Arbejde i udvalg (side 1)

Strukturkommissionen

Kommissionen afgav betænkning i januar 2001. Dommerforeningen har modtaget betænkningen til høring med svarfrist i efteråret 2001. Høringssvaret påtænkes udsendt til medlemmerne.



Retsplejerådet

Rådet afgav i april 2001 delbetænkning om instansordningen, byrettens sammensætning og almindelige regler om sagsbehandlingen i første instans. Betænkningen, der har nær sammenhæng med strukturkommissionens betænkning, er sendt til høring i blandt andet Dommerforeningen. Høringssvaret påtænkes udsendt til medlemmerne.

Efter afgivelse af betænkningen er rådets formand, højesteretsdommer Poul Sørensen, afløst af landsretspræsident Bjarne Christensen. Dommer Poul Holm er fortsat fast medlem af rådet. Til behandling af kommissoriet om reform af den civile retspleje er yderligere landsdommer Peter Deleuran og dommer Henrik Linde beskikket efter indstilling af henholdsvis de to landsretspræsidenter og Dommerforeningen.

Af emner, der skal undergives behandling i fremtiden, kan nævnes:

Omkostninger - herunder retshjælp, fri proces, retshjælpsforsikringer og retsafgifter.
Offentlighed.
Elektronisk kommunikation.
Appel - herunder sagsbehandlingen i ankeinstansen.
Bevis - herunder syn og skøn, vidneregler og edition.
Forlig - herunder alternativ konfliktløsning.
Særlige sager - herunder inkassosager, småsager, forvaltningssager og rettens prøvelse i udeblivelsessager.
Tvangsfuldbyrdelse.
Retlig interesse - herunder foreningers søgsmålskompetence og regler om gruppesøgsmål.



Arbejdsgruppen om mål - og resultatstyring ved domstolene
(Tidligere arbejdsgruppen om sagsbehandlingstider og effektivitet)

Arbejdsgruppens kommissorium vedtaget i efteråret 2000 lyder således:

"Kommissorium for arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring ved domstolene

Arbejdsgruppen skal fungere som dialogforum i forbindelse med indførelsen af mål - og resultatstyring ved domstolene.

Arbejdsgruppen har til opgave at overveje og drøfte såvel overordnede spørgsmål som konkrete mål og målinger ved domstolene, dog således at konkrete mål for de overordnede retter fastsættes i samarbejde mellem Domstolsstyrelsen og de overordnede retter.

Arbejdsgruppen forventes ikke alene at drøfte mål for sagsbehandlingstider og produktivitet, men også at overveje mulighederne for at supplere disse mål/målinger med andre kvalitative mål for domstolenes arbejde og virke.

I det omfang arbejdsgruppen om domstolenes sagsstatistikker allerede har fastlagt definitioner af sagskategorier, tidspunkter, tælleenheder m.v., skal arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring tage udgangspunkt heri.

Arbejdsgruppen forudsættes i sin beretning at redegøre for foretagne undersøgelser, anvendte metoder og for fordele og ulemper ved opstilling af forskellige målsætninger.

Arbejdsgruppen sammensættes med repræsentation fra Domstolsstyrelsen, Dommer-foreningen, Dommerfuldmægtigforeningen, PID, HK, Stævningsmændenes Landsfor-ening og en ledelsesrepræsentant for de overordnede retter. Domstolsstyrelsens forskellige chefer deltager eller lader sig særligt repræsentere i arbejdet, når det har betydning for deres områder. Organisationerne kan ligeledes, hvis der er særligt behov herfor, lade sig repræsentere af flere medlemmer.

Arbejdsgruppen forventes løbende at afslutte sine overvejelser om opstilling af mål på de enkelte hovedområder.

Arbejdsgruppen kan gøre brug af ekstern konsulentbistand, hvis dette vurderes at være nødvendigt eller hensigtsmæssigt."

På arbejdsgruppens møder har navnlig været drøftet spørgsmål om embedsregnskab (tidligere minivirksomhedsregnskab) og eventuel tidsregistrering.

Finansministeriet gennemførte i efteråret 2000 en sammenlignende analyse af byretternes effektivitet. Analysen blev offentliggjort uanset advarsler om, at de tilgrundliggende data for årsværksforbrug og opgørelser vedrørende antal ekspederede sager var særdeles fejlbehæftede. Finansministeriet konkluderede, at der er et beregningsmæssigt produktivitetspotentiale på 15-20%, såfremt de mindst produktive embeder kan bringes på niveau med de mest produktive.

Handlingsforløbet illustrerer, at Domstolsstyrelsen har behov for at kunne dokumentere forsvarlig ressourceanvendelse dels i relation til de årlige bevillingsforhandlinger med Finansministeriet og dels ved fordeling af bevillingerne embederne imellem.

Domstolsstyrelsen har til opfyldelse af dette behov i foråret 2001 anmodet retterne om udarbejdelse af embedsregnskaber, der ud over redegørelse for produktivitet for den foregående periode skal indeholde målsætninger og handleplaner for fremtiden. Sidstnævnte forudsættes at ske under inddragelse af elementer fra domstolenes målsætningsdebat og fra den i foråret 2001 gennemførte brugerundersøgelse. Samtidig er der givet en særdeles påkrævet mulighed for at kommentere talmaterialet med oplysninger om særlige forhold ved det enkelte embede, der påvirker ressourceforbruget.

I arbejdsgruppen arbejdes løbende med at forbedre datagrundlaget, herunder de særdeles vanskelige spørgsmål om vægtning af sagerne, der er nødvendig for at kunne sammenligne personaleforbrug.

