Arbejde i udvalg (side 1)
Strukturkommissionen
Kommissionen afgav betænkning i januar 2001. Dommerforeningen har
modtaget betænkningen til høring med svarfrist i efteråret 2001.
Høringssvaret påtænkes udsendt til medlemmerne.
Retsplejerådet
Rådet afgav i april 2001 delbetænkning om instansordningen,
byrettens sammensætning og almindelige regler om sagsbehandlingen i
første instans. Betænkningen, der har nær sammenhæng med
strukturkommissionens betænkning, er sendt til høring i blandt
andet Dommerforeningen. Høringssvaret påtænkes udsendt til
medlemmerne.
Efter afgivelse af betænkningen er rådets formand,
højesteretsdommer Poul Sørensen, afløst af landsretspræsident
Bjarne Christensen. Dommer Poul Holm er fortsat fast medlem af
rådet. Til behandling af kommissoriet om reform af den civile
retspleje er yderligere landsdommer Peter Deleuran og dommer Henrik
Linde beskikket efter indstilling af henholdsvis de to
landsretspræsidenter og Dommerforeningen.
Af emner, der skal undergives behandling i fremtiden, kan
nævnes:
Omkostninger - herunder retshjælp, fri proces,
retshjælpsforsikringer og retsafgifter.
Offentlighed.
Elektronisk kommunikation.
Appel - herunder sagsbehandlingen i ankeinstansen.
Bevis - herunder syn og skøn, vidneregler og edition.
Forlig - herunder alternativ konfliktløsning.
Særlige sager - herunder inkassosager, småsager, forvaltningssager
og rettens prøvelse i udeblivelsessager.
Tvangsfuldbyrdelse.
Retlig interesse - herunder foreningers søgsmålskompetence og
regler om gruppesøgsmål.
Arbejdsgruppen om mål - og resultatstyring ved domstolene
(Tidligere arbejdsgruppen om sagsbehandlingstider og
effektivitet)
Arbejdsgruppens kommissorium vedtaget i efteråret 2000 lyder
således:
"Kommissorium for arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring ved
domstolene
Arbejdsgruppen skal fungere som dialogforum i forbindelse med
indførelsen af mål - og resultatstyring ved domstolene.
Arbejdsgruppen har til opgave at overveje og drøfte såvel
overordnede spørgsmål som konkrete mål og målinger ved domstolene,
dog således at konkrete mål for de overordnede retter fastsættes i
samarbejde mellem Domstolsstyrelsen og de overordnede retter.
Arbejdsgruppen forventes ikke alene at drøfte mål for
sagsbehandlingstider og produktivitet, men også at overveje
mulighederne for at supplere disse mål/målinger med andre
kvalitative mål for domstolenes arbejde og virke.
I det omfang arbejdsgruppen om domstolenes sagsstatistikker
allerede har fastlagt definitioner af sagskategorier, tidspunkter,
tælleenheder m.v., skal arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring
tage udgangspunkt heri.
Arbejdsgruppen forudsættes i sin beretning at redegøre for
foretagne undersøgelser, anvendte metoder og for fordele og ulemper
ved opstilling af forskellige målsætninger.
Arbejdsgruppen sammensættes med repræsentation fra
Domstolsstyrelsen, Dommer-foreningen, Dommerfuldmægtigforeningen,
PID, HK, Stævningsmændenes Landsfor-ening og en
ledelsesrepræsentant for de overordnede retter. Domstolsstyrelsens
forskellige chefer deltager eller lader sig særligt repræsentere i
arbejdet, når det har betydning for deres områder. Organisationerne
kan ligeledes, hvis der er særligt behov herfor, lade sig
repræsentere af flere medlemmer.
Arbejdsgruppen forventes løbende at afslutte sine overvejelser om
opstilling af mål på de enkelte hovedområder.
