Arbejde i udvalg m.v.

Retsplejerådet Inkasso- og småsagsproces

Retsplejerådet har i beretningsåret holdt 11 møder. Møderne i 2003 har været holdt som heldagsmøder. Rådet har fortsat behandlet kommissoriet af 21. januar 1998 om en generel reform af den civile retspleje, hvor rådet som bekendt afgav sin første delbetænkning i 2001 (nr. 1401). Ved Justitsministeriets brev af 22. juni 2001 blev rådet anmodet om i forbindelse med rådets behandling af kommissoriet om en generel reform af den civile retspleje at foretage en samlet vurdering af reglerne om dokumentoffentlighed i både straffesager og civile sager.

En væsentlig del af arbejdet i beretningsåret har været koncentreret om offentlighedsreglerne, og arbejdet resulterede i, at rådet den 31. marts 2002 kunne afgive sin anden delbetænkning (nr. 1427), med undertitlen "Offentlighed i civile sager og straffesager". Rådets arbejde med tillægskommissoriet blev herved afsluttet. Betænkningen indeholder et udkast til ændrede regler i retsplejeloven om offentlighed. Der foreslås en grundlæggende ændring - og udvidelse - af offentlighedens adgang til aktindsigt i domme og kendelser, således at enhver som udgangspunkt får aktindsigt i domme og kendelser, både i civile sager og straffesager. Fra udgangspunktet foreslås en række - ikke helt ukomplicerede - modifikationer og undtagelser. Som det fremgår andet steds, har betænkningen været sendt til høring, og det forventes, at et lovforslag vil blive fremsat i den kommende folketingssamling.

Allerede inden Retsplejerådets kommissorium blev udvidet, havde rådet påbegyndt behandlingen af de såkaldte økonomiske emner (sagsomkostninger, fri proces, retsafgifter m.v.). Efter afgivelsen af delbetænkning 1427 har Retsplejerådet fortsat sit arbejde hermed og har besluttet at afgive en delbetænkning om en række spørgsmål, der kan samles under overskriften "Adgang til domstolene". Betænkningen vil behandle de generelle økonomiske ordninger, der har betydning for adgangen til domstolene, f.eks. reglerne om retsafgifter, sagsomkostninger, retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring. De foreløbige overvejelser går i retning af en begrænsning af retsafgiften i de små og de meget store sager. Med hensyn til fri proces er det foreløbigt tanken, at dette institut fortsat skal være subsidiært i forhold til retshjælpsforsikringsordningerne, men der overvejes væsentlige administrative lempelser, navnlig således, at der ikke skal søges om fri proces, hvor der er en dækkende retshjælpsforsikring.

Advokatrådet og Dommerforeningen afgav i slutningen af 2002 et fælles forslag til en forenklet procesform for krav under 50.000 kr. Forslaget omfatter dels regler om en inkassoproces med udgangspunkt i et forkyndt "betalingspåkrav", der skal kunne træde i stedet for en sædvanlig udeblivelses- eller erkenderdom, dels regler om behandling af tvistige sager under 50.000 kr. Hovedtanken er i de tvistige sager inden for det retssikkerhedsmæssigt forsvarlige at begrænse omkostningerne så meget, at der er et rimeligt forhold mellem omkostningerne og sagens størrelse. Begrænsningen sker ved en begrænsning af advokatmedvirken ved sagens forberedelse. Fællesforslaget indgår i Retsplejerådets fortsatte arbejde, og det forventes, at der om disse spørgsmål og om de generelle økonomiske ordninger kan afgives delbetænkning inden udgangen af 2003.

Tekstudvalget

Tekstudvalget har i beretningsåret afholdt 7 heldagsmøder. Arbejdet har været koncentreret omkring rettelser af en række tekster og vejledninger. Referaterne fra møderne er tilgængelige på intranettet. Sprogpolitikken for Danmarks Domstole, der blev udmeldt i foråret 2003, vil nødvendiggøre en omfattende gennemgang af standardtekster og vejledninger. Som et led i dette arbejde, hvor den sprogkonsulent, som bistod Sprogudvalget, også deltager, vil der blive arrangeret et seminar i efteråret 2003.

Kommunikationsarbejdsgruppen

Arbejdsgruppen om digital kommunikation med domstolene blev nedsat i 2002 med det formål at udpege de bestemmelser i retsplejeloven, konkursloven, skifteloven og dødsboskifteloven, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation. Arbejdsgruppen skal fremkomme med forslag til, hvorledes digital kommunikation indenfor retsplejens område kan fremmes, og skal blandt andet foreslå de ændringer, der skønnes nødvendige. Arbejdsgruppens arbejde skulle oprindeligt være færdig 1. maj 2003, men denne frist er forlænget til efteråret 2003. I arbejdsgruppen deltager repræsentanter fra domstolene, anklagemyndigheden og advokaterne.