I drøftelserne har som nævnt tillige været rejst spørgsmål om tidsregi-strering. Foreningen har ikke fundet grundlag for at modsætte sig, at der fortsat sker en opgørelse af den relative fordeling af arbejdstiden på sagsområder. For så vidt angår spørgsmål om egentlig registrering af tidsforbruget har bestyrelsen efter drøftelse med blandt andet repræsentanter for de overordnede retter meddelt Domstolsstyrelsen, at foreningen ikke - blandt andet ud fra overvejelser om uafhængighed i den dømmende funktion - kan tiltræde en obligatorisk ordning. Domstolsstyrelsen har efter en drøftelse i sin bestyrelse herefter undladt at tage initiativer i den retning.

Embederne har gennem navnlig det seneste års tid været præsenteret for et stort antal initiativer fra Domstolsstyrelsen, der har krævet et ganske betydeligt ressourceforbrug. Som ovenfor nævnt, må man efter foreningens opfattelse have forståelse for, at styrelsen i relation til bevillingsforhandlingerne har været og er under et betydeligt pres fra Finansministeriet og Rigsrevisionen for at dokumentere en effektiv udnyttelse af økonomiske bevillinger. Foreningen har imidlertid opfordret styrelsen til foreløbigt at undlade iværksættelse af nye særdeles tidkrævende tiltag og har med tilfredshed noteret et tilsagn herom.



Arbejdsgruppen om målsætninger for domstolene

Foreningen har været repræsenteret i en arbejdsgruppe om opstilling af målsætninger for domstolene. Forslagene fra gruppen er efter drøftelser med Domstolsstyrelsen forelagt på en række seminarer i efteråret 2000 med deltagelse af 500 ansatte fra domstolene. På baggrund heraf har Domstolsstyrelsens bestyrelse endeligt vedtaget: "Målsætning for Danmarks Domstole".



IT-situationen

Domstolsstyrelsens bestyrelse har den 5. januar 2001 vedtaget en samlet IT-strategi og handlingsplan. Herefter har opgaven som konsulent for projektet været i udbud, og der er i juli 2001 indgået kontrakt med firmaet Siticom/Fischer & Lorenz om opgaven. Forløbet har været forsinket blandt andet på grund af vanskeligheder med besættelse af de ledige poster i domstolsstyrelsens IT-afdeling - problemer, der nu synes løst. De i sidste årsberetning omtalte arbejdsgrupper skal i efteråret 2001 udarbejde kravspecifikationer for de enkelte sagsområder, hvorefter selve arbejdet skal i udbud. En ny tidsplan er under udarbejdelse.

Sideløbende arbejdes med mulighed for at etablere internetadgang for alle pc-arbejdspladser, etablering af hjemmesider, der kan redigeres fra alle embeder, og åbning for E-mailkommunikation.



Tekstudvalget

Tekstudvalget blev (gen)nedsat som et udvalg under Hovedsamarbejdsudvalget for domstolene den 25. oktober 1999. Udvalgets kommissorium er optrykt i årsberetningen 1999/2000.

Der har i beretningsperioden været afholdt en række møder.

Tekstudvalgets arbejde med implementeringen af det nye logo er beskrevet i årsberetningen 1999/2000, og Tekstudvalget har ikke haft yderligere at gøre med dette spørgsmål.

Tekstudvalget har i forbindelse med opdateringen af fogedsystemet udarbejdet ændrede indkaldelser til fogedretsmøder m.v. og har - som noget nyt - udarbejdet vejledninger til brug for skyldnerne i de forskellige sagstyper.

Udvalget har endvidere udarbejdet en vejledning om anke af straffedomme og foretaget en række mindre justeringer i de foreliggende standardtekster, der benyttes i sagsbehandlersystemerne. Udvalget har også foreslået mindre ændringer og suppleringer i straffesagsteksterne, men en mere gennemgribende revision af teksterne - som der muligt kan være et behov for - er foreløbigt udskudt.



Sprogudvalget

Sprogudvalget er nedsat af Hovedsamarbejdsudvalget den 1. februar 2000 og skal udarbejde et udkast til sprogpolitik for retterne. I udvalgets (foreløbige) kommissorium hedder det:

"----- Sprogpolitikken skal have karakter af anbefalinger og skal indeholde forslag til god sprogbrug i afgørelser, breve og anden skriftlig kommunikation.

Sprogudvalget skal i den forbindelse gennemgå en række tekster fra retterne og Domstolsstyrelsen og komme med forslag til nutidige danske ord eller vendinger, som kan erstatte ord og vendinger, som kan være vanskelige at forstå for ikke-fagfolk.

Sprogudvalget kan desuden udarbejde forslag til opstilling af domme, kendelser m.v., der gør dem mere læsevenlige. Arbejdet hermed skal ske i overensstemmelse med de allerede fastlagte retningslinier for retternes design.

Sprogudvalget skal bestå af 2 dommere, der udpeges af Dommerforeningen, en retsassessor eller dommerfuldmægtig, der udpeges af Dommerfuldmægtigforeningen, to kontorfunktionærer, der udpeges af henholdsvis HK og PID, og en ledelsesrepræsentant fra Domstolsstyrelsen. -----"

Sprogudvalget kan gøre brug af konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af sprogpolitikken. Sprogudvalget kan desuden nedsætte arbejdsgrupper til løsning af særlige opgaver, herunder fokusgrupper til gennemgang af udvalgets forslag til domme, kendelser m.v."

Sprogudvalget har foreløbigt afholdt 2 møder. Flere berammede møder er blevet aflyst. Det er tanken, at arbejdet skal færdiggøres i løbet af efteråret 2001.