Ændring af retsplejeloven, Bruxelles I-loven og forskellige andre love (Ændring af reglerne for lægdommere, gennemførelse af værnetingskonventionen mv.)

Justitsministeriet har ved mail af 21. december 2016 (sagsnr.20 16-4000-0313) anmodet Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af retsplejeloven, Bruxelles I-loven og forskellige andre love (Ændring af reglerne for lægdommere, gennemførelse af værnetingskonventionen mv.)

Forslaget om forhøjelse af aldersgrænsen blev som bekendt behandlet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om udvælgelse af lægdommere. Et mindretal i arbejdsgruppen bestående blandt andet af domstolsrepræsentanterne kunne ikke anbefale at hæve aldersgrænsen.

Dommerforeningen er bekendt med Østre landsrets høringssvar, som man kan henholde sig til.

Dommerforeningen finder anledning til at tilføje, at det i modsætning til, hvad arbejdsgruppens flertal i hvert fald i et vist omfang synes at forudsætte — næppe i praksis vil være realistisk, at retsformanden inden hovedforhandlingen under det meget korte møde med domsmænd og nævninger inden hovedforhandlingens begyndelse, vil have mulighed for at konstatere, at de pågældende er i stand til at udføre hvervet forsvarligt. Derimod må det antages, at sådanne overvejelser ofte først vil vise sig på et senere tidspunkt under udførelsen af hvervet, herunder eventuelt under selve voteringen, og hvor der i givet fald vil blive tale om, at hele sagen må gå om.

Lovudkastet giver ikke i øvrigt Dommerforeningen anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Se andre høringssvar

27. februar 2026
Lov om medieombudsmanden
Kulturministeriet
25. februar 2026
Lov om kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede
Justitsministeriet
25. februar 2026
Ændring af færdselsloven m.m. (Skærpelse af sanktionerne for farlig kørsel og vanvidskørsel, lempelse af klippekortordningen for førere af udrykningskøretøjer mv.)
Transportministeriet
23. februar 2026
Ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven m.fl. (Skærpelse af regler om udvisning, indførelse af elektronisk kontrol (GPS-fodlænke) mv.)
Udlændinge- og Integrationsministeriet