Arbejde i udvalg m.v.

Retsplejerådet

Retsplejerådet har i beretningsåret afholdt 10 møder. Rådet har fortsat behandlingen af kommissoriet af 21. januar 1998 om en generel reform af den civile retspleje. Dette arbejde har foreløbig resulteret i delbetænkning I - nr. 1401/2001 (instansordningen, byrettens sammensætning og almindelige regler om sagsbehandlingen i første instans) og delbetænkning II - nr. 1427/2002 (offentlighed i civile sager og straffesager), hvor Retsplejerådet på grundlag af et tillægskommissorium foretog en samlet vurdering af reglerne om dokumentoffentlighed i retsplejen. Mens den første delbetænkning endnu ikke har udmøntet sig i lovgivning - Retsplejerådets forslag forudsætter gennemførelsen af en ændret retskredsstruktur - har delbetænkning II dannet baggrund for de nye regler om offentlighed i retsplejen, der trådte i kraft 1. juli 2004.

Rådet har afgivet en udtalelse om den redegørelse om digital kommunikation, som en arbejdsgruppe under Domstolsstyrelsen fremkom med i oktober 2003.

Efter afslutningen af gennemgangen af offentlighedsreglerne genoptog rådet behandlingen af de såkaldte økonomiske emner (retsafgifter, sagsomkostninger, fri proces og retshjælpsforsikring). I januar 2003 anmodede Justitsministeriet rådet om at inddrage et fællesforslag fra Advokatrådet og Dommerforeningen til en forenklet procesform for krav under 50.000 kr. Dette forslag omfattede dels forslag til en såkaldt småsagsproces, dels forslag til en inkassoproces. Arbejdet med de økonomiske emner og fællesforslaget resulterede i, at rådet i december 2003 kunne afgive sin 3. delbetænkning, nr. 1436/2004. Delbetænkningen, der har undertitlen "Adgang til domstolene", har været genstand for sædvanlig høring og har foreløbig resulteret i, at betænkningens forslag til en forenklet inkassoproces er gennemført med ikrafttræden 1. januar 2005.

I foråret 2003 fremkom fra Advokatrådet en redegørelse om en reform af voldgiftsloven. Redegørelsen blev sendt i høring, hvor der fra forskellig side, herunder fra Dommerforeningen, blev peget på, at i hvert fald de retsplejemæssige spørgsmål om samspillet mellem voldgiftsretterne og de almindelige domstole og domstolenes behandling af sager på voldgiftsområdet burde forelægges Retsplejerådet, inden eventuelt lovforslag på området blev fremsat. Justitsministeret anmodede derfor i januar 2004 Retsplejerådet om en udtalelse om redegørelsen, "herunder navnlig de dele af redegørelsen, som vedrører samspillet mellem voldgiftsretterne og domstolene samt de processuelle regler for domstolenes behandling af sager på dette område".

Retsplejerådet har i foråret 2004 arbejdet med voldgiftsredegørelsen, og der har været afholdt et møde, hvori redegørelsens forfattere deltog. Det forventes, at Retsplejerådet kan afslutte sin behandling af dette spørgsmål i eftersommeren 2004.

Retsplejerådet har endvidere i foråret 2004 som led i behandlingen af kommissoriet om en generel reform af civilprocessen genoptaget tidligere drøftelser om, hvorvidt der skal indføres adgang til gruppesøgsmål i Danmark. Der er med henblik på behandlingen af dette spørgsmål etableret en særlig følgegruppe med deltagelse af repræsentanter fra Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden og Dansk Industri. Det er tanken, at dette spørgsmål og eventuelt andre spørgsmål i tilknytning til kommissoriet skal behandles i en ny delbetænkning. Hvornår denne vil kunne foreligge er endnu uvist.

Tinglysningsudvalget

I efteråret 2003 nedsatte justitsministeren et tinglysningsudvalg, der fik til opgave at komme med forslag om indførelse af papirløs tinglysning, men som også skal overveje, om tinglysningsopgaverne fortsat skal varetages i 82 retskredse eller i stedet skal løses centralt eller regionalt af staten eller af private. En udtalelse eller delbetænkning om de sidstnævnte spørgsmål skal foreligge inden udgangen af 2004 for at kunne indgå i regeringens overvejelser om en gennemførelse af en domstols- og politikredsreform.

