Historisk

Den Danske Dommerforening blev på et møde i etablissementet St. Thomas på Frederiksberg den 7. september 1900 stiftet under navnet Foreningen af underretsdommere. På mødet deltog ca. 80 af landets dengang 138 underretsdommere, der næsten alle var placeret i enedommerembeder og uden nogen formaliseret kontakt med hinanden. Etableringen af foreningen skete i en periode, hvor der var et ønske om at styrke dommernes fælles interesser og det kollegiale sammenhold i et retsvæsen i forandring.

Foreningen omfattede i de første år alene landets underretsdommere uden for København. Dommerne ved Kriminal- og Politiretten i København kunne ikke optages, fordi deres afgørelser blev appelleret direkte til Højesteret, og dommerne ved Landsover- samt Hof- og Stadsretten, der fungerede som appelinstans for underretterne på øerne, var ligeledes udelukket fra medlemskab.

I 1917 blev medlemskredsen, som på det tidspunkt var nået op på 137 af de ca. 140 underretsdommere, imidlertid udvidet, idet man ved en afstemning i november samme år vedtog, at dommere ved de kollegiale retter også kunne optages. Dette førte til navneskiftet til det nuværende Den Danske Dommerforening.

I nyere tid er medlemskredsen blevet udvidet yderligere med de danske dommere ved EU-Domstolen, Den Europæiske Unions Ret, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Den Fælles Patentdomstol.

Gennem mere end et århundrede har foreningen arbejdet målrettet på at fastholde domstolenes uafhængighed og værne om retssikkerheden for borgerne. Dette sker blandt andet ved, at dommere gennem deltagelse i interne og eksterne udvalg repræsenterer domstolene over for det politiske system og ved at afgive høringssvar i forbindelse med lovforslag og betænkninger.

Foreningens 100-års jubilæum blev markeret i år 2000, hvor der blev udgivet et større bogværk, “Dommeren i det 20. århundrede,” der netop belyser dommerens rolle i samfundet. Dommerforeningen fortsætter den dag i dag med at være en central aktør i at sikre de danske dommeres interesser og domstolenes position som den tredje statsmagt.