Høringssager 2003 (del 2)

Retsplejerådets delbetækning: Reform af den civile retspleje II. Offentlighed i civile sager og straffesager

Dommerforeningen blev den 31. marts 2003 anmodet om en udtalelse om betænkningen (nr. 1427), der kort er omtalt under omtalen af Retsplejerådets arbejde. I kommissoriet af 22. juni 2001 for denne del af Retsplejerådets arbejde med reform af den civile retspleje omtales den særstilling, som pressen i 1999 fik med hensyn til aktindsigt i domme og kendelser. Ikke mindst i lyset af en konkret sag, hvor påtale blev opgivet mod to tv-stationer, der havde offentliggjort en fældende straffedom, som var blevet udleveret af den pågældende ret, peges der på, at der er behov for en mere grundlæggende vurdering af forbudet mod at offentliggøre domsudskrifter. Denne vurdering må foretages i sammenhæng med de generelle begrænsninger, der gælder for alle andre, der ikke er parter.

Retsplejerådet foreslår i betænkningen dels ændringer af reglerne om aktindsigt, dels en række andre regler, der har sammenhæng med aktindsigtsreglerne. Det fremgår af betænkningen, at den særstatus for pressen, som blev skabt i 1999, bør begrænses, men ikke ved at begrænse pressens aktindsigt, men ved at udvide aktindsigten for alle andre.

Retsplejerådet foreslår som en grundlæggende ændring og udvidelse af offentlighedens adgang til domme og kendelser, at enhver skal have ret til aktindsigt i domme og kendelser (men ikke retsbøger) i dispositive civile sager og i straffesager, der er afsluttet for mindre end et år siden. Aktindsigten foreslås begrænset på forskellig måde, herunder med hensyn til oplysninger om rent private forhold eller erhvervshemmeligheder, enten ved udeladelse eller anonymisering. Aktindsigten omfatter heller ikke dommens gengivelse af forklaringer, hvis forklaringerne er afgivet for lukkede døre.

Retsplejerådet foreslår ingen ændring i adgangen til at offentliggøre domme og kendelser, men foreslår, at domme og kendelser i straffesager kun må offentliggøres, når de er anonymiserede.

Retsplejerådet foreslår, at begrebet "retlig interesse" afskaffes som parameter for, i hvilket omfang andre end parter skal have aktindsigt i dokumenter og retsbøger. I stedet foreslås en mere moderne og præcis beskrivelse af interessen, inspireret af forvaltningsprocessen.

Pressens fortrinsstilling foreslås afskaffet, men de såkaldte "pressebakker", som allerede findes ved visse retter, foreslås lovfæstet, således at pressen får adgang til at gennemse alle domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger. Pressens særlige kærebeføjelser foreslås heller ikke ændret.

Retsplejerådet foreslår en tydeliggørelse af de krav, der bør gælde til affattelsen af domme, således at det i princippet er de samme krav, der stilles til domme i civile sager og i straffesager. Adgangen til at skrive "korte" domme i byretssager foreslås dog ikke afskaffet eller begrænset. Det foreslås endvidere, at domme ikke behøver at afsiges i et retsmøde, men at enhver til gengæld skal have lejlighed til at gennemse en doms konklusion inden en uge efter afsigelsen.

De almindelige regler om adgang til retsmøder foreslås ikke ændret, men der foreslås en adgang til i civile sager at gennemføre domsforhandling for lukkede døre, hvis parterne er enige, og det har særlig betydning for dem, og ingen offentlig interesse strider herimod. Retsmøder under forberedelsen af en civil sag foreslås lukkede og vil således ikke skulle medtages på retslisten.

Dommerforeningen udtalte, at man ikke havde bemærkninger til betænkningen.

Implementering af Den Europæiske Arrestordre

Dommerforeningen havde i november 2001 afgivet en udtalelse om Rådets rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og overgivelsesprocedurerne mellem den Europæiske Unions medlemsstater og havde her givet udtryk for visse betænkeligheder.

Der var i lovforslaget foretaget visse ændringer i forhold til rammeafgørelsen, og Dommerforeningen svarede, at man ikke havde bemærkninger til lovforslaget.

Grønbog om strafferetlig beskyttelse af fællesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

Baggrunden for Kommissionens grønbog er et behov for en mere effektiv bekæmpelse af lovovertrædelser, der skader fællesskabets finansielle interesser, og som ofte giver anledning til komplicerede sager af udpræget tværnational karakter. Kommissionen har derfor foreslået, at der i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab tilvejebringes et retsgrundlag for fælles strafferetlige regler om svig og for procedurer for behandling af sager herom, således at der etableres en europæisk anklagemyndighed, som alene skal beskæftige sig med svig med fællesskabets midler, og som skal have kompetence til at efterforske sager og rejse tiltale i medlemsstaterne.

