Udkast til forslag til lov om ændring af våbenloven (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.)

Til Justitsministeriet – Politikontoret

 

Ved mail af 22. december 2023 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om ændring af våbenloven (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Der lægges med udkastets § 1, nr. 2, op til, at allerede meddelte våbentilladelser mv. skal kunne bortfalde blandt andet i tilfælde, hvor indehaveren er blevet dømt for grove lovovertrædelser. Det fremgår, at bortfaldet skal ske fra domsafsigelsen i 1. instans, og at en ændring af dommen i ankeinstansen ikke vil indebære, at tilladelsen bliver gyldig igen. Den pågældende vil således på ny skulle søge om våbentilladelse mv., også selv om sagen eventuelt måtte ende med en frifindelse.

Selv om Dommerforeningen har forståelse for, at der af sikkerhedsmæssige årsager kan være behov for at kunne inddrage en våbentilladelse mv. allerede efter en straffedom i 1. instans, finder foreningen det dog retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at man som foreslået ønsker at lade våbentilladelser bortfalde endeligt på baggrund af domstolsafgørelser, som ikke i sig selv er endelige. Det kan derfor overvejes, om en ordning med midlertidig inddragelse eller suspension af våbentilladelser mv. vil kunne varetage formålet i tilstrækkeligt omfang.

Udkastet giver derudover ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-04751.

Se andre høringssvar

27. februar 2026
Lov om medieombudsmanden
Kulturministeriet
25. februar 2026
Lov om kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede
Justitsministeriet
25. februar 2026
Ændring af færdselsloven m.m. (Skærpelse af sanktionerne for farlig kørsel og vanvidskørsel, lempelse af klippekortordningen for førere af udrykningskøretøjer mv.)
Transportministeriet
23. februar 2026
Ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven m.fl. (Skærpelse af regler om udvisning, indførelse af elektronisk kontrol (GPS-fodlænke) mv.)
Udlændinge- og Integrationsministeriet