Høringssager 2003 (del 1)

Politikredsreform m.m.

Justitsministeriet hørte foreningen over Politikommissionens betænkninger nr. 1409/02 om politiets struktur og nr. 1410/02 om politilovgivningen.

Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til betænkningen om politiets struktur. For så vidt angår betænkningen om politilovgivningen anbefaler foreningen, at spørgsmålet om behandling af erstatningssager, der er affødt af politimæssige indgreb uden for strafferetsplejens område, ved passende lejlighed overvejes.

Betænkning om straffeloven

Straffelovrådet afgav betænkning (nr. 1424) om straffastsættelse og strafferammer. Rådet foreslår blandt andet ny § 20a, hvorefter handlinger foretaget i uvidenhed eller misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingen, er straffri, når uvidenheden eller misforståelsen ikke kan tilregnes gerningsmanden som forsætlig eller uagtsom. Ved opremsningen af forhold, der ved straffens fastsættelse kan tages i betragtning i formildende retning, har Rådet i § 82, nr. 3, foreslået handlinger, der "grænser til at være omfattet" af en straffrihedsgrund, og i nr. 10, at gerningsmanden har deltaget i konfliktråd.

Dommerforeningen udtalte blandt andet, at forslaget til § 20a indebærer en væsentlig ændring af retstilstanden. Betænkningen har ikke redegjort fyldestgørende for denne ændring. Foreningen tilkendegav endvidere, at en mere præcis formulering af § 82, nr. 3, vil være ønskelig, samt at fremhævelsen af konfliktråd i § 83, nr. 10, er uheldig, så længe konfliktråd kun er etableret i en mindre del af landet.

Bekæmpelse af rockerkriminalitet

Dommerforeningen afgav et udførligt høringssvar til lovudkast, som gav anledning til en betydelig debat i medierne.

Dommerforeningens formand og næstformand havde i et møde med Folketingets retsudvalg lejlighed til at uddybe foreningens synspunkter fra høringssvaret.

Høringssvaret var sålydende:

"I et brev af 13. marts 2003 har Justitsministeriet anmodet om en udtalelse om et udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet).

Udkastet til lovforslag indeholder væsentlige ændringer af regler af central betydning for behandlingen af straffesager. Bekæmpelse af organiseret kriminalitet er et vigtigt samfundsanliggende, men bemærkningerne til udkastet indeholder ikke fornøden dokumentation for behovet for så væsentlige ændringer. Udkastet er blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe, der alene har bestået af repræsentanter for politi og anklagemyndighed og således uden inddragelse af repræsentanter for domstolene og for forsvarerne. En sådan - usædvanlig - fremgangsmåde indebærer en risiko for, at forslag får slagside. Justitsministeriets lovudkast bekræfter, at fremgangsmåden er uheldig, idet udkastet giver anledning til en række principielle betænkeligheder. Foreningen skal blandt andet pege på følgende:

1. Det foreslås, at civile personer kan optræde som agenter, når den bistand, der ydes, er "yderst beskeden i forhold til lovovertrædelsen" (§ 754b, stk. 2, 2. pkt.). Som anført i udkastet (s.27) giver anvendelse af civile agenter anledning til betænkeligheder. Det var derfor i strafferetsplejeudvalgets forslag (betænkning 1023/1984 s. 178-179 og 196) foreslået, at agentvirksomhed ikke måtte udøves af personer, der på grund af afhængighedsforhold til politiet, f.eks. på grund af verserende sager, eller andre omstændigheder måtte befrygtes ikke at udføre opgaven betryggende med hensyn til overholdelse af provokationsforbudet. Det fremgår ikke af udkastet, om sådanne kauteler har været overvejet.

2. Afgrænsningen i § 754b, stk. 2, 2. pkt., af området for lovlig civil agentvirksomhed er uklar, hvilket kan vanskeliggøre en effektiv domstolskontrol. I bemærkningerne til udkastet (s. 28 og 98) nævnes som eksempel, at en civil agent kan bestille en vareprøve hos en narkoleverandør. Det er tvivlsomt, om en sådan bistand kan betegnes som "yderst beskeden". Uklarheden øges, fordi vurderingen er relativ, idet den skal ske i forhold til lovovertrædelsen, jf. også bemærkningerne s. 99.

