Dommerforeningens hjemmeside har i mere end 10 år været foreningens ansigt udadtil og den centrale platform for foreningens interne kommunikation med medlemmerne.
Som omtalt i den seneste årsberetning har bestyrelsen imidlertid måttet konstatere, at hjemmesidens indhold, opbygning og funktionalitet ikke længere er tidssvarende, og det er derfor bestyrelses håb, at den nye version vil blive set som en velkommen opdatering.
Indholdsmæssigt svarer hjemmesiden i vidt omfang til den gamle, og som det vil fremgå, er såvel tidligere årsberetninger som høringssvar bevaret. Der er desuden i arkiverne blevet fundet et større antal ældre årsberetninger, som foreningen arbejder på at kunne lægge op.