Arbejde i udvalg m.v.
Retsplejerådet Inkasso- og småsagsproces
Retsplejerådet har i beretningsåret holdt 11 møder. Møderne i
2003 har været holdt som heldagsmøder. Rådet har fortsat behandlet
kommissoriet af 21. januar 1998 om en generel reform af den civile
retspleje, hvor rådet som bekendt afgav sin første delbetænkning i
2001 (nr. 1401). Ved Justitsministeriets brev af 22. juni 2001 blev
rådet anmodet om i forbindelse med rådets behandling af
kommissoriet om en generel reform af den civile retspleje at
foretage en samlet vurdering af reglerne om dokumentoffentlighed i
både straffesager og civile sager.
En væsentlig del af arbejdet i beretningsåret har været
koncentreret om offentlighedsreglerne, og arbejdet resulterede i,
at rådet den 31. marts 2002 kunne afgive sin anden delbetænkning
(nr. 1427), med undertitlen "Offentlighed i civile sager og
straffesager". Rådets arbejde med tillægskommissoriet blev herved
afsluttet. Betænkningen indeholder et udkast til ændrede regler i
retsplejeloven om offentlighed. Der foreslås en grundlæggende
ændring - og udvidelse - af offentlighedens adgang til aktindsigt i
domme og kendelser, således at enhver som udgangspunkt får
aktindsigt i domme og kendelser, både i civile sager og
straffesager. Fra udgangspunktet foreslås en række - ikke helt
ukomplicerede - modifikationer og undtagelser. Som det fremgår
andet steds, har betænkningen været sendt til høring, og det
forventes, at et lovforslag vil blive fremsat i den kommende
folketingssamling.
Allerede inden Retsplejerådets kommissorium blev udvidet, havde
rådet påbegyndt behandlingen af de såkaldte økonomiske emner
(sagsomkostninger, fri proces, retsafgifter m.v.). Efter afgivelsen
af delbetænkning 1427 har Retsplejerådet fortsat sit arbejde hermed
og har besluttet at afgive en delbetænkning om en række spørgsmål,
der kan samles under overskriften "Adgang til domstolene".
Betænkningen vil behandle de generelle økonomiske ordninger, der
har betydning for adgangen til domstolene, f.eks. reglerne om
retsafgifter, sagsomkostninger, retshjælp, fri proces og
retshjælpsforsikring. De foreløbige overvejelser går i retning af
en begrænsning af retsafgiften i de små og de meget store sager.
Med hensyn til fri proces er det foreløbigt tanken, at dette
institut fortsat skal være subsidiært i forhold til
retshjælpsforsikringsordningerne, men der overvejes væsentlige
administrative lempelser, navnlig således, at der ikke skal søges
om fri proces, hvor der er en dækkende retshjælpsforsikring.
Advokatrådet og Dommerforeningen afgav i slutningen af 2002 et
fælles forslag til en forenklet procesform for krav under 50.000
kr. Forslaget omfatter dels regler om en inkassoproces med
udgangspunkt i et forkyndt "betalingspåkrav", der skal kunne træde
i stedet for en sædvanlig udeblivelses- eller erkenderdom, dels
regler om behandling af tvistige sager under 50.000 kr. Hovedtanken
er i de tvistige sager inden for det retssikkerhedsmæssigt
forsvarlige at begrænse omkostningerne så meget, at der er et
rimeligt forhold mellem omkostningerne og sagens størrelse.
Begrænsningen sker ved en begrænsning af advokatmedvirken ved
sagens forberedelse. Fællesforslaget indgår i Retsplejerådets
fortsatte arbejde, og det forventes, at der om disse spørgsmål og
om de generelle økonomiske ordninger kan afgives delbetænkning
inden udgangen af 2003.
