Høringssager 2001 (del 1)

Betænkning nr. 1383 vedrørende ændring af erstatningsansvarsloven og offererstatningsloven

I betænkningen har en arbejdsgruppe blandt andet foreslået væsentlige forhøjelser af erstatningsniveauet ved personskade og af torterstatning til ofre for visse forbrydelser.

Foreningen udtalte, at man ikke havde bemærkninger til arbejdsgruppens lovudkast. Det tilføjedes, at forhøjelserne må antages at medføre en stigning i antallet af såkaldte "differencesager", hvis der ikke gennemføres tilsvarende forhøjelser af niveauerne efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Lovforslag om ophævelse af landvæsensretterne

Justitsministeriet anmodede den 21. september 2000 om en udtalelse om et udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om landvæsensretter og om ændring af forskellige love som følge af nedlæggelsen af landvæsensretterne. Lovudkastet var i alt væsentligt i overensstemmelse med det lovudkast, der var foreslået i betænkning 1200/1990 om landvæsensretterne. Lovudkastet gik ud på, at landvæsensretterne nedlagdes, og at disse specialdomstoles kompetence blev overflyttet dels til miljøministeren og kommunerne, dels - for så vidt angår sager om ekspropriationserstatning og anden erstatning efter vandløbsloven, vandforsyningsloven m.v., og klager over hegnsynets afgørelser efter hegnsloven og udstykningsloven - til taksationskommissionerne, nedsat efter vejlovene.

Dommerforeningen havde i en høringsudtalelse over betænkningen udtalt sig til støtte for lovudkastet.

I forhold til betænkningens lovudkast forudsatte det i efteråret 2000 foreliggende lovudkast, som dannede baggrund for høringen, at sager om almindelig erstatning efter vandløbs- og vandforsyningslovene og hegnssager blev henlagt til de almindelige domstole. Høringen gav ikke de præsidentledede retter anledning til særlige bemærkninger. I Dommerforeningens udtalelse blev der givet udtryk for enighed i det velbegrundede (praktiske hensyn) i at nedlægge landvæsensretterne. Foreningen havde ingen bemærkninger til, at de kommunale myndigheder overtog bidrags- og udgiftsfordelingsspørgsmål, og havde ikke afgørende indvendinger imod, at sager om ekspropriationserstatning og lignende erstatningskrav efter vandløbsloven og vandforsyningsloven m.v. blev overflyttet til vejtaksationsmyndighederne. Endelig udtalte foreningen sin støtte til, at sager, afgjort (uden mulighed for administrativ rekurs) af hegnssynene, skal kunne indbringes for domstolene efter de almindelige regler.

Lovudkastet stødte på modstand hos De Danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug, som fandt, at landbrugserhvervet fortsat havde behov for den form for retsinstans, som landvæsensretterne repræsenterede. Dommerforeningen blev herefter indbudt til en forhandling i Justitsministeriet med disse organisationer. Resultatet af mødet blev, at landboorganisationerne accepterede et kompromisforslag, hvorefter hegnssagerne bliver overført til domstolene, mens taksationskommissionerne efter vejlovene overtager sager mellem private og offentlige myndigheder efter vandløbs- og vandforsyningslovene. På mødet i Justitsministeriet havde foreningens repræsentanter henledt opmærksomheden på det forhold, som flere af foreningens medlemmer tidligere havde peget på, at formændene for overtaksationskommissionerne ikke længere behøver at være dommere. Justitsministeriet gav efter mødet udtryk for, at en ændring af de eksisterende regler (der var blevet ændret efter gennemførelsen af domstolsreformen i 1999) måtte anses for "urealistisk". Foreningen udtalte herefter sin støtte til lovudkastet.

Lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven (delt bevisbyrde)

Den 1. november 2000 fremsatte arbejdsministeren forslag til lov om ændring af ligebehandlingsloven, ligelønsloven, ligestillingsloven m.v. I lovforslaget foreslås i ligebehandlingsloven en definition på "indirekte forskelsbehandling", og der foreslås i de pågældende love indsat bestemmelser, der skal lette den krænkede parts bevisbyrde for, at en krænkelse af lovens ligebehandlings- eller ligestillingsbestemmelser har fundet sted. Lovforslaget blev fremsat til gennemførelse af Rådets direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn (bevisbyrdedirektivet), men gik dog videre end direktivet ved at foreslå direktivets bevisbyrderegel indført også på ligestillingslovens område (det vil sige uden for arbejdsmarkedet). Efter lovforslaget kunne en person, der anså sig krænket, gennemføre sag om godtgørelse for krænkelse, hvis den pågældende "fremfører faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling", medmindre modparten beviser, at en krænkelse ikke foreligger.

Dommerforeningen blev hørt over lovforslaget, men kunne på grund af en kort høringsfrist ikke besvare høringen.

Under lovforslagets behandling i Folketinget, hvor det navnlig var sex-chikanesagerne, der blev drøftet, blev arbejdsministeren opfordret til at indhente en udtalelse fra Dommerforeningen.

Foreningen svarede i skrivelse af 3. maj 2001, at heller ikke den nu foreliggende høringsfrist havde været så lang, at høringen på sædvanlig måde kunne behandles i et bestyrelsesmøde. Høringen havde dog været behandlet i foreningens fagudvalg for civilproces. Foreningen udtalte herefter:

"Det er flere steder i lovforslagets bemærkninger anført, at dette (lovforslaget) indebærer en lettelse af lønmodtagerens/den krænkedes bevisbyrde for, at en krænkelse har fundet sted. Det må antages, at domstolene allerede i dag - også på baggrund af den praksis, som EF-Domstolen har skabt - i vidt omfang anvender regler om delt bevisbyrde således, at det er den krænkede, der skal bevise, at der foreligger faktiske omstændigheder, som i almindelighed må anses for en krænkelse, medens det herefter er den krænkende, der skal godtgøre, at de pågældende handlinger dog ikke har haft denne karakter og derfor ikke kan udløse nogen godtgørelse. Denne praksis har også fundet anvendelse i sager om seksuel chikane. Efter foreningens opfattelse bør denne praksis af retssikkerhedsmæssige grunde navnlig i disse sager fastholdes. Da den foreslåede formulering ikke synes dækkende for denne deling af bevisbyrden, finder foreningen, at lovteksten bør ændres for eksempel således, at ordet "fremfører" erstattes af "godtgør".

Dommerforeningen blev efter afgivelse af høringssvaret indbudt til en forhandling i Justitsministeriet med deltagelse af en repræsentant for Arbejdsministeriet. Foreningen fastholdt sit synspunkt, men gav samtidig udtryk for, at princippet om den delte bevisbyrde - ikke at forveksle med omvendt bevisbyrde - kunne udtrykkes på andre måder end foreslået. Foreningen gav på mødet sin tilslutning til anvendelse af ordet "påviser" i stedet for "fremfører" samtidig med en tilkendegivelse om nogle præciserende bemærkninger i lovforslaget.

Om ændringsforslaget - der blev gennemført - og bemærkningerne hertil henvises til Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning af 16. maj 2001.

Retsplejelovens § 808 - personundersøgelser

En arbejdsgruppe under Kriminalforsorgen har blandt flere forslag anbefalet, at der etableres en obligatorisk uddannelse (8 timer) for person-undersøgere. Arbejdsgruppen finder, at der bør ske en differentiering af personundersøgelsernes omfang ud fra en vurdering af den enkelte sags konkrete omstændigheder, herunder kriminalitetens art og omfang, sigtedes alder og mentale tilstand. Arbejdsgruppen har revideret vejledningen for personundersøgere.

Arbejdsgruppens forslag gav ikke foreningen anledning til bemærkninger.