Arbejdsgruppen har indtil videre afholdt en række møder (referater kan ses på intranettet). Arbejdsgruppens foreløbige gennemgang af retsplejeloven viser, at der er en række bestemmelser om formkrav (skriftlighed og underskrift), der enten udelukker digital kommunikation eller kan vanskeliggøre digital kommunikation ved at skabe tvivl om, hvorvidt digital kommunikation kan anvendes. Arbejdsgruppen forventer at kunne afslutte sit arbejde med et forslag om, at der inden for det område, der omfattes af kommissoriet, åbnes adgang til digital kommunikation til og fra domstolene. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse tage stilling til, i hvilket omfang f.eks. digital signatur skal anvendes.

Informationsudvalget

De af udvalget udarbejdede kommunikationspolitikker blev i eftersommeren sendt til høring ved embederne.

Høringen gav anledning til nogle rettelser i politikkerne m.v.

På de efterfølgende møder blev kommunikationspolitikkerne redigeret yderligere, og der blev udarbejdet vejledende retningslinier for byretternes videregivelse af oplysninger til pressen.

Kommunikationspolitikkerne og vejledningen blev med enkelte ændringer godkendt på mødet i HSU den 17. juni 2003.

Uddannelsesudvalget for jurister

Budgettet for uddannelsesudvalget for jurister og kontorfunktionærer androg i år oprindeligt godt 10 mill. kr., men to tillægsbevillinger hævede budgettet til 12.050.000 kr. Budgettet er ligeligt fordelt mellem kurser for jurister og kontorfunktionærer.

I lighed med sidste år er der anvendt forholdsvis mange penge på gennemførelsen af lederuddannelsen "Den synlige leder", hvilket har bevirket, at der ikke har kunnet afsættes så mange midler til afholdelse af egentlige fagrettede kurser. Dog har ovennævnte tillægsbevillinger bevirket, at der i efteråret vil blive afholdt flere kurser blandt andet i ansættelsesret, erhvervsret og børnesamtaler.

Der er endvidere blevet nedsat en styregruppe med henblik på udarbejdelse af en "førlederuddannelse" for administrerede dommere. I styregruppen er dommerne repræsenteret af Vibeke Rønne, Bjarne Bjørnskov Jensen, Lene Larsen og Lene Hjerrild.

Der har i år tillige været mulighed for at søge tilskud til kurser og videreuddannelse gennem Udviklings- og Omstillingsfonden og gennem Kompetencefonden. Sidstnævnte erstatter den statslige uddannelsesorlov med løn. Kompetencefonden sætter fokus på udvikling af medarbejdernes brede kompetencer. Ansøgninger om tilskud fra Kompetencefonden behandles af Domstolsstyrelsen. Der er i år bevilget 322.050 kr. fra fonden til forskellige ansøgere. Der har blandt andet været bevilget tilskud til pc-brugeruddannelser og til en uddannelse som Master of Public Management ved Syddansk Universitet.

Et af Domstolsstyrelsen udarbejdet udkast til kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole er blevet drøftet i udvalget. Udkastet blev godkendt i Hovedsamarbejdsudvalget den 4. december 2002.

Udvalget har i år tillige drøftet et forslag til stamuddannelse for jurister og kontorfunktionærer som udtryk for, hvilke uddannelsesaktiviteter Domstolsstyrelsen ønsker at udbyde hvert år. Drøftelserne er endnu ikke afsluttet.

Justitsministeriets Specialudvalg for Politimæssigt og Retligt samarbejde

I dette udvalg gives løbende orientering om arbejdet i EU vedrørende det politimæssige og retlige samarbejde.

I 1998 og 1999 vedtog Det Europæiske Råd handlingsplaner og konklusioner, hvor rammerne for det fremtidige arbejde inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde blev fastlagt.

Ifølge handlingsplanen skulle iværksættes en intensiveret indsats for at forebygge og bekæmpe blandt andet organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel, overgreb mod børn og ulovlig våbenhandel. Målet skulle blandt andet opnås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes politimyndigheder og de retlige myndigheder, og Rådet besluttede, at der skulle arbejdes mod øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme samt tilnærmelse af lovgivningen.

Under henvisning til disse vedtagelser er en lang række initiativer søsat. Et af de væsentligste resultater har været vedtagelse af rammeaftale om den europæiske arrestordre, der indeholder forenklede og ændrede procedurer og regler for udlevering af personer til retsforfølgning i andre EU-lande. Rammeafgørelsen er udmøntet i revision af udleveringsloven, der blev vedtaget i juni 2003.

I beretningsperioden er i EU endvidere vedtaget blandt andet rammeafgørelse om menneskesmugling, rammeafgørelse om børnepornografi og seksuel udnyttelse af børn, rammeafgørelser om menneskehandel og aftale mellem EU og USA om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager samt vedtaget en række initiativer vedrørende bekæmpelse af terrorisme.

Under behandling i EU er blandt andet rammeaftale om gensidig anerkendelse af bødestraffe, forslag til rammeaftale om racisme og fremmedhad, forslag til rammeafgørelse om fuldbyrdelse af afgørelse om konfiskation, forslag til rammeaftale om anerkendelse af fuldbyrdelse af retsafgørelse i ægteskabssager m.v.

