Høringssager 2002 (del 2)
Forbedret vidnebeskyttelse (anonyme vidner)
Justitsministeriets forslag til ændring af retsplejeloven indeholder mulighed for fuldstændig hemmeligholdelse af et vidnes identitet i forhold til tiltalte.
Foreningen erklærede sig enig i, at det er af afgørende betydning, at vidner beskyttes mod overgreb, men at dette hensyn må afvejes over for tiltaltes mulighed for varetagelse af sit forsvar. Såfremt forslaget gennemføres, bør det i lovteksten præciseres, at sådan anonymisering kun kan anvendes undtagelsesvist. Det blev samtidig tilkendegivet, at domstolenes bygningsmæssige forhold er således, at det ikke med sikkerhed kan forventes, at fuldstændig anonymitet vil kunne sikres. Foreningen fandt det uheldigt, at lovforslagets bemærkninger indeholder en tilkendegivelse om, at kære af kendelser om hemmeligholdelse af vidnets identitet i almindelighed forudsættes tillagt opsættende virkning. Hensynet til domsforhandlingens kontinuerlige gennemførelse taler i modsat retning, og det bør derfor fremgå af lovteksten, at retsplejelovens almindelige regler om kære og opsættende virkning finder anvendelse.
Fangeflugt og begrænsninger i indsattes adgang til aktindsigt
Justitsministeriets forslag til ændring af straffeloven og forvaltningsloven m.m. indeholder forslag om kriminalisering af anholdtes og visse fængsledes flugt samt forslag om begrænsninger i forvaltningslovens regler for så vidt angår afgørelser i relation til "stærke" indsatte, hvor der foreligger særlige hensyn til medindsatte eller til personalets sikkerhed.
Foreningen udtalte, at det i den foreslåede bestemmelse i straffeloven kunne overvejes at præcisere, hvilke grupper fængslede der skal være omfattede af kriminaliseringen af fangeflugt. Foreningen henviste herved til, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at kriminaliseringen f.eks. skal omfatte personer, der er undergivet socialpædagogisk behandling i henhold til dom (ungdomssanktion), og personer der er varetægtsfængslet i surrogat. Derimod skal personer, der er frihedsberøvet i henhold til udlændingeloven, eller personer, der er dømt til anbringelse efter straffelovens § 68 eller § 69, ikke omfattes af kriminaliseringen.
Tilbageholdelse af motordrevne køretøjer
Færdselsstyrelsen anmodede om en udtalelse om et udkast til ændring af færdselsloven, hvorefter det bliver muligt at tilbageholde motordrevne køretøjer i tilfælde af førerens grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven. Høringen kunne på grund af en kort frist hverken behandles i et bestyrelsesmøde eller i foreningens relevante fagudvalg. Foreningen understregede i sit svar, at der var tale om indførelse af ny sanktionstype, hvorfor mere generelle overvejelser og en forelæggelse for Straffelovrådet kunne være aktuel. Foreningen bemærkede videre, at en generel adgang til at rådighedsfratage i forhold til tredjemand uden dennes strafskyld findes på kanten af det acceptable, og at en endelig pådømmelse af sagen om rådighedsfrakendelse stort set altid vil finde sted mere end 3 måneder efter politiets inddragelse af køretøjet, hvorved den reelle sanktionsafgørelse sker før sagens egentlige afgørelse. Foreningen påpegede endelig, at forslagets gennemførelse kan medføre en betydelig forøgelse af antallet af domsmandssager og en væsentlig forøgelse af antallet af sager, hvor sættedommer skal medvirke.
Udvidelse af adgangen til at afsige udeblivelsesdomme i straffesager
Lovforslaget indebærer, at adgangen til at afsige udeblivelsesdomme i medfør af retsplejelovens § 847, stk. 3, nr. 4, udvides fra 30 dages fængsel til 3 måneders fængsel. Kravet om personlig forkyndelse for tiltalte ophæves, hvilket må ses i sammenhæng med, at tiltalte altid vil have en forsvarer. Dommen skal forkyndes for tiltalte, hvis vedkommende er dømt som udebleven. Hvis tilsigelsen ikke har været forkyndt personligt, skal dommen forkyndes personligt. Hvis tiltalte dømmes som udebleven, skal tiltalte have et ubetinget krav på at få sagen genoptaget, såfremt anmodningen fremsættes inden 4 uger fra dommens forkyndelse.
Spørgsmålet om anvendelse af udeblivelsesdomme i straffesager har tidligere været indgående behandlet i foreningen, og spørgsmålet har desuden været genstand for drøftelse på regionsmøder. Foreningen svarede på den baggrund, at udkastet ikke gav anledning til bemærkninger.
Gennemførelse af forbrugerkøbsdirektivet i dansk ret
En arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet har afgivet betænkning (nr. 1403) med lovudkast til ændringer af købeloven i anledning af gennemførelsen af EF-direktivet om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed. Ændringsforslagene drejer sig navnlig om følgende: Ændret definition af bestillingskøb, supplering af mangelsbegrebet med visse positivt formulerede kriterier, ændring af bevisbyrdereglerne for manglers tilstedeværelse for en nærmere angivet periode, begrænsning af caveat emptor-reglen, valgfrihed for forbrugeren med hensyn til visse mangelsbeføjelser, forlængelse af reklamationsfrister og beskyttelse mod visse lovvalgsklausuler.
