Høringssager 2003 (del 2)
Retsplejerådets delbetækning: Reform af den civile retspleje II. Offentlighed i civile sager og straffesager
Dommerforeningen blev den 31. marts 2003 anmodet om en udtalelse
om betænkningen (nr. 1427), der kort er omtalt under omtalen af
Retsplejerådets arbejde. I kommissoriet af 22. juni 2001 for denne
del af Retsplejerådets arbejde med reform af den civile retspleje
omtales den særstilling, som pressen i 1999 fik med hensyn til
aktindsigt i domme og kendelser. Ikke mindst i lyset af en konkret
sag, hvor påtale blev opgivet mod to tv-stationer, der havde
offentliggjort en fældende straffedom, som var blevet udleveret af
den pågældende ret, peges der på, at der er behov for en mere
grundlæggende vurdering af forbudet mod at offentliggøre
domsudskrifter. Denne vurdering må foretages i sammenhæng med de
generelle begrænsninger, der gælder for alle andre, der ikke er
parter.
Retsplejerådet foreslår i betænkningen dels ændringer af reglerne
om aktindsigt, dels en række andre regler, der har sammenhæng med
aktindsigtsreglerne. Det fremgår af betænkningen, at den særstatus
for pressen, som blev skabt i 1999, bør begrænses, men ikke ved at
begrænse pressens aktindsigt, men ved at udvide aktindsigten for
alle andre.
Retsplejerådet foreslår som en grundlæggende ændring og udvidelse
af offentlighedens adgang til domme og kendelser, at enhver skal
have ret til aktindsigt i domme og kendelser (men ikke retsbøger) i
dispositive civile sager og i straffesager, der er afsluttet for
mindre end et år siden. Aktindsigten foreslås begrænset på
forskellig måde, herunder med hensyn til oplysninger om rent
private forhold eller erhvervshemmeligheder, enten ved udeladelse
eller anonymisering. Aktindsigten omfatter heller ikke dommens
gengivelse af forklaringer, hvis forklaringerne er afgivet for
lukkede døre.
Retsplejerådet foreslår ingen ændring i adgangen til at
offentliggøre domme og kendelser, men foreslår, at domme og
kendelser i straffesager kun må offentliggøres, når de er
anonymiserede.
Retsplejerådet foreslår, at begrebet "retlig interesse" afskaffes
som parameter for, i hvilket omfang andre end parter skal have
aktindsigt i dokumenter og retsbøger. I stedet foreslås en mere
moderne og præcis beskrivelse af interessen, inspireret af
forvaltningsprocessen.
Pressens fortrinsstilling foreslås afskaffet, men de såkaldte
"pressebakker", som allerede findes ved visse retter, foreslås
lovfæstet, således at pressen får adgang til at gennemse alle
domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger. Pressens særlige
kærebeføjelser foreslås heller ikke ændret.
Retsplejerådet foreslår en tydeliggørelse af de krav, der bør gælde
til affattelsen af domme, således at det i princippet er de samme
krav, der stilles til domme i civile sager og i straffesager.
Adgangen til at skrive "korte" domme i byretssager foreslås dog
ikke afskaffet eller begrænset. Det foreslås endvidere, at domme
ikke behøver at afsiges i et retsmøde, men at enhver til gengæld
skal have lejlighed til at gennemse en doms konklusion inden en uge
efter afsigelsen.
De almindelige regler om adgang til retsmøder foreslås ikke ændret,
men der foreslås en adgang til i civile sager at gennemføre
domsforhandling for lukkede døre, hvis parterne er enige, og det
har særlig betydning for dem, og ingen offentlig interesse strider
herimod. Retsmøder under forberedelsen af en civil sag foreslås
lukkede og vil således ikke skulle medtages på retslisten.
Dommerforeningen udtalte, at man ikke havde bemærkninger til
betænkningen.
Implementering af Den Europæiske Arrestordre
Dommerforeningen havde i november 2001 afgivet en udtalelse om
Rådets rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og
overgivelsesprocedurerne mellem den Europæiske Unions medlemsstater
og havde her givet udtryk for visse betænkeligheder.
Der var i lovforslaget foretaget visse ændringer i forhold til
rammeafgørelsen, og Dommerforeningen svarede, at man ikke havde
bemærkninger til lovforslaget.
Grønbog om strafferetlig beskyttelse af fællesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europæisk anklagemyndighed
Baggrunden for Kommissionens grønbog er et behov for en mere
effektiv bekæmpelse af lovovertrædelser, der skader fællesskabets
finansielle interesser, og som ofte giver anledning til
komplicerede sager af udpræget tværnational karakter. Kommissionen
har derfor foreslået, at der i Traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab tilvejebringes et retsgrundlag for fælles
strafferetlige regler om svig og for procedurer for behandling af
sager herom, således at der etableres en europæisk
anklagemyndighed, som alene skal beskæftige sig med svig med
fællesskabets midler, og som skal have kompetence til at
efterforske sager og rejse tiltale i medlemsstaterne.