3. Det foreslås i § 754a, stk. 1, nr. 1, at mistankekravet lempes fra "særlig bestyrket mistanke" til "begrundet mistanke". I bemærkningerne s. 31 anføres, at ændringen skyldes et ønske om, at information fra en meddeler skal kunne udgøre et tilstrækkeligt mistankegrundlag. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til den gældende regel, at en meddelers oplysning til politiet kan danne grundlag for en "særlig bestyrket mistanke", jf. betænkning 1023/1984, s. 174. Det fremgår ikke af bemærkningerne til udkastet, om den anførte utrykte landsretskendelse af 18. september 1990 har taget afstand fra disse forarbejder.

4. Ifølge udkastet til § 848, stk. 4, skal end ikke retten gøres bekendt med navn og tjenestested på en polititjenestemand, der har udført agentvirksomhed og skal afgive vidneforklaring herom. Forslaget strider mod den almindelige regel i retsplejeloven § 181, hvorefter retten inden afhøring skal forvisse sig om vidnets identitet.

5. Efter udkastet til § 29, stk. 2, nr. 2, kan retten under hensyn til en polititjenestemands særlige funktioner bestemme, at der skal ske dørlukning, når den pågældende skal afgive forklaring. I tillæg hertil er det efter § 29a i udkastet overladt til anklagemyndighedens afgørelse, om der skal ske dørlukning, hvis polititjenestemanden har udført agentvirksomhed. Der er ikke i bemærkningerne redegjort for, hvorfor beslutningskompetencen i disse tilfælde skal ligge hos anklagemyndigheden.

6. Lovudkastet indeholder vidtgående begrænsninger i forsvarerens aktindsigt uden nærmere begrundelse for, hvorfor Justitsministeriet anser det eksisterende system med forsvarerpålæg for utilstrækkeligt.

7. Kriteriet i udkastet til § 745 ("til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår") kan give anledning til vanskelige afgrænsninger. Tvist om lovligheden af politiets afgørelse kan indbringes for retten, men det er efter Dommerforeningens opfattelse af retssikkerhedsmæssige hensyn uacceptabelt, at retten skal træffe afgørelse uden at kende det materiale tvisten angår, jf. udkastets § 746, stk. 2. En redegørelse fra den ene part - politiet - kan ikke erstatte rettens aktindsigt. Henvisningen i bemærkningerne s. 54 til ordningen i retsplejelovens § 169, stk. 2, om vidneforklaring med hensyn til forhold, der er undergivet tavshedspligt, er næppe afgørende, idet rettens kendskab til det materiale, som tvisten efter § 746 angår, ikke vil gøre hemmeligholdelse illusorisk.

8. Udkastet til § 745b indeholder en væsentlig indskrænkning af forsvarerens beføjelser, dels ved at der ikke kun er tale om forsvarerpålæg, jf. den gældende regel i § 745, stk. 4, dels ved at området er udvidet. Det fremgår som anført ikke af bemærkningerne til lovudkastet, hvorfor Justitsministeriet anser ordningen med forsvarerpålæg for utilstrækkelig. Afgørelse skal træffes af retten, der bl.a. skal tage hensyn til, om indskrænkningen giver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af forsvaret, jf. stk. 2. Det følger af stk. 5, at sigtedes eller tiltaltes interesser ved afgørelsen skal varetages af en særligt beskikket forsvarer. At tiltalte ikke er repræsenteret af den forsvarer, der i øvrigt er beskikket, kan svække forsvaret og dermed rettens mulighed for at tage stilling til, om betingelserne i stk. 2 er til stede.

På denne baggrund finder Dommerforeningen, at udkastet ikke er egnet til at fremsættes som lovforslag, men i stedet bør undergives fornyet behandling i et bredere sammensat udvalg."