Tekstudvalget
Tekstudvalget har i beretningsåret afholdt 7 heldagsmøder. Arbejdet har været koncentreret omkring rettelser af en række tekster og vejledninger. Referaterne fra møderne er tilgængelige på intranettet. Sprogpolitikken for Danmarks Domstole, der blev udmeldt i foråret 2003, vil nødvendiggøre en omfattende gennemgang af standardtekster og vejledninger. Som et led i dette arbejde, hvor den sprogkonsulent, som bistod Sprogudvalget, også deltager, vil der blive arrangeret et seminar i efteråret 2003.
Kommunikationsarbejdsgruppen
Arbejdsgruppen om digital kommunikation med domstolene blev
nedsat i 2002 med det formål at udpege de bestemmelser i
retsplejeloven, konkursloven, skifteloven og dødsboskifteloven, der
hindrer anvendelsen af digital kommunikation. Arbejdsgruppen skal
fremkomme med forslag til, hvorledes digital kommunikation indenfor
retsplejens område kan fremmes, og skal blandt andet foreslå de
ændringer, der skønnes nødvendige. Arbejdsgruppens arbejde skulle
oprindeligt være færdig 1. maj 2003, men denne frist er forlænget
til efteråret 2003. I arbejdsgruppen deltager repræsentanter fra
domstolene, anklagemyndigheden og advokaterne.
Arbejdsgruppen har indtil videre afholdt en række møder (referater
kan ses på intranettet). Arbejdsgruppens foreløbige gennemgang af
retsplejeloven viser, at der er en række bestemmelser om formkrav
(skriftlighed og underskrift), der enten udelukker digital
kommunikation eller kan vanskeliggøre digital kommunikation ved at
skabe tvivl om, hvorvidt digital kommunikation kan anvendes.
Arbejdsgruppen forventer at kunne afslutte sit arbejde med et
forslag om, at der inden for det område, der omfattes af
kommissoriet, åbnes adgang til digital kommunikation til og fra
domstolene. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse tage stilling
til, i hvilket omfang f.eks. digital signatur skal anvendes.
Informationsudvalget
De af udvalget udarbejdede kommunikationspolitikker blev i
eftersommeren sendt til høring ved embederne.
Høringen gav anledning til nogle rettelser i politikkerne
m.v.
På de efterfølgende møder blev kommunikationspolitikkerne redigeret
yderligere, og der blev udarbejdet vejledende retningslinier for
byretternes videregivelse af oplysninger til pressen.
Kommunikationspolitikkerne og vejledningen blev med enkelte
ændringer godkendt på mødet i HSU den 17. juni 2003.
Uddannelsesudvalget for jurister
Budgettet for uddannelsesudvalget for jurister og
kontorfunktionærer androg i år oprindeligt godt 10 mill. kr., men
to tillægsbevillinger hævede budgettet til 12.050.000 kr. Budgettet
er ligeligt fordelt mellem kurser for jurister og
kontorfunktionærer.
I lighed med sidste år er der anvendt forholdsvis mange penge på
gennemførelsen af lederuddannelsen "Den synlige leder", hvilket har
bevirket, at der ikke har kunnet afsættes så mange midler til
afholdelse af egentlige fagrettede kurser. Dog har ovennævnte
tillægsbevillinger bevirket, at der i efteråret vil blive afholdt
flere kurser blandt andet i ansættelsesret, erhvervsret og
børnesamtaler.
Der er endvidere blevet nedsat en styregruppe med henblik på
udarbejdelse af en "førlederuddannelse" for administrerede dommere.
I styregruppen er dommerne repræsenteret af Vibeke Rønne, Bjarne
Bjørnskov Jensen, Lene Larsen og Lene Hjerrild.
Der har i år tillige været mulighed for at søge tilskud til kurser
og videreuddannelse gennem Udviklings- og Omstillingsfonden og
gennem Kompetencefonden. Sidstnævnte erstatter den statslige
uddannelsesorlov med løn. Kompetencefonden sætter fokus på
udvikling af medarbejdernes brede kompetencer. Ansøgninger om
tilskud fra Kompetencefonden behandles af Domstolsstyrelsen. Der er
i år bevilget 322.050 kr. fra fonden til forskellige ansøgere. Der
har blandt andet været bevilget tilskud til pc-brugeruddannelser og
til en uddannelse som Master of Public Management ved Syddansk
Universitet.
