Høringssager 2003 (del 1)
Politikredsreform m.m.
Justitsministeriet hørte foreningen over Politikommissionens
betænkninger nr. 1409/02 om politiets struktur og nr. 1410/02 om
politilovgivningen.
Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til betænkningen om
politiets struktur. For så vidt angår betænkningen om
politilovgivningen anbefaler foreningen, at spørgsmålet om
behandling af erstatningssager, der er affødt af politimæssige
indgreb uden for strafferetsplejens område, ved passende lejlighed
overvejes.
Betænkning om straffeloven
Straffelovrådet afgav betænkning (nr. 1424) om straffastsættelse
og strafferammer. Rådet foreslår blandt andet ny § 20a, hvorefter
handlinger foretaget i uvidenhed eller misforståelse af retsregler,
der forbyder eller påbyder handlingen, er straffri, når uvidenheden
eller misforståelsen ikke kan tilregnes gerningsmanden som
forsætlig eller uagtsom. Ved opremsningen af forhold, der ved
straffens fastsættelse kan tages i betragtning i formildende
retning, har Rådet i § 82, nr. 3, foreslået handlinger, der
"grænser til at være omfattet" af en straffrihedsgrund, og i nr.
10, at gerningsmanden har deltaget i konfliktråd.
Dommerforeningen udtalte blandt andet, at forslaget til § 20a
indebærer en væsentlig ændring af retstilstanden. Betænkningen har
ikke redegjort fyldestgørende for denne ændring. Foreningen
tilkendegav endvidere, at en mere præcis formulering af § 82, nr.
3, vil være ønskelig, samt at fremhævelsen af konfliktråd i § 83,
nr. 10, er uheldig, så længe konfliktråd kun er etableret i en
mindre del af landet.
Bekæmpelse af rockerkriminalitet
Dommerforeningen afgav et udførligt høringssvar til lovudkast,
som gav anledning til en betydelig debat i medierne.
Dommerforeningens formand og næstformand havde i et møde med
Folketingets retsudvalg lejlighed til at uddybe foreningens
synspunkter fra høringssvaret.
Høringssvaret var sålydende:
"I et brev af 13. marts 2003 har Justitsministeriet anmodet om en
udtalelse om et udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven og retsplejeloven (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og
anden organiseret kriminalitet).
Udkastet til lovforslag indeholder væsentlige ændringer af regler
af central betydning for behandlingen af straffesager. Bekæmpelse
af organiseret kriminalitet er et vigtigt samfundsanliggende, men
bemærkningerne til udkastet indeholder ikke fornøden dokumentation
for behovet for så væsentlige ændringer. Udkastet er blevet
udarbejdet af en arbejdsgruppe, der alene har bestået af
repræsentanter for politi og anklagemyndighed og således uden
inddragelse af repræsentanter for domstolene og for forsvarerne. En
sådan - usædvanlig - fremgangsmåde indebærer en risiko for, at
forslag får slagside. Justitsministeriets lovudkast bekræfter, at
fremgangsmåden er uheldig, idet udkastet giver anledning til en
række principielle betænkeligheder. Foreningen skal blandt andet
pege på følgende:
1. Det foreslås, at civile personer kan optræde som agenter, når
den bistand, der ydes, er "yderst beskeden i forhold til
lovovertrædelsen" (§ 754b, stk. 2, 2. pkt.). Som anført i udkastet
(s.27) giver anvendelse af civile agenter anledning til
betænkeligheder. Det var derfor i strafferetsplejeudvalgets forslag
(betænkning 1023/1984 s. 178-179 og 196) foreslået, at
agentvirksomhed ikke måtte udøves af personer, der på grund af
afhængighedsforhold til politiet, f.eks. på grund af verserende
sager, eller andre omstændigheder måtte befrygtes ikke at udføre
opgaven betryggende med hensyn til overholdelse af
provokationsforbudet. Det fremgår ikke af udkastet, om sådanne
kauteler har været overvejet.
