen har derfor alene haft til
opgave at afdække, hvorledes domsdatabasen kan tilrettelægges
teknisk og organisatorisk.
Ifølge projektgruppens forslag skal domsdatabasen indeholde
samtlige ca. 6.000 domme, der årligt afsiges af de overordnede
retter. Det gøres muligt at søge på dommens fulde tekst med
fritekstsøgning, og det gøres muligt at søge på strukturerede data
(embede, journalnummer, domstype m.v. ) Dommene skal manuelt
forsynes med rubrum og kursivlinie med ganske kort beskrivelse af
sagens indhold. Det foreslås, at arbejdsgange og systemer
tilrettelægges, således at domsskrivning og automatisk
anonymisering kan udføres i én proces, og at kvalitetskontrollen i
forbindelse hermed foretages på dommerens ansvar. Det foreslås, at
der tilvejebringes et klart retsgrundlag for domsdatabasen.
Dommerforeningen udtalte:
"Dommerforeningen skal ikke udtale sig imod det skitserede forslag
til en offentlig domsdatabase, idet foreningen dog bemærker, at
ressourceforbruget herved må antages væsentligt at ville overstige
nytteværdien af en ukritisk ophobning af domme i databasen.
Dommerforeningen finder anledning til at understrege, at der er
forhold, der bør afklares forinden domsdatabasen etableres.
Dommerforeningen finder det ønskeligt, at der i forvejen er
fastlagt entydige kriterier for, hvilke domme der skal
anonymiseres, således at den enkelte dommer ikke skal foretage et
skøn. I det omfang dommere skal foretage et skøn, må dommerens
kompetence/ansvarsforhold afklares, jf. nedenfor.
Dommerforeningen tillægger det stor betydning, at anonymisering
understøttes af lettilgængelige og velfungerende edb-programmer.
Dommerforeningen finder, at det er for ressourcekrævende, såfremt
etableringen ikke understøttes af sådanne programmer. Man skal
derfor udtale sig mod overgangsløsninger, der afventer udvikling af
edb-programmer.
Det fremgår af rapporten, at kvalitetskontrol skal foretages af en
dommer. Det fremgår endvidere, at domsdatabasen skal etableres
under Retsinformation. Endelig er det anført, at der skal etableres
et klart retsgrundlag for databasen. Dommerforeningen finder, at
det i forbindelse med etablering af domsdatabasen er af afgørende
betydning, at ansvarsfordeling mellem den enkelte dommer,
retsvæsenet som institution og Retsinformation afklares, herunder
om dommerens medvirken anses for judiciel eller
administrativ.
Dommerforeningen vurderer, at skønnet over tidsforbruget ved
anonymisering, rubricering m.m. er for lavt. Det er herved taget i
betragtning, at en ansvarsfri anonymisering kan kræve nøje og
konkrete overvejelser af, hvorvidt databasens brugere ved
kombination af flere i sig selv tilforladelige oplysninger vil
kunne identificere de personer, firmaer m.v., hvis identitet kræves
holdt skjult. Den angivne ekstra ressourcetildeling er på denne
baggrund helt utilstrækkelig.
Dommerforeningen finder ikke, at etablering af en offentlig
domsdatabase som skitseret i rapporten kan erstatte værktøjer i
form af redigerede domssamlinger, domsoversigter og andet
bearbejdet materiale, der er medvirkende til at skabe en høj
kvalitet i form af ensartet praksis. Domstolene må derfor fortsat
påregne udgifter til sådant materiale."