Høringssager 2001 (del 2)

Godtgørelse for skuffet forventning ved fejlagtige økonomioplysninger m.v.

Justitsministeriets lovudkast bygger på et formandsmindretals forslag i betænkning nr. 1362 om rådgiveransvar. Ved forslaget tilvejebringes hjemmel i erstatningsansvarsloven og i lov om omsætning af fast ejendom til, at der ud fra en konkret rimelighedsvurdering kan tilkendes en skønsmæssig fastsat godtgørelse, når der som følge af culpøst forhold fra en rådgiver foreligger fejlagtige økonomiske oplysninger, uden at der herved er lidt noget økonomisk tab.

Foreningen havde ikke bemærkninger til lovudkastet, men tilføjede at et større antal retssager formentlig kan forventes, inden retspraksis er fastlagt.

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Til afløsning af blandt andet lov om licitation har Erhvervsministeriet udarbejdet udkast til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren. Ved besvarelsen af høringen havde foreningen særligt bemærket sig, at klager i anledning af overtrædelse af de foreslåede regler kan indgives til Klagenævnet for Udbud. Dommerforeningen fandt det principielt betænkeligt, at der efter lovforslaget gives mulighed for, at tvister også mellem private med bevisførelse og afgørelse af erstatningsspørgsmål, der vurderes som et kerneområde for domstolene, nu skal kunne ske for klagenævnet. I øvrigt havde foreningen ikke bemærkninger til lovudkastet.

Betænkning om transaktioner mellem nærtstående parter

I en delbetænkning (nr. 1388) fra Udvalget om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet foreslås, at der i regnskabs- og selskabslovgivningen indføres bestemmelser med henblik på at sikre, at transaktioner mellem nærtstående parter kommer klart til udtryk i regnskabet, og at ledelsen løbende er underrettet om sådanne transaktioner. Udtrykket "nærtstående parter" dækker blandt andet personer eller selskaber, som direkte eller indirekte har bestemmende eller betydelig indflydelse på den anden parts driftsmæssige eller finansielle virksomhed.

Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til betænkningen.

CPR-nr. i anklageskrifter

En tiltalt klagede til Indenrigsministeriet over, at de medtiltalte i anklageskriftet blev bekendt med tiltaltes CPR-nr. Indenrigsministeriet tilkendegav ved høringen, at anvendelsen af CPR-nr. i anklageskrifter med flere tiltalte, navnlig for så vidt angår de sidste 4 cifre, næppe er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Dommerforeningen udtalte, at hensynet til at opnå den højst mulige sikkerhed for korrekt identifikation af de tiltalte og korrekt tilførsel til Det Centrale Kriminalregister bør medføre opretholdelse af den eksisterende praksis, der har hjemmel i retsplejelovens § 831.

Ny sanktion ved ungdomskriminalitet

En af regeringen nedsat ekspertgruppe har foreslået, at kriminelle under 18 år kan idømmes en 2-årig sanktion med et socialpædagogisk indhold. Sanktionen skal begynde med ophold i sikret institution, derefter ophold i almindelig institution og afsluttes med en ambulant udslusningsfase.

Dommerforeningen udtalte, at det bør overvejes i lovteksten at klargøre rettens kompetence vedrørende fastsættelse af længstetider for ophold i de respektive institutioner og at klargøre de sociale myndigheders kompetence til at træffe afgørelse om eventuel forbliven i en institution ud over det i dommen fastsatte tidsrum. Endvidere bør det af lovteksten fremgå, hvor lang tid de respektive institutionsophold og den samlede foranstaltning kan forlænges i tilfælde af ny kriminalitet.

Statens tilsyn med kommuner og amtskommuner. Klagereform

I betænkning nr. 1395 er det blandt andet foreslået, at Indenrigsministeriets tilsynskompetence ophæves, og at statens tilsyn med kommunerne skal bestå af følgende 2 instanser: 1. instans skal være statsamtmanden, og 2. instans skal være et uafhængigt tilsynsnævn på 7 medlemmer, hvoraf formanden skal være højesteretsdommer. Afgørelser skal kunne indbringes for domstolene.

Foreningen havde ikke bemærkninger til betænkningens forslag.

Almindelige Betingelser for levering af Serviceydelser (ABS)

På baggrund af det stigende antal offentlige udliciteringer har et udvalg under Erhvervsministeriet udarbejdet: Almindelige Betingelser for levering af Serviceydelser. Serviceydelser skal forstås som tjenesteydelser generelt. Udvalget har hentet inspiration fra de tilsvarende betingelser for bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92). Når ABS er vedtaget af parterne, skal enhver tvist afgøres endeligt af en voldgiftsret, der nedsættes af Det Danske Voldgiftsinstitut.