Et af Domstolsstyrelsen udarbejdet udkast til
kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole er blevet drøftet
i udvalget. Udkastet blev godkendt i Hovedsamarbejdsudvalget den 4.
december 2002.
Udvalget har i år tillige drøftet et forslag til stamuddannelse for
jurister og kontorfunktionærer som udtryk for, hvilke
uddannelsesaktiviteter Domstolsstyrelsen ønsker at udbyde hvert år.
Drøftelserne er endnu ikke afsluttet.
Justitsministeriets Specialudvalg for Politimæssigt og Retligt samarbejde
I dette udvalg gives løbende orientering om arbejdet i EU
vedrørende det politimæssige og retlige samarbejde.
I 1998 og 1999 vedtog Det Europæiske Råd handlingsplaner og
konklusioner, hvor rammerne for det fremtidige arbejde inden for
det politimæssige og strafferetlige samarbejde blev fastlagt.
Ifølge handlingsplanen skulle iværksættes en intensiveret indsats
for at forebygge og bekæmpe blandt andet organiseret kriminalitet,
navnlig terrorisme, menneskehandel, overgreb mod børn og ulovlig
våbenhandel. Målet skulle blandt andet opnås gennem et tættere
samarbejde mellem medlemslandenes politimyndigheder og de retlige
myndigheder, og Rådet besluttede, at der skulle arbejdes mod øget
gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme samt tilnærmelse
af lovgivningen.
Under henvisning til disse vedtagelser er en lang række initiativer
søsat. Et af de væsentligste resultater har været vedtagelse af
rammeaftale om den europæiske arrestordre, der indeholder
forenklede og ændrede procedurer og regler for udlevering af
personer til retsforfølgning i andre EU-lande. Rammeafgørelsen er
udmøntet i revision af udleveringsloven, der blev vedtaget i juni
2003.
I beretningsperioden er i EU endvidere vedtaget blandt andet
rammeafgørelse om menneskesmugling, rammeafgørelse om
børnepornografi og seksuel udnyttelse af børn, rammeafgørelser om
menneskehandel og aftale mellem EU og USA om udlevering og gensidig
retshjælp i straffesager samt vedtaget en række initiativer
vedrørende bekæmpelse af terrorisme.
Under behandling i EU er blandt andet rammeaftale om gensidig
anerkendelse af bødestraffe, forslag til rammeaftale om racisme og
fremmedhad, forslag til rammeafgørelse om fuldbyrdelse af afgørelse
om konfiskation, forslag til rammeaftale om anerkendelse af
fuldbyrdelse af retsafgørelse i ægteskabssager m.v.
Specialudvalget orienteres om nye forslag og initiativer og holdes
løbende orienteret om udviklingen i forhandlingerne i EU og om
regeringens holdning til de debatterede forslag.
Bestyrelsen er opmærksom på vigtigheden af, at beslutningerne
påvirkes så tidligt som muligt. Bestyrelsen udtaler sig derfor om
de tilsendte forslag i det omfang, det er relevant og tidsmæssigt
muligt.
Dommerforeningens informationsudvalg
Dommerforeningens informationsudvalg står for udgivelse af
Dommerforeningens Domsoversigter, samlet i bind 1-8 (de grå
bind).
I denne samling indgår tillige 2 bind med titlerne Praktisk Proces
(1982) og ABC for behandling af straffesager (1996). Praktisk
proces indeholder 4 afsnit, nemlig ordinær ret, ægteskabssager,
politisager og grundlovsforhør.