2. Afgrænsningen i § 754b, stk. 2, 2. pkt., af området for lovlig
civil agentvirksomhed er uklar, hvilket kan vanskeliggøre en
effektiv domstolskontrol. I bemærkningerne til udkastet (s. 28 og
98) nævnes som eksempel, at en civil agent kan bestille en
vareprøve hos en narkoleverandør. Det er tvivlsomt, om en sådan
bistand kan betegnes som "yderst beskeden". Uklarheden øges, fordi
vurderingen er relativ, idet den skal ske i forhold til
lovovertrædelsen, jf. også bemærkningerne s. 99.
3. Det foreslås i § 754a, stk. 1, nr. 1, at mistankekravet lempes
fra "særlig bestyrket mistanke" til "begrundet mistanke". I
bemærkningerne s. 31 anføres, at ændringen skyldes et ønske om, at
information fra en meddeler skal kunne udgøre et tilstrækkeligt
mistankegrundlag. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til den
gældende regel, at en meddelers oplysning til politiet kan danne
grundlag for en "særlig bestyrket mistanke", jf. betænkning
1023/1984, s. 174. Det fremgår ikke af bemærkningerne til udkastet,
om den anførte utrykte landsretskendelse af 18. september 1990 har
taget afstand fra disse forarbejder.
4. Ifølge udkastet til § 848, stk. 4, skal end ikke retten gøres
bekendt med navn og tjenestested på en polititjenestemand, der har
udført agentvirksomhed og skal afgive vidneforklaring herom.
Forslaget strider mod den almindelige regel i retsplejeloven § 181,
hvorefter retten inden afhøring skal forvisse sig om vidnets
identitet.
5. Efter udkastet til § 29, stk. 2, nr. 2, kan retten under hensyn
til en polititjenestemands særlige funktioner bestemme, at der skal
ske dørlukning, når den pågældende skal afgive forklaring. I tillæg
hertil er det efter § 29a i udkastet overladt til
anklagemyndighedens afgørelse, om der skal ske dørlukning, hvis
polititjenestemanden har udført agentvirksomhed. Der er ikke i
bemærkningerne redegjort for, hvorfor beslutningskompetencen i
disse tilfælde skal ligge hos anklagemyndigheden.
6. Lovudkastet indeholder vidtgående begrænsninger i forsvarerens
aktindsigt uden nærmere begrundelse for, hvorfor Justitsministeriet
anser det eksisterende system med forsvarerpålæg for
utilstrækkeligt.
7. Kriteriet i udkastet til § 745 ("til brug for den sag, som
sigtelsen eller tiltalen angår") kan give anledning til vanskelige
afgrænsninger. Tvist om lovligheden af politiets afgørelse kan
indbringes for retten, men det er efter Dommerforeningens
opfattelse af retssikkerhedsmæssige hensyn uacceptabelt, at retten
skal træffe afgørelse uden at kende det materiale tvisten angår,
jf. udkastets § 746, stk. 2. En redegørelse fra den ene part -
politiet - kan ikke erstatte rettens aktindsigt. Henvisningen i
bemærkningerne s. 54 til ordningen i retsplejelovens § 169, stk. 2,
om vidneforklaring med hensyn til forhold, der er undergivet
tavshedspligt, er næppe afgørende, idet rettens kendskab til det
materiale, som tvisten efter § 746 angår, ikke vil gøre
hemmeligholdelse illusorisk.
8. Udkastet til § 745b indeholder en væsentlig indskrænkning af
forsvarerens beføjelser, dels ved at der ikke kun er tale om
forsvarerpålæg, jf. den gældende regel i § 745, stk. 4, dels ved at
området er udvidet. Det fremgår som anført ikke af bemærkningerne
til lovudkastet, hvorfor Justitsministeriet anser ordningen med
forsvarerpålæg for utilstrækkelig. Afgørelse skal træffes af
retten, der bl.a. skal tage hensyn til, om indskrænkningen giver
anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af
forsvaret, jf. stk. 2. Det følger af stk. 5, at sigtedes eller
tiltaltes interesser ved afgørelsen skal varetages af en særligt
beskikket forsvarer. At tiltalte ikke er repræsenteret af den
forsvarer, der i øvrigt er beskikket, kan svække forsvaret og
dermed rettens mulighed for at tage stilling til, om betingelserne
i stk. 2 er til stede.
På denne baggrund finder Dommerforeningen, at udkastet ikke er
egnet til at fremsættes som lovforslag, men i stedet bør undergives
fornyet behandling i et bredere sammensat udvalg."