Dommerforeningen udtalte, at voldgiftsbestemmelsen ikke forekommer velbegrundet. Foreningen bemærkede endvidere, at det kan give anledning til afgrænsningsproblemer, når det i en bestemmelse er fastsat, at den private leverandør af serviceydelser skal videregive enhver oplysning vedrørende opgaveløsningen til den offentlige myndighed, som er nødvendig for, at myndigheden kan varetage sine offentligretlige forpligtelser.

Berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler

Udvalget om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet har i delbetænkning nr. 1396 blandt andet foreslået, at straffelovens § 289 om grov skattesvig og smugleri udvides således, at den bliver en fælles overbygningsbestemmelse for grov kriminalitet inden for skatte-, told-, afgifts- og tilskudsområdet samt for svig med EU-midler.

Foreningen havde ikke bemærkninger til betænkningens forslag.

Betænkning om papirløs tinglysning

Et udvalg under Justitsministeriet har afgivet betænkning med forslag til ændring af tinglysningsloven. Der er tale om et lovteknisk forslag, og der er ikke fastlagt endelige rammer for den tekniske løsning. Udvalget foreslår en begrænset adgang til papirløs indlevering og tinglysning af dokumenter, samt at der etableres et særligt knudepunkt (central tinglysningsmodtager), hvortil alle digitale meddelelser skal sendes, og hvorfra de videresendes til det enkelte tinglysningskontor.

Foreningen udtalte, at man ikke havde bemærkinger til betænkningens forslag om, at der gennemføres en delløsning med papirløs tinglysning for visse typer pantebreve. Foreningen tog forbehold overfor den tekniske løsning og vil afvente den nærmere beskrivelse heraf.

Foreningen fandt, at betænkningen ikke havde anført nogen overbevisende argumentation for at fravige den gældende ordning om, at alle rettigheder, der skal tinglyses, skal sendes til det lokale dommerkontor. Foreningen kunne derfor ikke tilslutte sig forslaget om etablering af en central enhed for modtagelse af digitale meddelelser.

Betænkning om e-signatur og formkrav i lovgivningen - delbetænkning afgivet af Justitsministeriets udvalg om retsvirkningerne af digital signatur m.v.

I betænkningen anføres, at det er nødvendigt systematisk at gennemgå lovgivningen og tage stilling til, om gældende lovbestemmelser er til hinder for anvendelse af elektronisk kommunikation, og om disse bestemmelser bør ændres. Betænkningen anbefaler, at der f.eks. i forvaltningsloven indsættes en generel regel om, at de enkelte ministre bemyndiges til ved bekendtgørelse at ændre formkrav, der drejer sig om kommunikation til det offentlige. For så vidt angår kommunikation fra det offentlige og mellem borgere indbyrdes foreslår udvalget ændringer gennemført ved særskilte lovændringer.

Foreningen udtalte, at man ikke havde bemærkninger til betænkningen.

Retligt netværk i civile sager og handelssager

EU-kommissionen har udarbejdet forslag til rådsbeslutning om oprettelse af et europæisk retligt netværk for civile sager og handelssager. Netværkets formål er at gøre det lettere at etablere kontakter mellem medlemslandene og formidle baggrundsviden om de enkelte landes retssystemer. Netværket, som hovedsagelig skal bestå af et antal kontaktpunkter i hvert medlemsland, skal blandt andet medvirke til at forenkle og fremskynde anmodninger om samarbejde og at lette adgangen til domstolene i grænseoverskridende tvister. Endelig skal netværket forestå driften af et informationssystem for borgerne.

Forslaget, som ikke umiddelbart vil få virkning for Danmarks vedkommende, har ikke givet foreningen anledning til bemærkninger.

Forslag til rammeafgørelse om gennemførelsen i den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af aktiver eller bevismidler

Det Europæiske Råd vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra rådets møde i Tampere et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Programmet har som første prioritet vedtagelse af et instrument, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse i forhold til indefrysning af bevismidler og aktiver.

Frankrig, Sverige og Belgien har på den baggrund fremsat et forslag til rammeafgørelse om gennemførelse i den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af aktiver og bevismidler. Rammeafgørelsen finder i følge artikel 2 anvendelse på indefrysningskendelser vedrørende forhold, der i henhold til udstedelsesstatens lovgivning udgør en af følgende lov-overtrædelser: ulovlig handel med narkotika, EU svig, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold, falskmøntneri i forbindelse med Euroen, bestikkelse og menneskehandel.

Foreningen svarede Justitsministeriet, at en gennemførelse kræver visse lovændringer, som anført i Justitsministeriets grundnotat, men at foreningen i øvrigt ikke har bemærkninger til forslaget.