Arbejdsgruppen kan gøre brug af ekstern konsulentbistand, hvis
dette vurderes at være nødvendigt eller hensigtsmæssigt."
På arbejdsgruppens møder har navnlig været drøftet spørgsmål om
embedsregnskab (tidligere minivirksomhedsregnskab) og eventuel
tidsregistrering.
Finansministeriet gennemførte i efteråret 2000 en sammenlignende
analyse af byretternes effektivitet. Analysen blev offentliggjort
uanset advarsler om, at de tilgrundliggende data for
årsværksforbrug og opgørelser vedrørende antal ekspederede sager
var særdeles fejlbehæftede. Finansministeriet konkluderede, at der
er et beregningsmæssigt produktivitetspotentiale på 15-20%, såfremt
de mindst produktive embeder kan bringes på niveau med de mest
produktive.
Handlingsforløbet illustrerer, at Domstolsstyrelsen har behov for
at kunne dokumentere forsvarlig ressourceanvendelse dels i relation
til de årlige bevillingsforhandlinger med Finansministeriet og dels
ved fordeling af bevillingerne embederne imellem.
Domstolsstyrelsen har til opfyldelse af dette behov i foråret 2001
anmodet retterne om udarbejdelse af embedsregnskaber, der ud over
redegørelse for produktivitet for den foregående periode skal
indeholde målsætninger og handleplaner for fremtiden. Sidstnævnte
forudsættes at ske under inddragelse af elementer fra domstolenes
målsætningsdebat og fra den i foråret 2001 gennemførte
brugerundersøgelse. Samtidig er der givet en særdeles påkrævet
mulighed for at kommentere talmaterialet med oplysninger om særlige
forhold ved det enkelte embede, der påvirker
ressourceforbruget.
I arbejdsgruppen arbejdes løbende med at forbedre datagrundlaget,
herunder de særdeles vanskelige spørgsmål om vægtning af sagerne,
der er nødvendig for at kunne sammenligne personaleforbrug.
I drøftelserne har som nævnt tillige været rejst spørgsmål om
tidsregi-strering. Foreningen har ikke fundet grundlag for at
modsætte sig, at der fortsat sker en opgørelse af den relative
fordeling af arbejdstiden på sagsområder. For så vidt angår
spørgsmål om egentlig registrering af tidsforbruget har bestyrelsen
efter drøftelse med blandt andet repræsentanter for de overordnede
retter meddelt Domstolsstyrelsen, at foreningen ikke - blandt andet
ud fra overvejelser om uafhængighed i den dømmende funktion - kan
tiltræde en obligatorisk ordning. Domstolsstyrelsen har efter en
drøftelse i sin bestyrelse herefter undladt at tage initiativer i
den retning.
Embederne har gennem navnlig det seneste års tid været præsenteret
for et stort antal initiativer fra Domstolsstyrelsen, der har
krævet et ganske betydeligt ressourceforbrug. Som ovenfor nævnt, må
man efter foreningens opfattelse have forståelse for, at styrelsen
i relation til bevillingsforhandlingerne har været og er under et
betydeligt pres fra Finansministeriet og Rigsrevisionen for at
dokumentere en effektiv udnyttelse af økonomiske bevillinger.
Foreningen har imidlertid opfordret styrelsen til foreløbigt at
undlade iværksættelse af nye særdeles tidkrævende tiltag og har med
tilfredshed noteret et tilsagn herom.
Arbejdsgruppen om målsætninger for domstolene
Foreningen har været repræsenteret i en arbejdsgruppe om opstilling
af målsætninger for domstolene. Forslagene fra gruppen er efter
drøftelser med Domstolsstyrelsen forelagt på en række seminarer i
efteråret 2000 med deltagelse af 500 ansatte fra domstolene. På
baggrund heraf har Domstolsstyrelsens bestyrelse endeligt vedtaget:
"Målsætning for Danmarks Domstole".