Specialudvalget orienteres om nye forslag og initiativer og holdes løbende orienteret om udviklingen i forhandlingerne i EU og om regeringens holdning til de debatterede forslag.

Bestyrelsen er opmærksom på vigtigheden af, at beslutningerne påvirkes så tidligt som muligt. Bestyrelsen udtaler sig derfor om de tilsendte forslag i det omfang, det er relevant og tidsmæssigt muligt.

Dommerforeningens informationsudvalg

Dommerforeningens informationsudvalg står for udgivelse af Dommerforeningens Domsoversigter, samlet i bind 1-8 (de grå bind).

I denne samling indgår tillige 2 bind med titlerne Praktisk Proces (1982) og ABC for behandling af straffesager (1996). Praktisk proces indeholder 4 afsnit, nemlig ordinær ret, ægteskabssager, politisager og grundlovsforhør.

Foranlediget af en henvendelse fra Domstolsstyrelsen om genoptryk af disse 2 bind har bestyrelsen og Informationsudvalget haft drøftelser med Domstolsstyrelsen om såvel disse bind som om domsoversigterne. Det blev i den forbindelse oplyst, at Domstolsstyrelsen havde ændret procedure for udlevering og ajourføring af oversigterne. Det var tidligere således, at de grå mapper blev udleveret til alle jurister ved domstolene, således at mapperne fulgte juristerne. I dag er det således, at hvert embede har et antal eksemplarer stående til rådighed for de ansatte jurister, og eksemplaret tilhører embedet. Bestyrelsen har påpeget over for Domstolsstyrelsen, at dette ikke har været meddelt embederne. Domstolsstyrelsen vil udsende cirkulæreskrivelse herom.

Bestyrelsen har i samme forbindelse drøftet fortsættelse af arbejdet med oversigterne, herunder de økonomiske rammer. Bestyrelsen har over for Domstolsstyrelsen givet udtryk for, at foreningens medlemmer udfører et stort og betydningsfuldt arbejde i forbindelse med at indsamle og systematisere praksis. Domsoversigterne udgør - når de er ajourført - et værdifuldt arbejdsredskab ved domstolene, og de er medvirkende til at skabe ensartet praksis - alt med bedre og mere ensartede domme til følge.

Selvom mere og mere stof bliver elektronisk tilgængeligt, kan domsoversigterne ikke undværes i det daglige arbejde, og Domstolsstyrelsen kan således ikke forvente, at en eventuel domsdatabase kan erstatte domsoversigterne. Det er samtidig bestyrelsens opfattelse, at det er vanskeligere at skaffe bidragsydere til oversigterne i disse tider, hvor medarbejdernes indsats nøje overvåges og aflæses i effektivitets- og produktivitetstal. Da arbejde med domsoversigter efter Domstolsstyrelsens opfattelse ikke indgår i det daglige arbejde ved domstolene, er det bestyrelsens opfattelse, at der må ydes tilstrækkelig økonomisk kompensation til bidragsyderne.

Også de to bind med Praktisk Proces og ABC for straffesager indeholder værdifuldt stof, men bindene trænger til en kraftig revision. Bestyrelsens drøftelser med Domstolsstyrelsen om midler til revision af disse bind er ikke afsluttet.

Udvalget har i beretningsåret udsendt oversigt over udvisning i straffedomme og tillæg til oversigten vedrørende samtidig overtrædelse af færdselsloven og straffeloven.

Kontaktudvalget med Advokatrådet

Under de løbende drøftelser har emnerne blandt andet været sagsomkostninger, retsmægling og inkasso- og småsagsproces. På sidstnævnte område har foreningerne som andet steds omtalt fremsat et fælles forslag til Justitsministeren.

Kontaktudvalget med Politimesterforeningen

Foreningerne har i det forløbne år haft et godt og konstruktivt samarbejde, hvor drøftelserne om struktur og løn har været i centrum.

Domstolenes kontaktudvalg

Kontaktudvalget består af repræsentanter for HK Landsklubben Danmarks Domstole, Politiforbundet i Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen og Dommerforeningen. Der afholdes 2 møder årligt.

I år har drøftelserne navnlig drejet sig om strukturspørgsmål og domstolenes bevillingsmæssige situation.

Arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring ved domstolene

I nedskæringstider er der klart behov for at sætte øget fokus på fordelingen af ressourcerne mellem de enkelte embeder både for så vidt angår personaleområdet og for så vidt angår midlerne uddelegeret til selvforvaltningsordningen. På arbejdsgruppens møder er der udarbejdet en personalenormeringsmodel til justering af embedernes personaleforbrug i forhold til antallet af ekspederede sager. Også embedernes særlige forhold søges inddraget i fastsættelsen. For at undgå store årlige udsving fastsættes normeringerne på grundlag af 3 års vægtede regnskaber. I relation til driftsmidlerne overvejes en mere nuanceret fordelingsmodel baseret på blandt andet sagstal, forbrugstal og normtal. Analysearbejdet har vist store uligheder embederne imellem, hvilket gør en mere objektiv fordelingsnøgle påkrævet. Begge ordninger tages formentlig i brug med virkning fra 2004.