Økonomisk kriminalitet og IT-kriminalitet

Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet afgav 3 betænkninger.

I betænkning nr. 1415 foreslår udvalget blandt andet ny formulering af straffelovens § 296 om grove overtrædelser af lovgivningen vedrørende juridiske personer og en ændret formulering af straffelovens § 302 om overtrædelser af bogføringslovgivningen. I begge bestemmelser foreslås strafmaksimum forhøjet.

I betænkning nr. 1416 redegør udvalget for mulighederne for og omkostningerne ved en øget forskning i økonomisk kriminalitet.

I betænkning nr. 1417 om IT-kriminalitet foreslår udvalget ændring af en række bestemmelser navnlig i straffeloven med henblik på at styrke bekæmpelsen af kriminalitet vedrørende informationsteknologi. Med dette formål for øje foreslår udvalget blandt andet fremrykning af tidspunktet for fuldbyrdet forbrydelse.

Justitsministeriet hørte senere foreningen over et lovudkast vedrørende IT-kriminalitet. Lovudkastet omfattede de fleste af udvalgets forslag samt en ny bestemmelse i retsplejelovens § 786a om hastesikring af elektroniske data.

Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til betænkningerne og lovudkastet.

Forbrydelser mod børn og unge

Justitsministeriet foreslog ændringer af blandt andet straffeloven vedrørende børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn og salg af børn. Ved forslagets gennemførelse skabes mulighed for, at Danmark kan ratificere tillægsprotokol til FN's konvention om barnets rettigheder og EU-rammeafgørelse om samme emne. Ved forslaget udvides det strafbare område i straffelovens § 223a for samleje med prostituerede under 18 år. Strafferammen i straffelovens § 230 om pornografiske billedoptagelser forhøjes. For så vidt angår udbredelse af børnepornografi, jf. straffelovens § 235, inddrages under det strafbare område også computergenererede billeder. Beskyttelsen omfatter ikke kun børn, men personer op til 18 år, og strafferammen forhøjes. Forældelsesfristen for menneskehandel med personer under 18 år løber først fra personens 18. år.

Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til forslaget.

Gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn

Det følger af kommissoriet for arbejdsgruppen om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn, at arbejdsgruppen skal gennemgå og vurdere de spørgsmål, som gennemførelsen af straffesager om seksuelt misbrug af børn giver anledning til, herunder navnlig de spørgsmål, der knytter sig til afhøringen af barnet. Med udgangspunkt i Højesterets kendelser har arbejdsgruppen overvejet, hvordan hensyn til den mistænktes eller sigtedes retssikkerhed kan tilgodeses samtidig med, at efterforskningen og sagens samlede forløb rummer den mindst mulige belastning for barnet. Et flertal af arbejdsgruppens medlemmer anbefalede herefter, at der fremover ikke bør gives den mistænkte eller sigtede adgang til at overvære videoafhøringer af børn i sædelighedssager, og det er navnlig dette forslag, interessen har samlet sig om.

I sit høringssvar vedrørende arbejdsgruppens betænkning udtalte Dommerforeningen:

"Ved kendelser i marts 2000 bestemte Højesteret, at den mistænkte eller sigtede i en sag om seksuelt misbrug af børn uanset ordlyden af og forarbejderne til retsplejelovens § 745, stk. 3, som udgangspunkt bør have adgang til at følge afhøringen af barnet ved at være til stede i et andet lokale (monitorrummet) og derfra via en tv-skærm overvære afhøringen. Det fremgår af kendelserne, at der undtagelsesvis kan foreligge sådanne omstændigheder, at den mistænkte eller sigtede ikke bør have ret til at være til stede. Højesterets afgørelse var begrundet med, at videoafhøringen under en eventuel domsforhandling skal anvendes som bevis, og at afhøringen derfor i videst muligt omfang skal ske under iagttagelse af retssikkerhedsmæssige garantier svarende til dem, der gælder ved afhøring i retten.