Udvalg vedrørende advokater

Justitsministeriet har besluttet at nedsætte et udvalg, der skal foretage en samlet gennemgang af retsplejelovens regler om advokaters forhold. Udvalget skal blandt andet overveje reglerne om advokaters møderetsmonopol i civile sager, om ejerskabsforhold i advokatvirksomheder, det pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet og om reglerne vedrørende klager over advokater, herunder salærklager. Udvalgets arbejde er endnu ikke påbegyndt.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

I dette udvalg gives løbende orientering om arbejdet i EU vedrørende det politimæssige og retlige samarbejde. Arbejdet med at udbygge gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme og tilnærme landenes lovgivning fortsætter. I beretningsåret er der således stort set opnået enighed om en rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af bødestraffe og rammeafgørelse om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af afgørelser om konfiskation.

Baggrunden for dette arbejde er vedtagelser fra 1998 og 1999, hvor Det Europæiske Råd besluttede at iværksætte en intensiveret indsats for at forebygge og bekæmpe blandt andet organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel, overgreb mod børn og ulovlig våbenhandel. Målet skulle blandt andet opnås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes politimyndigheder og de retlige myndigheder, og Rådet besluttede, at der skulle arbejdes mod øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme samt tilnærmelse af lovgivningen.

Bestyrelsen er opmærksom på vigtigheden af, at beslutningerne påvirkes så tidligt som muligt. Bestyrelsen udtaler sig derfor om de tilsendte forslag i det omfang, det er relevant og tidsmæssigt muligt.

Tekstudvalget

Der har i beretningsåret været afholdt 8 møder i Tekstudvalget. Arbejdet har i høj grad været præget af den nødvendige implementering af domstolenes sprogpolitik. Arbejdet blev i nogen grad overladt til deltagerne i et seminar på Trinity 29. september - 1. oktober 2003, hvor en række standardtekster, hovedsageligt indkaldelser, blev tilrettede. Tekstudvalget har fortsat, men ikke afsluttet, arbejde som har et anseligt omfang.

Ny lovgivning kræver nye tekster. Lov nr. 215 af 31. marts 2004 om ændring af retsplejeloven (offentlighed i civile sager og straffesager) indebærer, at der stilles samme krav til domme i straffesager som til civile domme (bortset fra, at der ikke er adgang til at afsige "korte" domme i straffesager). Disse krav, de forskellige regler om aktindsigt i domme og i retsbøgerne og sprogpolitikken nødvendiggør, at domskoncepterne navnlig i straffesager tages op til overvejelse. Tekstudvalgets foreløbige overvejelser fremgår af en cirkulæreskrivelse, der er udsendt af Domstolsstyrelsen.

De vedtagne regler om en forenklet inkassoproces træder i kraft 1. januar 2005. Tekstudvalget har behandlet forslag til udformning af betalingspåkrav (der skal indgå i en bekendtgørelse) og andre tekster, der skal gøres tilgængelige i fogedsystemet til brug for behandlingen af den nye sagstype.

Kommunikationsudvalget

Det blev på et møde i maj 2004 besluttet, at Domstolsstyrelsen skulle udgive tryksagen "Danmarks Domstole ­ en organisation i udvikling". Et af Domstolsstyrelsen udarbejdet udkast blev drøftet. Udkastet indeholdt bl.a. en beskrivelse af den historiske udvikling inden for domstolene, en gennemgang af domstolenes opbygning og en gennemgang af domstolenes visioner, værdier og målsætninger. Tryksagen, der agtes udgivet på flere sprog, forventes at være klar til udgivelse i 2005.

Uddannelsesudvalget for jurister

Budgettet for uddannelsesudvalget for jurister og kontorfunktionærer androg i år 12 mio.kr. Herudover blev der bevilget 400.000 kr. til bistand til embeder med særlige udviklingsudfordringer.

I 2003 blev der gennemført en behovsanalyse, der bl.a. viste, at de fleste ventelister til kurser for kontorpersonalet vil være nedbragt i løbet af 2004, således at kontorfunktionærerne kan optages på grunduddannelsen inden for det første år, de er ansat ved domstolene.

Der er i budgettet afsat ca. 4 mio. kr. til lederuddannelserne i 2004.

I første halvdel af 2004 har nogle dommere deltaget i det nye førleder kursus "Det personlige lederskab". Kurset bestod af 3 moduler, og deltagerne var dommere, der ikke er embedschefer.

Sidste år blev det kritiseret, at dommeren skulle give dommerfuldmægtige karakterer. Dette har ført til, at spørgsmålet har været drøftet i grunduddannelsesudvalget. I udvalget blev det besluttet at indstille, at ordningen fastholdes, men at der bør fokuseres mere på, hvilken overordnet "kasse" (under middel, middel eller over middel), dommerfuldmægtigen placeres i.