Økonomisk kriminalitet og IT-kriminalitet
Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og
datakriminalitet afgav 3 betænkninger.
I betænkning nr. 1415 foreslår udvalget blandt andet ny formulering
af straffelovens § 296 om grove overtrædelser af lovgivningen
vedrørende juridiske personer og en ændret formulering af
straffelovens § 302 om overtrædelser af bogføringslovgivningen. I
begge bestemmelser foreslås strafmaksimum forhøjet.
I betænkning nr. 1416 redegør udvalget for mulighederne for og
omkostningerne ved en øget forskning i økonomisk
kriminalitet.
I betænkning nr. 1417 om IT-kriminalitet foreslår udvalget ændring
af en række bestemmelser navnlig i straffeloven med henblik på at
styrke bekæmpelsen af kriminalitet vedrørende
informationsteknologi. Med dette formål for øje foreslår udvalget
blandt andet fremrykning af tidspunktet for fuldbyrdet
forbrydelse.
Justitsministeriet hørte senere foreningen over et lovudkast
vedrørende IT-kriminalitet. Lovudkastet omfattede de fleste af
udvalgets forslag samt en ny bestemmelse i retsplejelovens § 786a
om hastesikring af elektroniske data.
Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til betænkningerne og
lovudkastet.
Forbrydelser mod børn og unge
Justitsministeriet foreslog ændringer af blandt andet
straffeloven vedrørende børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn
og salg af børn. Ved forslagets gennemførelse skabes mulighed for,
at Danmark kan ratificere tillægsprotokol til FN's konvention om
barnets rettigheder og EU-rammeafgørelse om samme emne. Ved
forslaget udvides det strafbare område i straffelovens § 223a for
samleje med prostituerede under 18 år. Strafferammen i
straffelovens § 230 om pornografiske billedoptagelser forhøjes. For
så vidt angår udbredelse af børnepornografi, jf. straffelovens §
235, inddrages under det strafbare område også computergenererede
billeder. Beskyttelsen omfatter ikke kun børn, men personer op til
18 år, og strafferammen forhøjes. Forældelsesfristen for
menneskehandel med personer under 18 år løber først fra personens
18. år.
Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til forslaget.
Gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn
Det følger af kommissoriet for arbejdsgruppen om gennemførelse
af straffesager om seksuelt misbrug af børn, at arbejdsgruppen skal
gennemgå og vurdere de spørgsmål, som gennemførelsen af
straffesager om seksuelt misbrug af børn giver anledning til,
herunder navnlig de spørgsmål, der knytter sig til afhøringen af
barnet. Med udgangspunkt i Højesterets kendelser har arbejdsgruppen
overvejet, hvordan hensyn til den mistænktes eller sigtedes
retssikkerhed kan tilgodeses samtidig med, at efterforskningen og
sagens samlede forløb rummer den mindst mulige belastning for
barnet. Et flertal af arbejdsgruppens medlemmer anbefalede
herefter, at der fremover ikke bør gives den mistænkte eller
sigtede adgang til at overvære videoafhøringer af børn i
sædelighedssager, og det er navnlig dette forslag, interessen har
samlet sig om.
I sit høringssvar vedrørende arbejdsgruppens betænkning udtalte
Dommerforeningen:
"Ved kendelser i marts 2000 bestemte Højesteret, at den mistænkte
eller sigtede i en sag om seksuelt misbrug af børn uanset ordlyden
af og forarbejderne til retsplejelovens § 745, stk. 3, som
udgangspunkt bør have adgang til at følge afhøringen af barnet ved
at være til stede i et andet lokale (monitorrummet) og derfra via
en tv-skærm overvære afhøringen. Det fremgår af kendelserne, at der
undtagelsesvis kan foreligge sådanne omstændigheder, at den
mistænkte eller sigtede ikke bør have ret til at være til stede.
Højesterets afgørelse var begrundet med, at videoafhøringen under
en eventuel domsforhandling skal anvendes som bevis, og at
afhøringen derfor i videst muligt omfang skal ske under iagttagelse
af retssikkerhedsmæssige garantier svarende til dem, der gælder ved
afhøring i retten.