Dommerforeningen henviste i sit høringssvar til, at forslaget rejser væsentlige spørgsmål i relation til grundlovens § 20, og udtalte, at foreningen ikke ser sig i stand til at vurdere, hvorvidt der er et reelt behov for oprettelse af en europæisk anklagemyndighed. Dommerforeningen havde ikke i øvrigt på nuværende tidspunkt bemærkninger til det foreløbige forslag.

Revision af forsikringsaftaleloven

Betænkning om revision af forsikringsaftaleloven foreslår ændrede regler om urigtige risikooplysninger, således at der i særlige tilfælde skal kunne ses helt eller delvist bort fra, at der ved forsikringens tegning er afgivet sådanne oplysninger. Endvidere foreslås en samlet revision af reglerne om præmiebetaling samt indførelse af en regel, der i særlige tilfælde giver en forsikringstager mulighed for på ny at opnå dækning ifølge en forsikring, der er blevet opsagt af selskabet på grund af manglende præmiebetaling. Endelig er der blandt andet forslag om ændrede regler om forældelse af ansvarsforsikringer, hvor selskabet hæfter direkte over for skadelidte, samt forslag om begrundelsespligt for selskaber ved afslag på tegning eller opsigelse af en forsikring.

Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til betænkningen.

Gennemførelsen i dansk ret af direktiv om etnisk ligebehandling

Ligebehandlingsudvalget har afgivet en betænkning om gennemførelse i dansk ret af direktivet om etnisk ligebehandling. Udvalget har blandt andet overvejet tre muligheder for oprettelse af et nævn til behandling af enkeltpersoners klager over forskelsbehandling: Et organ til fremme af ligebehandling, hvilket er direktivets minimumskrav, et administrativt ligebehandlingsnævn, eller et domstolslignende ligebehandlingsnævn. Der var i udvalget enighed om, at der ikke er grundlag for at foreslå et domstolslignende ligebehandlingsnævn, der kan træffe bindende afgørelser. Udvalget fandt blandt andet, at adgangen til at træffe bindende afgørelser og fastsætte sanktioner, der umiddelbart kan fuldbyrdes, ud fra retssikkerhedsmæssige overvejelser bør forbeholdes de almindelige domstole. Derimod var der i udvalget ikke enighed om, at der bør oprettes et administrativt ligebehandlingsnævn med adgang til at træffe ikke-bindende afgørelser i enkeltsager, men et flertal på 7 medlemmer fandt, at der er et væsentligt behov for at styrke klageadgangen for personer, der udsættes for forskelsbehandling.

I sit høringssvar udtalte Dommerforeningen:

"Dommerforeningen kan tilslutte sig det samlede udvalgs indstilling om, at der ikke bør oprettes et domstolslignende ligebehandlingsnævn, der kan træffe bindende afgørelser Š.

Forslaget om oprettelse af et administrativt ligebehandlingsnævn Š. giver ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger, idet spørgsmålet som anført af seks af udvalgets medlemmer .Š må bero på en mere politisk præget vurdering af argumenterne for og imod et sådant nævn. Det må forventes, at sager vedrørende forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse m.v. ikke sjældent vil give anledning til bevistvivl, der bør afklares ved parts- eller vidneforklaring, og derfor ikke vil kunne afgøres af nævnet."

Rapport om tolkebistand

I maj måned anmodede Domstolsstyrelsen om Dommerforeningens bemærkninger til en rapport om tolkebistand, afgivet af en af Domstolsstyrelsen nedsat arbejdsgruppe om tolkebistand i retssager.

Dommerforeningen svarede, at foreningen var enig med arbejdsgruppen i, at tolkning i retssager er et meget væsentligt retssikkerhedsmæssigt spørgsmål af stigende betydning. Dommerforeningen havde derfor også med interesse set frem til redegørelsens fremkomst. Dommerforeningen kunne tiltræde arbejdsgruppens argumentation for, at der bør foretages en revision af de eksisterende, meget gamle, ufuldstændige og til dels også uklare bestemmelser i retsplejeloven om tolkning. Dommerforeningen kunne endvidere tiltræde arbejdsgruppens forslag til løsning af de praktiske spørgsmål, som tolkning i retten giver anledning til, og at der søges iværksat de tiltag, som arbejdsgruppen foreslår, med henblik på at afhjælpe de uddannelsesmæssige problemer, som arbejdsgruppen med rette peger på.