Drøftelserne om en stamuddannelse ved Danmarks Domstole er endnu ikke afsluttet.

Det har i lighed med sidste år været muligt at søge om tilskud fra Kompetencefonden. Der er i år bevilget 700.000 kr. via Justitsministeriet til fordeling blandt ansatte ved domstolene, Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen. Retningslinier for tildeling af midler har været drøftet i udvalget. Det blev vedtaget, at uddannelsesadministrationen kan tildele ansøgere indtil 20.000 kr. Ansøgninger fra ansatte, der enten søger om et større beløb end 20.000 kr., eller hvor den pågældende tidligere er blevet tildelt et beløb, forelægges udvalget, forinden afgørelse træffes.

Arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring

I udvalget har blandt andet været drøftet spørgsmål om kvalitetsmåling, der i øvrigt har givet anledning til nedsættelse af nedennævnte kvalitetsudvalg. Endvidere har emner som ressourcefordeling, embedsregnskaber og statistik været på dagsordenen.

Arbejdsgruppen til dokumentation og måling af kvalitet

Arbejdsgruppen blev nedsat under Domstolsstyrelsen i foråret 2004. Danmarks Domstole har bl.a. som målsætning, at sagsbehandling, afgørelser og andre ydelser er af højeste kvalitet. Domstolsstyrelsen anfører i kommissoriet, at en metode til dokumentation af kvaliteten af retternes arbejde vil kunne bidrage til at øge offentlighedens tillid til domstolene, og samtidig vil god og struktureret information om kvalitet kunne hjælpe retterne til at fastholde eller forbedre kvaliteten af arbejdet i en tid, hvor der er fokus på effektivitet og produktivitet.

Der skal derfor etableres et pilotprojekt, og arbejdsgruppen skal følge dette nøje. Arbejdsgruppen forventes at beskrive principper og metoder for dokumentation og måling af kvalitet, der er velegnede for Danmarks domstole. Arbejdsgruppen skal sikre, at arbejdet har sammenhæng med allerede eksisterende initiativer som måling af sagsbehandlingstider, brugerundersøgelser og handlingsplaner. Ordningen skal kunne administreres inden for et acceptabelt niveau. Herudover bør arbejdsgruppen særligt sikre, at arbejdet med information om kvalitet ikke er eller kan blive opfattet som værende i konflikt med dommernes uafhængighed.

Der er i beretningsåret afholdt 2 møder. Arbejdsgruppen har valgt at fokusere på retssagsarbejdet, (civile sager og straffesager), fordi det er et kerneområde for domstolsarbejdet, og fordi det giver de største udfordringer med hensyn til spørgsmål om uafhængighed.

Københavns Byret er valgt som pilotembede.

Dommerforeningens informationsudvalg

Dommerforeningens informationsudvalg står for udgivelse af Dommerforeningens Domsoversigter, samlet i bind 1-8 (de grå bind).

I beretningsåret er udsendt oversigt over seksuelle krænkelser og personskadeerstatning til ofre i straffesager.

I denne samling indgår tillige 2 bind med titlerne Praktisk Proces (1982) og ABC for behandling af straffesager (1996). Praktisk proces indeholder 4 afsnit, nemlig ordinær ret, ægteskabssager, politisager og grundlovsforhør.

Der er fortsat drøftelser med Domstolsstyrelsen om, hvorledes og i hvilken form oversigterne skal fortsætte. Det er bestyrelsens opfattelse, at domsoversigterne ­ når de er ajourført ­ udgør et værdifuldt arbejdsredskab for domstolene, og at de er medvirkende til at skabe ensartet praksis ­ alt med bedre og mere ensartede domme til følge. Selvom mere og mere stof bliver elektronisk tilgængeligt, kan domsoversigterne ikke undværes i det daglige arbejde.

Kontaktudvalget med Advokatrådet

Under de løbende drøftelser har emnerne blandt andet været sagsomkostninger og retsplejemæssige spørgsmål.

Kontaktudvalget med Politimesterforeningen

Kontakten mellem foreningerne har i det forløbne år især drejet sig om struktur- og lønspørgsmål.

Domstolenes kontaktudvalg

Foreningen har som vanligt afholdt 2 årlige møder med repræsentanter fra de øvrige personaleorganisationer. I centrum for drøftelserne har været den bevillingsmæssige situation, personalepolitikken, struktur og tinglysningens fremtid.