Brev til Justitsministeren i forbindelse med coronarelateret hastelov

Dato: 26. marts 2020

Justitsminister Nick Hækkerup Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K

Kære Nick

I går eftermiddags bebudede du en række stramninger af straffeloven som følge af den kriminalitet, der er opstået som følge af den igangværende coronavirus epidemi. Lovforslaget er nu fremsat.

Vi kan kun være enige om, at der er tale om ubehagelig kriminalitet, der i visse tilfælde udsætter andre for fare. Det kan vi kun alle tage afstand fra!

De initiativer, du vil have Folketingets opbakning til, er politik. Det er et politisk valg, om man vil sende signaler til befolkningen om, at denne kriminalitet er særlig alvorlig, og at man vil slå særlig hårdt ned.

Flere af retsordførerne har fået et brev af samme indhold, som det jeg nu sender til dig. Du skal naturligvis vide, hvad jeg har orienteret dem om.

Dommerforeningen skal ikke blande sig i det politiske. Jeg har derfor også overvejet, om jeg burde sende dette brev. Imidlertid ved jeg, at Dommerforeningen ikke bliver hørt i den forestående lovgivningsproces, og det har trods alt fået mig til at skrive til dig.

Beslutningen skal nemlig ske på et fuldt oplyst grundlag.

Man skal først og fremmest holde sig for øje, at det her og nu er og bliver signaler.

Domstolene er en del af den offentlige sektor, og de er derfor lukket ned for tiden for andet end meget hastende sager, og sager der kan klares over telefonen. De corona relaterede sager vil derfor nok først blive behandlet på den anden side af coronaen epidemien.

Man skal også holde sig for øje, at ingen har gjort sig den ulejlighed at høre domstolene om, hvordan de med den nuværende lovgivning ville kunne forventes at dømme i situationer, hvor kriminaliteten er coronarelateret. Hvis sagen f.eks. angår en person, der er tiltalt for at have stjålet værnemidler fra et hospital og dermed udsat andre for fare, er jeg ret overbevist om, at dommeren ville tillægge det endog særdeles skærpende omstændigheder. Hvis andre har været udsat for konkret fare, taler vi ikke bøder. Så kan vi være inde i helt andre bestemmelser i straffeloven. De bødeeksempler, ministeren tilsyneladende kommer med, er hentet fra Rigsadvokatens bødekatalog om dagligdagens småkriminalitet og er derfor næppe realistiske i den nuværende situation.

Når straffen for det konkrete tilfælde skal fastsættes, dømmer dommeren inden for strafferammen, og i den konkrete straf indgår den konkrete sags formildende og skærpende omstændigheder.      

Man skal derfor gøre sig klart, at man med denne lovgivning foregriber en eventuel domstolsbehandling og en sanktion, ingen kender, men i stedet sender et signal. Ingen ved, hvordan der ville være dømt.

Forslaget er så vidt jeg ved - for dommerne har ikke set det - fyldt med eksempler. Det er pædagogisk måske meget godt, men en noget uhensigtsmæssig måde at lovgive på. Eksempler kan aldrig dække dagligdagens virkelighed. Med eksempler risikerer man at snævre, hvor det er utilsigtet, og åbner ikke for rimelige undtagelser. Lad mig give et eksempel på det sidste: Hvordan stiller man sig til den sygeplejerske, der fra sin arbejdsplads – hospitalet – tager en flaske håndsprit med hjem for at beskytte sig og familien ? Skal hun for dette arbejdspladstyveri – for det er det – idømmes en fængselsstraf?

Når I derfor lovgiver – for det tyder alt jo på, at I gør – så overvej i stedet for de detaljerede bemærkninger med mange eksempler at skrive noget i retning af, at ved corona relateret kriminalitet, foreligger der skærpende omstændigheder, og straffen derfor kan stige til …Det er et rigeligt signal til domstolene.

Strafferammer er også politisk fastsatte. Her vil jeg blot pege på, at straffeloven og de deri indeholdte strafferammer udgør et finmasket system, hvor strafferammerne hænger indbyrdes sammen. Hæver man strafferammen meget i en bestemmelse for særlige forhold, skal man holde sig ikke mindst proportionaliteten for øje. Hvordan ser straffen ud for stort set lignende tilfælde bare i andre sammenhænge?    

Hastelovgivning er i orden, når der foreligger en nødretssituation. En sådan har vi rent sundhedsmæssigt i disse dage og uger. Man kan spørge sig selv, om vi også har en nødretssituation med kriminaliteten, når man tager Rigspolitiets talmateriale in mente. Hastelovgivning sætter al sædvanlig lovprocedure ud af kraft – herunder høring af de myndigheder og organisationer, der konkret arbejder i felten.

 

Med venlig hilsen

Mikael

Udskriv denne side