Rigsadvokaten har i december 2000 afgivet en redegørelse for,
hvordan de retningslinier, der af Rigsadvokaten er fastlagt på
grundlag af kendelserne, har fungeret i praksis, jf. betænkningens
bilag 3. Som anført i betænkningen side 42 kan det efter
undersøgelsen
"konkluderes, at sigtedes tilstedeværelse ved langt størstedelen af
afhøringerne, hvor barnet har været orienteret herom, ikke har
givet anledning til problemer, eller ikke har givet anledning til
problemer af en sådan karakter, at afhøringen ikke kunne
gennemføres. Omvendt kan det ikke udelukkes, at sigtedes
tilstedeværelse i nogle få sager vil gøre det yderst vanskeligt
eller umuligt at gennemføre afhøringen af barnet."
Arbejdsgruppens flertal har imidlertid foreslået, at hensyn til
barnet taler afgørende for, at den mistænkte/sigtede ikke skal have
adgang til at overvære videoafhøringen fra et monitorrum, jf.
betænkningen s. 118-122. Dette skyldes navnlig, at større børn
efter flertallets opfattelse i givet fald skal orienteres om den
mistænktes/sigtedes tilstedeværelse.
Der skal ske en afvejning af hensynet til barnet over for hensynet
til den mistænkte eller sigtede. Dommerforeningen finder, at
flertallets forslag giver anledning til retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder og kan tilslutte sig mindretallets standpunkt, jf.
betænkningen s 122-129. Som anført af mindretallet kan forsvareren,
hvis den sigtede ikke er til stede, i en række tilfælde savne den
information, der skal til for at være i stand til - gennem den
afhørende kriminalassistent - at stille relevante supplerende
spørgsmål under afhøringen af barnet. Dette indebærer - til skade
for barnet og muligvis også for sagens opklaring - en forøget
risiko for, at genafhøring bliver nødvendig.
På baggrund af disse betænkeligheder og konklusionen i
Rigsadvokatens redegørelse finder et flertal i Dommerforeningens
bestyrelse, at der ikke fra udvalgets flertals side er anført en
tilstrækkelig begrundelse for forslaget.
Dommerforeningen kan tilslutte sig de øvrige forslag i
betænkningen."
Omskæring af kvinder
Justitsministeriet foreslog ændring af straffeloven, hvorved
omskæring af piger og unge kvinder gøres strafbart, uagtet dette
foretages i et land, hvor omskæring ikke er strafbart.
Dommerforeningen svarede, at foreningen netop havde udpeget et
medlem af Jurisdiktionsudvalget, der overvejer straffelovens regler
om dobbelt strafbarhed. Foreningen fandt, at forslagets
fremsættelse burde afvente færdigbehandling i dette udvalg. I
øvrigt havde foreningen ikke bemærkninger til forslaget.
Dyreværnsloven - skærpelse af bødestraffe
Justitsministeriets udkast til ændring af dyreværnsloven
tilsigter blandt andet en generel skærpelse af bødestraffe, der
fastsættes i henhold til loven.
Dommerforeningen udtalte, at domstolene selvsagt vil tage hensyn
til sådanne tilkendegivelser fra lovgivningsmagten. Lovudkastets
bemærkninger indeholder imidlertid meget detaljerede angivelser af,
hvilke bødeniveauer regeringen finder passende i sager om
uforsvarlig behandling af dyr. Overtrædelse af dyreværnsloven
omfatter meget forskellige forhold, og det er derfor ikke muligt at
operere med et takstsystem. Dommerforeningen understregede, at
straffastsættelse er et kerneområde for domstolene, og at
domstolsprocessen er indrettet således, at der kan tages hensyn til
omstændighederne i den enkelte sag, hvad enten disse peger i
skærpende eller formildende retning. Den usædvanlige
lovgivningsteknik med detaljerede bødeniveauer giver derfor
anledning til principielle betænkeligheder. Det fremgår imidlertid
også af lovudkastets bemærkninger, at bødefastsættelse fortsat skal
bero på domstolenes konkrete vurdering. Det må forventes, at
domstolene vil anse lovbemærkningernes bødeniveauer som vejledende
ved denne konkrete bedømmelse.