Dommerforeningen henviste i sit høringssvar til, at forslaget
rejser væsentlige spørgsmål i relation til grundlovens § 20, og
udtalte, at foreningen ikke ser sig i stand til at vurdere,
hvorvidt der er et reelt behov for oprettelse af en europæisk
anklagemyndighed. Dommerforeningen havde ikke i øvrigt på nuværende
tidspunkt bemærkninger til det foreløbige forslag.
Revision af forsikringsaftaleloven
Betænkning om revision af forsikringsaftaleloven foreslår
ændrede regler om urigtige risikooplysninger, således at der i
særlige tilfælde skal kunne ses helt eller delvist bort fra, at der
ved forsikringens tegning er afgivet sådanne oplysninger. Endvidere
foreslås en samlet revision af reglerne om præmiebetaling samt
indførelse af en regel, der i særlige tilfælde giver en
forsikringstager mulighed for på ny at opnå dækning ifølge en
forsikring, der er blevet opsagt af selskabet på grund af manglende
præmiebetaling. Endelig er der blandt andet forslag om ændrede
regler om forældelse af ansvarsforsikringer, hvor selskabet hæfter
direkte over for skadelidte, samt forslag om begrundelsespligt for
selskaber ved afslag på tegning eller opsigelse af en
forsikring.
Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til betænkningen.
Gennemførelsen i dansk ret af direktiv om etnisk ligebehandling
Ligebehandlingsudvalget har afgivet en betænkning om
gennemførelse i dansk ret af direktivet om etnisk ligebehandling.
Udvalget har blandt andet overvejet tre muligheder for oprettelse
af et nævn til behandling af enkeltpersoners klager over
forskelsbehandling: Et organ til fremme af ligebehandling, hvilket
er direktivets minimumskrav, et administrativt ligebehandlingsnævn,
eller et domstolslignende ligebehandlingsnævn. Der var i udvalget
enighed om, at der ikke er grundlag for at foreslå et
domstolslignende ligebehandlingsnævn, der kan træffe bindende
afgørelser. Udvalget fandt blandt andet, at adgangen til at træffe
bindende afgørelser og fastsætte sanktioner, der umiddelbart kan
fuldbyrdes, ud fra retssikkerhedsmæssige overvejelser bør
forbeholdes de almindelige domstole. Derimod var der i udvalget
ikke enighed om, at der bør oprettes et administrativt
ligebehandlingsnævn med adgang til at træffe ikke-bindende
afgørelser i enkeltsager, men et flertal på 7 medlemmer fandt, at
der er et væsentligt behov for at styrke klageadgangen for
personer, der udsættes for forskelsbehandling.
I sit høringssvar udtalte Dommerforeningen:
"Dommerforeningen kan tilslutte sig det samlede udvalgs indstilling
om, at der ikke bør oprettes et domstolslignende
ligebehandlingsnævn, der kan træffe bindende afgørelser Š.
Forslaget om oprettelse af et administrativt ligebehandlingsnævn Š.
giver ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger, idet
spørgsmålet som anført af seks af udvalgets medlemmer .Š må bero på
en mere politisk præget vurdering af argumenterne for og imod et
sådant nævn. Det må forventes, at sager vedrørende
forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse m.v. ikke sjældent
vil give anledning til bevistvivl, der bør afklares ved parts-
eller vidneforklaring, og derfor ikke vil kunne afgøres af
nævnet."
Rapport om tolkebistand
I maj måned anmodede Domstolsstyrelsen om Dommerforeningens
bemærkninger til en rapport om tolkebistand, afgivet af en af
Domstolsstyrelsen nedsat arbejdsgruppe om tolkebistand i
retssager.
Dommerforeningen svarede, at foreningen var enig med arbejdsgruppen
i, at tolkning i retssager er et meget væsentligt
retssikkerhedsmæssigt spørgsmål af stigende betydning.
Dommerforeningen havde derfor også med interesse set frem til
redegørelsens fremkomst. Dommerforeningen kunne tiltræde
arbejdsgruppens argumentation for, at der bør foretages en revision
af de eksisterende, meget gamle, ufuldstændige og til dels også
uklare bestemmelser i retsplejeloven om tolkning. Dommerforeningen
kunne endvidere tiltræde arbejdsgruppens forslag til løsning af de
praktiske spørgsmål, som tolkning i retten giver anledning til, og
at der søges iværksat de tiltag, som arbejdsgruppen foreslår, med
henblik på at afhjælpe de uddannelsesmæssige problemer, som
arbejdsgruppen med rette peger på.