Foranlediget af en henvendelse fra Domstolsstyrelsen om genoptryk
af disse 2 bind har bestyrelsen og Informationsudvalget haft
drøftelser med Domstolsstyrelsen om såvel disse bind som om
domsoversigterne. Det blev i den forbindelse oplyst, at
Domstolsstyrelsen havde ændret procedure for udlevering og
ajourføring af oversigterne. Det var tidligere således, at de grå
mapper blev udleveret til alle jurister ved domstolene, således at
mapperne fulgte juristerne. I dag er det således, at hvert embede
har et antal eksemplarer stående til rådighed for de ansatte
jurister, og eksemplaret tilhører embedet. Bestyrelsen har påpeget
over for Domstolsstyrelsen, at dette ikke har været meddelt
embederne. Domstolsstyrelsen vil udsende cirkulæreskrivelse
herom.
Bestyrelsen har i samme forbindelse drøftet fortsættelse af
arbejdet med oversigterne, herunder de økonomiske rammer.
Bestyrelsen har over for Domstolsstyrelsen givet udtryk for, at
foreningens medlemmer udfører et stort og betydningsfuldt arbejde i
forbindelse med at indsamle og systematisere praksis.
Domsoversigterne udgør - når de er ajourført - et værdifuldt
arbejdsredskab ved domstolene, og de er medvirkende til at skabe
ensartet praksis - alt med bedre og mere ensartede domme til
følge.
Selvom mere og mere stof bliver elektronisk tilgængeligt, kan
domsoversigterne ikke undværes i det daglige arbejde, og
Domstolsstyrelsen kan således ikke forvente, at en eventuel
domsdatabase kan erstatte domsoversigterne. Det er samtidig
bestyrelsens opfattelse, at det er vanskeligere at skaffe
bidragsydere til oversigterne i disse tider, hvor medarbejdernes
indsats nøje overvåges og aflæses i effektivitets- og
produktivitetstal. Da arbejde med domsoversigter efter
Domstolsstyrelsens opfattelse ikke indgår i det daglige arbejde ved
domstolene, er det bestyrelsens opfattelse, at der må ydes
tilstrækkelig økonomisk kompensation til bidragsyderne.
Også de to bind med Praktisk Proces og ABC for straffesager
indeholder værdifuldt stof, men bindene trænger til en kraftig
revision. Bestyrelsens drøftelser med Domstolsstyrelsen om midler
til revision af disse bind er ikke afsluttet.
Udvalget har i beretningsåret udsendt oversigt over udvisning i
straffedomme og tillæg til oversigten vedrørende samtidig
overtrædelse af færdselsloven og straffeloven.
Kontaktudvalget med Advokatrådet
Under de løbende drøftelser har emnerne blandt andet været sagsomkostninger, retsmægling og inkasso- og småsagsproces. På sidstnævnte område har foreningerne som andet steds omtalt fremsat et fælles forslag til Justitsministeren.
Kontaktudvalget med Politimesterforeningen
Foreningerne har i det forløbne år haft et godt og konstruktivt samarbejde, hvor drøftelserne om struktur og løn har været i centrum.
Domstolenes kontaktudvalg
Kontaktudvalget består af repræsentanter for HK Landsklubben
Danmarks Domstole, Politiforbundet i Danmark,
Dommerfuldmægtigforeningen og Dommerforeningen. Der afholdes 2
møder årligt.
I år har drøftelserne navnlig drejet sig om strukturspørgsmål og
domstolenes bevillingsmæssige situation.
Arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring ved domstolene
I nedskæringstider er der klart behov for at sætte øget fokus på fordelingen af ressourcerne mellem de enkelte embeder både for så vidt angår personaleområdet og for så vidt angår midlerne uddelegeret til selvforvaltningsordningen. På arbejdsgruppens møder er der udarbejdet en personalenormeringsmodel til justering af embedernes personaleforbrug i forhold til antallet af ekspederede sager. Også embedernes særlige forhold søges inddraget i fastsættelsen. For at undgå store årlige udsving fastsættes normeringerne på grundlag af 3 års vægtede regnskaber. I relation til driftsmidlerne overvejes en mere nuanceret fordelingsmodel baseret på blandt andet sagstal, forbrugstal og normtal. Analysearbejdet har vist store uligheder embederne imellem, hvilket gør en mere objektiv fordelingsnøgle påkrævet. Begge ordninger tages formentlig i brug med virkning fra 2004.