Straffeloven - juridiske personers strafansvar

Justitsministeriet har udarbejdet udkast til ændring af blandt andet straffeloven. I § 306 foreslås indført en generel adgang til at pålægge juridiske personer bødestraf for fysiske personers overtrædelse af straffeloven med det formål at skaffe den juridiske person vinding. Baggrunden for forslaget er en EU-retsakt (rammeafgørelse), hvorefter juridiske personer skal kunne straffes i tilfælde af falskmøntneri begået af fysiske personer for at skaffe den juridiske person vinding. Tilsvarende regler er tidligere gennemført for så vidt angår bestikkelse, svindel med EU-midler, returkommission og hæleri med hensyn hertil. Justitsministeriet forudser, at der vil fremkomme yderligere EU-rammeafgørelser med tilsvarende krav om bødestraf for juridiske personer, og ministeriet foreslog derfor at "fremtidssikre" straffeloven ved at gennemføre forslaget til ny § 306.

Ved besvarelsen af høringen henviste Dommerforeningen til Straffelovrådets betænkning nr. 1289 om juridiske personers bødeansvar, hvori Straffelovrådet har afvist, at en bestemmelse om juridiske personers strafansvar kan omfatte straffeloven generelt.

Høringen omfattede yderligere blandt andet forslag om udvidet adgang til udlevering af lovovertrædere i tilfælde af terrorbombninger, udvidet adgang til udlevering til straffuldbyrdelse i udlandet og udvidet adgang til at varetægtsfængsle med henblik på udlevering til straffuldbyrdelse i andet nordisk land.

Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til denne del af høringen.

International Straffedomstol

Udenrigsministeriet hørte foreningen over et lovforslag, som medfører, at statut og procesreglement for Den Internationale Straffedomstol i Haag skal gælde her i landet.

Foreningen udtalte, at statutten på flere punkter afviger betydeligt fra gældende dansk ret. Dette er blandt andet tilfældet for så vidt angår udlevering af egne statsborgere, begrænset domstolsprøvelse af udleveringsbeslutninger og fuldbyrdelse af tidsbestemte straffedomme på op til 30 års fængsel. Statutten åbner ikke mulighed for, at landene kan tage forbehold over for enkelte dele deraf. Lovforslaget indeholder synspunkter vedrørende gennemførelsen i relation til Grundlovens § 20.

Navnlig på grund af sidstnævnte forhold fandt Dommerforeningen ikke at burde udtale sig om forslaget.

Haagerkonferencens udkast til global domskonvention

Haagerkonferencen for International Privatret har udarbejdet udkast til konvention om kompetence og fuldbyrdelse af domme i borgerlige sager. Konventionsudkastet indeholder 3 lister: en hvid, en sort og en grå. Den hvide liste vedrører værnetingsregler, som staterne er forpligtet til at gennemføre i deres lovgivning, og hvorefter domme skal anerkendes og fuldbyrdes. Det drejer sig navnlig om følgende værneting: hjemting, aftalt værneting, kontrakts-, forbruger-, arbejdsaftale-, forretningssteds- og deliktsværneting. Den sorte liste indeholder værnetingsregler, som staterne forpligter sig til aldrig at anvende over for personer, der har sædvanligt opholdssted i andet land, og domme på dette grundlag må ikke anerkendes eller fuldbyrdes. Den grå liste indholder andre værnetingsregler, som er tilladte, men ikke obligatoriske for staterne at gennemføre, og hvorefter landene kan vælge, om de vil anerkende og fuldbyrde domme i henhold hertil.

Dommerforeningen havde ikke bemærkninger til konventionsudkastet.

Loft over rykkergebyrer m.v. i forbrugerforhold

Justitsministeriet forelagde udkast til ændring af lov om renter ved forsinket betaling, hvorefter der blandt andet kun kan opkræves 100 kr. for hver rykkerskrivelse og kun for i alt 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Ved overgivelse til inkasso kan den erhvervsdrivende opkræve et gebyr på højst 100 kr.

Foreningen havde ikke bemærkninger til lovudkastet, men tilkendegav samtidig, at en generel gennemgang af reglerne om gebyrer på forbrugerområdet kunne overvejes.