Ændring af lov om fødevarer,m.fl. (Strafskærpelse, udlevering af oplysninger fra laboratorier, næringsbrev til fødevarevirksomheder, udveksling af oplysninger m.v.)

J.nr. 55/2006
Deres j.nr. 2006-20-23-01575/TVLU

I et brev af 8. juni 2006 har Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender anmodet Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af fødevarer, lov om næringsbrev til fødevarebutikker og lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. (Strafskærpelse, udlevering af oplysninger fra laboratorier, næringsbrev til fødevarevirksomheder, udveksling af oplysninger m.v.).

Ministeriets udkast tilsigter blandt andet en generel skærpelse af bødestraffe, der fastsættes i henhold til loven. Domstolene vil selvsagt tage hensyn til sådanne tilkendegivelser fra lovgivningsmagten. Lovudkastets bemærkninger indeholder imidlertid meget detaljeret angivelse af, hvilke bødeniveauer regeringen finder passende i sager om overtrædelse af fødevarelovgivningen. Overtrædelserne omfatter meget forskellige forhold, og det er derfor ikke muligt at operere med et fast takstsystem. Dommerforeningen finder anledning til at understrege, straffastsættelse er et kerneområde for domstolene og domstolsprocessen, og at domstolsprocessen er indrettet således, at der kan tages hensyn til omstændighederne i den enkelte sag, hvad enten disse peger i skærpende eller formildende retning. Den usædvanlige lovgivningsteknik med detaljerede bødeniveauer giver derfor anledning til principielle betænkeligheder. Det fremgår imidlertid også af lovudkastets bemærkninger, at bødefastsættelse fortsat skal bero på domstolenes konkrete vurdering. Det må forventes, at domstolene vil anse lovbemærkningernes bødeniveauer som vejledende ved denne konkrete bedømmelse.

Med venlig hilsen
Henrik Linde

Se andre høringssvar

27. februar 2026
Lov om medieombudsmanden
Kulturministeriet
25. februar 2026
Lov om kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede
Justitsministeriet
25. februar 2026
Ændring af færdselsloven m.m. (Skærpelse af sanktionerne for farlig kørsel og vanvidskørsel, lempelse af klippekortordningen for førere af udrykningskøretøjer mv.)
Transportministeriet
23. februar 2026
Ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven m.fl. (Skærpelse af regler om udvisning, indførelse af elektronisk kontrol (GPS-fodlænke) mv.)
Udlændinge- og Integrationsministeriet