Foreningen havde ingen bemærkninger til betænkningen.
Ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om
konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om
international fuldbyrdelse af straf.
(Gennemførelse af EU-retshjælpskonvention og den 2. tillægsprotokol
til Europarådets retshjælpskonvention)
Justitsministeriet sendte lovforslag til høring. Af interesse for domstolene var navnlig de forslag, der vedrørte ændringer af straffelov og retsplejelov. Det foreslås at ændre straffelovens § 158, stk. 1, således, at også falsk forklaring ved anvendelse af fjernkommunikation bliver omfattet af bestemmelsen. Retsplejelovens § 190, der omhandler vidneafhøring efter begæring af udenlandske myndigheder, foreslås ændret således, at også afhøring fra udlandet ved anvendelse af fjernkommunikation bliver omfattet af bestemmelsen. Det fremgår endvidere af forslaget, at afhøring fra udlandet ved anvendelse af fjernkommunikation uden billede kun kan foretages, hvis vidnet har meddelt samtykke til, at afhøringen foregår på denne måde.
Såfremt der sker afhøring fra udlandet ved anvendelse af fjernkommunikation uden billede, finder retsplejelovens § 178 om sanktioner ikke anvendelse. Såfremt der sker afhøring fra udlandet ved anvendelse af fjernkommunikation, finder retsplejelovens § 186 om optegnelser ikke anvendelse.
Lovforslaget indeholdt tillige bestemmelse om, at politiet senest 48 timer efter modtagelse af en underretning om gensidig retshjælp skal forelægge sagen for retten. Endelig indeholdt lovforslaget bestemmelser om overførsel af personer, der er frihedsberøvet i udlandet, til Danmark.
Foreningen havde ikke bemærkninger til lovforslaget.
Inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret
Et udvalg nedsat af Justitsministeriet har i forlængelse af det udvalgsarbejde, der gik forud for inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i 1992, overvejet, hvilke fordele og ulemper der måtte være ved inkorporering af yderligere menneskerettighedskonventioner i dansk lovgivning. Udvalget har i sin betænkning (nr. 1407/2001) opstillet en række kriterier som centrale for vurderingen af, om en konvention bør inkorporeres. Udvalget lægger vægt på, om konventionen er "generel", det vil sige, om den i princippet omfatter alle personer og mange forskellige rettigheder, eller om den er "speciel", det vil sige, at den kun omfatter bestemte kategorier af personer eller bestemte rettigheder. Udvalget har endvidere vurderet, om konventionen må betragtes som "central", om den kan anses for "egnet", det vil sige, om bestemmelserne i konventionen er egnede til at blive anvendt som grundlag for løsning af konkrete tvister, samt om der er etableret kontrolorganer, og om der i bekræftende fald findes praksis fra disse organer, der præciserer indholdet og omfanget af konventionens bestemmelser.
På baggrund af disse kriterier har udvalget anbefalet, at følgende konventioner inkorporeres ved lov: FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
I sit høringssvar udtalte Dommerforeningen følgende:
"Foreningen kan tiltræde de kriterier, udvalget har anvendt ved bedømmelsen af, hvilke konventioner der bør inkorporeres. Som anført af udvalget er det væsentligt, at en konventions bestemmelser er egnede til at blive anvendt som retligt grundlag for løsning af konkrete tvister, jf. betænkningen, pagina 150 til 155, men foreningen finder ikke at burde tage stilling til, om de af udvalget valgte 3 konventioner eller andre menneskerettighedskonventioner bør inkorporeres eller ej. Der findes endvidere anledning til at påpege, at en gennemførelse af udvalgets anbefalinger vil medføre en øget arbejdsbelastning for domstolene og vil kræve stærkt forbedrede redskaber til på overkommelig måde at kunne foretage relevant kildesøgning."
Renter ved forsinket betaling m.v.
Justitsministeriets udkast til lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling har til formål at gennemføre EF-direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. Forslaget omhandler blandt andet en forhøjelse af morarentesatsen og en regel om, at en fordringshaver skal kunne kræve, at skyldneren betaler rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringer.
Foreningen havde ikke bemærkninger til udkastet.
Forslaget indeholder hjemmel for Justitsministeren til at fastsætte nærmere regler for, hvilke udgifter en fordringshaver kan kræve betalt af en skyldner. Efter gennemførelsen af lovændringen har justitsministeren udarbejdet udkast til en bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling. I udkastet fastsættes der blandt andet maksimumbeløb for inkassoomkostninger ved udenretlig inddrivelse ved henholdsvis fordringshaveren selv (egeninkasso) og en anden (fremmedinkasso).
Foreningen havde ikke bemærkninger til udkastet.
Godtgørelse til efterladte ved dødsfald.
En arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet har afgivet en betænkning (nr. 1412), hvori det foreslås, at der i erstatningsansvarsloven indsættes en ny regel, der giver mulighed for at tilkende de efterladte en særlig godtgørelse for psykisk lidelse eller krænkelse ved en nærtståendes død, hvis dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt.
Foreningen havde ikke bemærkninger til forslaget.