Rigsadvokaten har i december 2000 afgivet en redegørelse for, hvordan de retningslinier, der af Rigsadvokaten er fastlagt på grundlag af kendelserne, har fungeret i praksis, jf. betænkningens bilag 3. Som anført i betænkningen side 42 kan det efter undersøgelsen

"konkluderes, at sigtedes tilstedeværelse ved langt størstedelen af afhøringerne, hvor barnet har været orienteret herom, ikke har givet anledning til problemer, eller ikke har givet anledning til problemer af en sådan karakter, at afhøringen ikke kunne gennemføres. Omvendt kan det ikke udelukkes, at sigtedes tilstedeværelse i nogle få sager vil gøre det yderst vanskeligt eller umuligt at gennemføre afhøringen af barnet."

Arbejdsgruppens flertal har imidlertid foreslået, at hensyn til barnet taler afgørende for, at den mistænkte/sigtede ikke skal have adgang til at overvære videoafhøringen fra et monitorrum, jf. betænkningen s. 118-122. Dette skyldes navnlig, at større børn efter flertallets opfattelse i givet fald skal orienteres om den mistænktes/sigtedes tilstedeværelse.

Der skal ske en afvejning af hensynet til barnet over for hensynet til den mistænkte eller sigtede. Dommerforeningen finder, at flertallets forslag giver anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder og kan tilslutte sig mindretallets standpunkt, jf. betænkningen s 122-129. Som anført af mindretallet kan forsvareren, hvis den sigtede ikke er til stede, i en række tilfælde savne den information, der skal til for at være i stand til - gennem den afhørende kriminalassistent - at stille relevante supplerende spørgsmål under afhøringen af barnet. Dette indebærer - til skade for barnet og muligvis også for sagens opklaring - en forøget risiko for, at genafhøring bliver nødvendig.

På baggrund af disse betænkeligheder og konklusionen i Rigsadvokatens redegørelse finder et flertal i Dommerforeningens bestyrelse, at der ikke fra udvalgets flertals side er anført en tilstrækkelig begrundelse for forslaget.

Dommerforeningen kan tilslutte sig de øvrige forslag i betænkningen."

Omskæring af kvinder

Justitsministeriet foreslog ændring af straffeloven, hvorved omskæring af piger og unge kvinder gøres strafbart, uagtet dette foretages i et land, hvor omskæring ikke er strafbart.

Dommerforeningen svarede, at foreningen netop havde udpeget et medlem af Jurisdiktionsudvalget, der overvejer straffelovens regler om dobbelt strafbarhed. Foreningen fandt, at forslagets fremsættelse burde afvente færdigbehandling i dette udvalg. I øvrigt havde foreningen ikke bemærkninger til forslaget.

Dyreværnsloven - skærpelse af bødestraffe

Justitsministeriets udkast til ændring af dyreværnsloven tilsigter blandt andet en generel skærpelse af bødestraffe, der fastsættes i henhold til loven.

Dommerforeningen udtalte, at domstolene selvsagt vil tage hensyn til sådanne tilkendegivelser fra lovgivningsmagten. Lovudkastets bemærkninger indeholder imidlertid meget detaljerede angivelser af, hvilke bødeniveauer regeringen finder passende i sager om uforsvarlig behandling af dyr. Overtrædelse af dyreværnsloven omfatter meget forskellige forhold, og det er derfor ikke muligt at operere med et takstsystem. Dommerforeningen understregede, at straffastsættelse er et kerneområde for domstolene, og at domstolsprocessen er indrettet således, at der kan tages hensyn til omstændighederne i den enkelte sag, hvad enten disse peger i skærpende eller formildende retning. Den usædvanlige lovgivningsteknik med detaljerede bødeniveauer giver derfor anledning til principielle betænkeligheder. Det fremgår imidlertid også af lovudkastets bemærkninger, at bødefastsættelse fortsat skal bero på domstolenes konkrete vurdering. Det må forventes, at domstolene vil anse lovbemærkningernes bødeniveauer som vejledende ved denne konkrete bedømmelse.