IT-situationen
Domstolsstyrelsens bestyrelse har den 5. januar 2001 vedtaget en
samlet IT-strategi og handlingsplan. Herefter har opgaven som
konsulent for projektet været i udbud, og der er i juli 2001
indgået kontrakt med firmaet Siticom/Fischer & Lorenz om
opgaven. Forløbet har været forsinket blandt andet på grund af
vanskeligheder med besættelse af de ledige poster i
domstolsstyrelsens IT-afdeling - problemer, der nu synes løst. De i
sidste årsberetning omtalte arbejdsgrupper skal i efteråret 2001
udarbejde kravspecifikationer for de enkelte sagsområder, hvorefter
selve arbejdet skal i udbud. En ny tidsplan er under
udarbejdelse.
Sideløbende arbejdes med mulighed for at etablere internetadgang
for alle pc-arbejdspladser, etablering af hjemmesider, der kan
redigeres fra alle embeder, og åbning for
E-mailkommunikation.
Tekstudvalget
Tekstudvalget blev (gen)nedsat som et udvalg under
Hovedsamarbejdsudvalget for domstolene den 25. oktober 1999.
Udvalgets kommissorium er optrykt i årsberetningen 1999/2000.
Der har i beretningsperioden været afholdt en række møder.
Tekstudvalgets arbejde med implementeringen af det nye logo er
beskrevet i årsberetningen 1999/2000, og Tekstudvalget har ikke
haft yderligere at gøre med dette spørgsmål.
Tekstudvalget har i forbindelse med opdateringen af fogedsystemet
udarbejdet ændrede indkaldelser til fogedretsmøder m.v. og har -
som noget nyt - udarbejdet vejledninger til brug for skyldnerne i
de forskellige sagstyper.
Udvalget har endvidere udarbejdet en vejledning om anke af
straffedomme og foretaget en række mindre justeringer i de
foreliggende standardtekster, der benyttes i
sagsbehandlersystemerne. Udvalget har også foreslået mindre
ændringer og suppleringer i straffesagsteksterne, men en mere
gennemgribende revision af teksterne - som der muligt kan være et
behov for - er foreløbigt udskudt.
Sprogudvalget
Sprogudvalget er nedsat af Hovedsamarbejdsudvalget den 1. februar
2000 og skal udarbejde et udkast til sprogpolitik for retterne. I
udvalgets (foreløbige) kommissorium hedder det:
"----- Sprogpolitikken skal have karakter af anbefalinger og skal
indeholde forslag til god sprogbrug i afgørelser, breve og anden
skriftlig kommunikation.
Sprogudvalget skal i den forbindelse gennemgå en række tekster fra
retterne og Domstolsstyrelsen og komme med forslag til nutidige
danske ord eller vendinger, som kan erstatte ord og vendinger, som
kan være vanskelige at forstå for ikke-fagfolk.
Sprogudvalget kan desuden udarbejde forslag til opstilling af
domme, kendelser m.v., der gør dem mere læsevenlige. Arbejdet
hermed skal ske i overensstemmelse med de allerede fastlagte
retningslinier for retternes design.
Sprogudvalget skal bestå af 2 dommere, der udpeges af
Dommerforeningen, en retsassessor eller dommerfuldmægtig, der
udpeges af Dommerfuldmægtigforeningen, to kontorfunktionærer, der
udpeges af henholdsvis HK og PID, og en ledelsesrepræsentant fra
Domstolsstyrelsen. -----"
Sprogudvalget kan gøre brug af konsulentbistand i forbindelse med
udarbejdelse af sprogpolitikken. Sprogudvalget kan desuden nedsætte
arbejdsgrupper til løsning af særlige opgaver, herunder
fokusgrupper til gennemgang af udvalgets forslag til domme,
kendelser m.v."
Sprogudvalget har foreløbigt afholdt 2 møder. Flere berammede møder
er blevet aflyst. Det er tanken, at arbejdet skal færdiggøres i
løbet af efteråret 2001.